26/05/2026
Velkommen til denne uges sportssektion. Dette turneringsreferat må betegnes som et vaskeægte 1/2-referat. Sportsjournalisten var simpelthen ikke hurtig nok i vendingerne til at dække begge hold Pinsesøndag. Ps. journalisten er, når dette udkommer, blevet sendt direkte på transferlisten for manglende tempo. På sportsredaktionens vegne beklager vi – og ønsker ham held og lykke i serie 6.
“At se pinsesolen danse” har fået en helt ny betydning. Galten FS’ U8 drenge var stået urimeligt tidligt op for at komme i gang med Dennis Flinta Cup i Fårvang (Silkeborg Mesterskabet i Fårvang, red.). Da vi ankommer til Morten Bruun Stadion, i folkemunde kaldet Fårvang Stadion, var det store kavaleri rullet frem: røde brandbiler pakket med mandskab, lovens lange arm med pomfritter på skuldrene, og ikke mindst Danmarks svar på den legendariske Swiss Guard – nemlig HJEMMEVÆRNET 💂♀️💂♀️💂♀️ Om det var nødvendigt, fordi Galten FS stillede med to brandvarme hold, som muligvis skulle eskorteres hjem i sejrsparade, eller bare et forsøg på at skræmme modstanderne på forhånd, vides ikke 🤷
Første kamp for Galten FS var mod Funder. Efter søvnen var blevet forsøgt gnubbet ud af øjnene, skulle vi endelig i aktion. Opstillingen blev sat knivskarpt af træneren – nærmest som Morten Olsen med læsebrillen på. Kampen startede i højt tempo, hvor alle lige skulle finde deres plads og position på banen. En tidlig scoring sørgede for 1-0 til Galten. Funder bed dog fra sig og fik udlignet. Men udligningen påvirkede ikke drengene – de gav ikke op. Galten fortsatte ufortrødent, viste stor moral og bragte sig foran 2-1. Funder viste sig dog igen at være en hård nød at knække, og hen mod kampens slutning udlignede de desværre til slutresultatet 2-2.
Nu ventede en times pause inden næste kamp. Tiden blev brugt på at spise, drikke og ikke mindst gå ned og heppe på holdkammeraterne, som skulle spille i pausen. Efter at have ageret ultrafans vendte holdet tilbage og lagde taktikken frem mod næste opgave. Kamp nummer 2 var mod BMI. Pinsesolen dansede længere og længere op på himlen 🌞 Samtidig blev den også skarpere 😎 Om det var solen eller bare manglende skyggearbejde, der spillede drengene et puds, skal jeg lade være usagt. Men BMI levede højt på, at vores linjemænd ikke helt var klar. En knivskarp kontra blev sat i gang, og bang – 1-0 til BMI. Selv med en scoring imod var der ingen sure miner. Hele kampen igennem blev der kæmpet og løbet mange sure meter. Men desværre udeblev udligningen, og drengene måtte gå tomhændet fra banen.
I kamp 3 hed modstanderen Gl. Rye. Stemningen var ikke til at tage fejl af – det stank langt væk af en sejr. Kampgejsten var i top, og alle var fokuserede på taktikken… eller også spurgte de for 14. gang: “Hvad skal jeg spille?”. Fra første fløjt var holdet klar, og hvis man var i tvivl, skulle man bare kigge på banen. Spillerne var nemlig overalt. Linjemændene sprintede op og ned ad kanterne – mest op dog. Efter et tungt pres på Gl. Ryes mål kom den forløsende scoring til 1-0. Én scoring blev hurtigt til to, og presset på Gl. Ryes mål blev kun større. Kampens komiske øjeblik opstod, da Galtens trænerduo simultant råbte på tværs ad banen, at målmanden skulle rejse sig op fra sin meget komfortable stilling henslængt i græsset. Midt i tredjegradsforbrændingen af den rødmossede assistenttræner blev Galten dog rystet, da Gl. Rye reducerede til 1-2. Men hurtigt fik Galten igen overtaget i kampen. Om det var en taktisk genistreg fra headcoach eller bare drengenes “go with the flow”-mentalitet, vides ikke. Men for den neutrale tilskuer lignede det til tider, at holdet spillede med en falsk 9’er. Nærmest som Der Kaiser der havde en merr fri rolle over hele banen. Uanset hvad gav det pote. Modstanderen havde intet modtræk, og Galten kunne lukke kampen med endnu en scoring til slutresultatet 3-1.
Så var det tid til den sidste pause. Bedst som trænerne er ved at få styr på spillerne og overblikket over næste modstander, siger en af spillerne: “Øhhh… vi skal da ikke spille på den her bane mere.” Ak ja… trænerstaben havde mistet overblikket 🤔😅 De første tre kampe blev spillet på bane 10, men nu skulle det sidste slag stå på bane 4. I al hast blev campen pakket ned, drengene ude i skoven for at “træde af på naturens vegne” blev bedt om at rulle snøren ind, da der kun var 13 minutter til næste kamp. Efter en rask gåtur til bane 4 var benene klar til at hive de sidste kræfter frem.
Den sidste kamp var mod Skive. Det blev en kamp præget af varme, trætte stænger og intensiteten fra de tidligere kampe. Begge hold virkede så klar, at de selv satte spillet i gang, inden dommeren var klar. Den unge, men meget kompetente dommer fløjtede dog hurtigt af og bad dem starte forfra. VAR-rummet havde nok også godkendt den beslutning. Kampen blev genoptaget, og straks blev det en lige duel – dog med et lille overtag til Galten. Overtaget resulterede i en 1-0-føring. Kort efter blev der sendt en spiller dybt ned langs linjen. Et guddommeligt indlæg blev sendt ind i boksen, og selvom det lignede et indlæg uden adresse, kom der på bagerste stolpe et hidsigt og meget insisterende løb. Resultatet? Et vaskeægte FIFA-mål. 2-0! Nu skulle sejren bare køres sikkert hjem. Men før vi vidste af det, fik Skive reduceret. Igen måtte drengene finde deres indre styrke frem. Lige inden tanken var helt tom, fløjtede dommeren heldigvis af, og dermed blev resultatet 2-1 til Galten over Skive 🏆
Tak til vores tålmodige og kære læsere fordi I læste denne uges sportssektion, håber I følger med næste gang, hvis altså sportsjournalisten formår at komme af transferlisten igen…
Morten Raslow Dam
Træner U8 drenge og falleret sportsjournalist
