17/06/2026
Følelser har poler.
Mange af os har lært at se følelser som enten gode eller dårlige. Men måske handler det mere om balance.
Tag fx skam.
I sin sunde form hjælper skam os med at tage ansvar, reparere relationer og erkende, at vi som mennesker nogle gange fejler. Den støtter empati og samhørighed.
Men bevæger vi os langt ud i den ene pol, kan skammen blive til selvafvisning, selvhad, perfektionisme, overansvar og angst.
Bevæger vi os langt ud i den modsatte pol, kan den vise sig som mangel på ansvar, fordømmelse af andre, manglende empati eller en forvrænget forståelse af egen andel i det, der sker.
Eller fx vrede.
I sin sunde form hjælper vrede os med at mærke vores grænser, behov og værdi. Den giver os kraft til at sige fra og passe på os selv.
Men når vreden vendes indad, kan den blive til selvkritik, indestængt frustration, selvhad og fysiske spændinger.
Når den vendes udad, kan den blive til raseri, aggression, udskamning, manipulation eller vold.
Den sunde bevægelse ligger sjældent i yderpolerne.
Den ligger i midten.
I evnen til at være med det, vi føler, uden at vende det imod os selv eller andre.
Når vi bevæger os langt ud i yderpolerne, er det ofte et tegn på, at noget indeni gør ondt. At nervesystemet forsøger at skabe lindring eller overlevelse på den måde, det har lært.
Og her spiller vores historie en større rolle, end mange tror.
Særligt tidlige relationelle sår og traumer kan påvirke, hvordan vi håndterer følelser gennem hele livet.
Men der findes en vej tilbage til midten.
Til et sted med større balance, selvmedfølelse og kontakt.
Et sted, hvor vi både kan mærke os selv og have plads til andre.
Det er sjældent en rejse, vi kan tage alene.
For vi bliver såret i relationer.
Og vi heles i relationer.
❤️