12/09/2026
DEN GODE HISTORIE.
Mød os i gågaden i dag mellem 10-14 lige ved Tordenskjold springvandet.
Min historie med Fitness4women – Dorte
Min historie startede i 2018, hvor jeg flyttede til Frederikshavn.
Jeg havde arbejdet mange år i Frederikshavn men havde ikke et netværk i Frederikshavn.
Jeg var noget overvægtig og havde ikke lyst til at træne et sted med spejle over det hele eller et sted med super tynde smukke mennesker – det var min selvtillid slet ikke til. Når man er overvægtig kan man ikke finde træningstøj og kunne i mit tilfælde derfor kun træne i leggins og en stor løs trøje.
Jeg hørte om Fitness4women som var et sted uden spejle og hvor man bare kunne komme som man er.
Jeg tænkte, at det skulle prøves og det har jeg aldrig fortrudt.
Det første år havde jeg ikke meldt mig til julefrokost. Jeg havde ikke gået der så længe og kendte ikke nogen. En sagde til mig, at jeg godt kunne komme selv om jeg ikke kendte nogen, for ingen kom til at sidde alene. Så jeg meldte mig til og havde en super hyggelig aften.
Når man har gået på et hold et stykke tid og man så bliver væk nogle gange, så bekymrer de andre sig. Ikke fordi man er nysgerrig men fordi man faktisk er bekymret. Det er en rigtig god følelse.
Min træning og den støtte jeg fik, gav mig mod til at få hjælp til at tabe mig. Det lykkes og jeg tabte næsten 40 kg. Jeg havde fået en god kondi, mere overskud og et sted at træne hvor jeg føler mig tryg og velkommen.
Da centeret så manglede jumping instruktører sprang jeg ud på dybt vand og fandt ud af, at jeg kunne bunde. Jeg er ikke den instruktør som flytter fødderne hurtigst, men jeg kan sætte en time sammen som giver sved på panden og pulsen op. Da jeg selv døjer med ryggen ved jeg, at der er øvelser man måske ikke lige kan og det er helt OK.
Jeg nyder forsat at komme som medlem på de andre instruktørers hold, da man så kommer ind og snakke med andre og får brugt nogle andre muskler.
Så træner du ikke, fordi du syntes det er svært at komme af sted, så kom og få nogle prøvetimer ved Fitness4women og mærk at her er du velkommen som du er.