24/04/2020
Juniorsejlcenteret vågner stille og roligt efter en lang og blæsende vinter med corona, og med brand i skuret.
Vi har derfor brug for ekstra meget hjælp i år.
Derfor er der arbejdsdag LØRDAG DEN 2. MAJ fra klokken 9 til 16.
Vognmanden kommer klokken 10 og søsætter flydebroen og 606'erne. 606'erne skal derfor være bundmalet inden denne dag.
Joller skal vaskes og poleres. Følgebåde er allerede blevet serviceret :-)
Efter frokost tømmer vi skuret hvor ALT er skadet af sod og røg. Alt skal tages ud, noget skal vaskes, og en hel masse skal køres på genbrugspladsen. Tag gerne traileren med!
For at overholde forsamlingsforbud vil der være CORONAVAGT, som sikrer passende afstand.
======
MANDAG DEN 4. MAJ starter sæsonen for de Zoom8, Laser og Europajolle-sejlere, som er 100% selvhjulpne. Derimod forventer vi ikke at kunne påbegynde aktiviteterne for Optimister eller Fjordrejer, før der er kommet mere positive udmeldinger fra myndighederne og fra Dansk Sejlunion. Helt nye medlemmer må realistisk forvente, at opstart først kan ske på den anden side af sommerferien.
E-Sejlads er kommet for at blive, og det kan spilles/sejles af både store og små. Også voksne. Alle er velkomne til at melde sig - læs de separate opslag om dette.
SØNDAG den 7. juni er Haldor Topsøe Cup AFLYST. :-z Vi ses igen til næste år!