04/05/2012
Falcon kan nu se tilbage på en særdeles begivenhedsrig sæson.
Det er blevet tre turneringsfinaler: Amager Cup, Scania Cup og så sent som i går DM-finalen. Dog blev det "kun" til én medalje af det eftertragtede guld, nemlig i Amager Cup.
Gårsdagens 2. DM-finale blev til et nederlag på 11 point (58-69) hjemme på fortet i Büllen - dermed løb Værløse med DM for tredje år i træk. Tillykke til dem.
Vi på Falcons YH hold kan dog konstatere at vi gav Nordens bedste hold kamp til sidste fløjt i begge finale kampene. Før sæsonstart havde vi nok købt en sølvmedalje og været tilfredse med den, men vi kan ikke frasige os at vi er skuffede dagen derpå.
Om et par dage (eller uger) vil sølvet forhåbentligt gøre os stolte!