Høver Beboerforening

Høver Beboerforening Høver Beboerforening er hjemmehørende i landsbyen Høver i Skanderborg Kommune. Høver Beboerforening blev stiftet d. 4.

juni 1988 på initiativ af 7 mødre med små børn, der ville forsøge at etablere en legeplads til byens stigende antal børn. Et græsareal midt i byen blev lejet af en lokal gårdmand, og ved hjælp af en masse frivillig arbejdskraft, blev legepladsen etableret i løbet af et par weekends. På to årlige arbejdslørdage vedligeholdes og forskønnes legepladsen, og i årenes løb, er der blevet lavet klatretårn

(som er model for vort logo), balancebomme, kryberør og basketball net m.v

I november 1999 lykkedes det Beboerforeningen at købe det gamle forsamlingshus, som i en periode på 37 år, havde været i privat eje, og brugt som oplagringsskur for gamle biler. Ombygning og renovering er sket ved hjælp af frivillig arbejdskraft, og på grund af bidrag fra medlemmerne og stor velvilje fra virksomheder i kommunen, er det lykkedes at få etableret et Beboerhus, som nu er blevet et naturligt samlingssted for hele Høver, og danner ramme om Beboerforeningens forskel-lige aktiviteter. I sommeren 2003 blev lejemålet på legepladsen opsagt af udlejer, men til alt held, blev foreningen foræret en grund midt i byen ved siden af den gamle legeplads. I efteråret begyndte så etableringen af den nye legeplads. Beboerforeningen arbejder endvidere for Høvers interesser i forhold til f.eks. vindmøllepark, lokalplan, trafikgener, motorvej, lufthavn m.m.

17/10/2023

Har du brug for hjælp til at skrive/indsende dit høringssvar til Skanderbog Kommune i forbindelse med placering af energiparker (solceller og vindmøller)?

Høver Beboerforening har arrangeret hjælp, så vi alle kan få indsendt vores høringssvar. Følgende to datoer vil der være mulighed for at få hjælp i Høver Beboerhus.

- Søndag 22. oktober fra 13-15, ansvarlige Søren og Rasmus
- Onsdag 25. oktober fra 19-21, ansvarlige Ann Jett og Dagmar

Husk deadline for høringssvar d. 29. oktober.

06/09/2023

HUSK HUSK - Deadline for tilmelding i dag (onsdag) kl. 12.

Galten Energipark - Borgermøde torsdag den 7. september kl. 19 til 21.

Skanderborg Kommune er i gang med at fastlægge nye retningslinjer for placering og udformning af større solcelleanlæg og vindmøller i kommunen. Nedenstående billede viser den foreløbige udpegning af arealer. Det er værd at bemærke at arealer rundt om HELE Høver og Storring såvel som større arealer tæt på Veng og Javngyde alle ER udpeget til at være områder hvor solcelleanlæg og vindmøller kan placeres.

Nu startes en proces og indkaldes til et borgermøde med henblik på at borgerne skal have mulighed for at bidrage med deres forslag og idéer for at forbedre vidensniveauet og plangrundlaget.

Alle interesserede opfordres til at deltage i Borgermødet og dele deres meninger og holdninger til V/E anlæg tæt på boligbebyggelse i lokalområderne.

OBS: For at deltage i mødet, er det nødvendigt at du tilmelder dig senest den 6. september kl. 12.00.

Opslaget må gerne deles i relevante grupper!

Klik her for at tilmelde dig borgermødet: https://skanderborg.nemtilmeld.dk/2662/

04/08/2023
11/06/2023

TAK for det flotte fremmøde i går, og tak for sponsorering af maling til Ralf og Bruuns Malerfirma 👍

Vi fik ryddet op, gjort rent, malet vinduer og paneler, opsat rutchebane, skiftet vandhane, skiftet dørhåndtag og meget mere.

19/03/2023

HUSK FÆLLESSPISNING D. 31. MARTS!

Der afholdes fællesspisning igen i Beboerhuset. Maden bestilles udefra og menuen bliver bøf m. løg og kartofler.

Hvis I har mod på at bage en kage eller medbringe andet sødt til kaffebordet vil dette blive taget imod med glæde :)

Tilmelding til Søren 22742330 - senest 25/3.

Vi har haft god opbakning til de seneste fællesspisninger og håber også I vil møde op til en hyggelig aften denne gang :)

22/02/2023

Hej Høver borgere.

Vi håber at se en masse af jer på søndag til fastelavnsfest i beboerhuset.

Planlægningen er godt igang, det vil dog være en stor hjælp hvis I melder jer til i begivenheden, der er oprettet her på Facebook. Når I melder jer til må I meget gerne skrive hvor mange børn der kommer, så vi kan sørge for slikposer til dem.

Alternativt kan I også melde jer til ved at skrive til Katrine Bak Aadal på tlf. 61944640.

Der vil også være en fastelavnsbolle til alle børn og voksne 😊

Vi glæder os til en hyggelig og festlig søndag eftermiddag med start kl. 14.

05/02/2023

HUSK…. D.26 februar kl.14:00 er der fastelavns fest i beboerhuset. Vi håber at se en masse af Høvers børn i alle aldre iført flotte udklædninger 🦸‍♀️🦹🏼‍♀️🥷🧙🏼‍♀️🧛🏼‍♀️🧝🏼‍♂️🎭

Og til de voksne med og uden børn er der kaffe og kage, og underholdning bestående af børn der slår på en tønde 🤣

Vi håber at se en masse til søndags hygge, og til de ældre i byen medbring gerne børnebørn 😃

Så er det snart nytår. Derfor vil Høver Beboerforening meget gerne invitere alle Høver beboere med eventuelle gæster til...
29/12/2022

Så er det snart nytår. Derfor vil Høver Beboerforening meget gerne invitere alle Høver beboere med eventuelle gæster til at komme forbi beboerhuset til en øl eller vand, når der er skålet ved midnat og fyrværkeriet er fyret af. Så kig ind og hils på hinanden og ønsk godt nytår.

Sikke en dejlig juletur i dag! Vi tog en ny tur og alle børn, som havde lyst til det, fik ridetur undervejs. Hjemme i Hø...
11/12/2022

Sikke en dejlig juletur i dag! Vi tog en ny tur og alle børn, som havde lyst til det, fik ridetur undervejs. Hjemme i Høver Beboerhus fik vi varmen med dans om juletræet og både gløgg og varm kakao. Julemanden havde så travlt i år, at han ikke nåede at kigge ind, men blot satte sækken med slikposer ude ved hesten 😉

Adresse

Ryvej 107
Galten
8464

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Høver Beboerforening sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del