26/08/2026
Hej
Jeg har nu været i gang på mit ny job i Sportscenter Nord i snart en måned.
Der er nok af nye og spændende ting at sætte sig ind i, men jeg er fortrøstningsfuld, for sikke da en dejlig velkomst jeg har fået af alle i centret. Tak for det🙏🏻
Lidt om mig:
Jeg hedder Elsebeth, bor i Frederikshavn og har været tilknyttet centret i rigtig mange år. Jeg har trænet i centret igennem mange år og jeg har været frivillig både som receptionist, instruktør og bestyrelsesmedlem.
Jeg kommer fra efterskoleverdenen, hvor jeg har arbejdet med unge med særlige behov, og bl.a. undervist i idræt og kost.
Jeg er uddannet fitnessinstruktør og kostvejleder, så hvis du gerne vil i gang med at træne, men ikke føler du har de rette forudsætninger for at komme i gang, kan du altid komme i centret og få hjælp til at komme i gang💪🏻
Har du brug for vejledning if. til kost og vægttab kan du også få et par fif her😉
Kom glad i Sportscenter Nord, hvor du i dagtimerne vil blive mødt af én af de mange dygtige receptionister. De er altid klar på at hjælpe med stort og småt😊
Vi har fede faciliteter med mulighed for alsidig træning, og vi har masser af spændende hold med byens bedste instruktører🏋️💪🏻