16/07/2026
BK Ydun ønsker Kamilla Holm stort tillykke med ligakontrakten i København Håndbold
🐯🖤💜
I BK Ydun er vi stolte af at være en del af talentsamarbejdet i Frederiksberg Hallerne, hvor det er muligt at løfte talenter til øverste niveau.
Kamilla Holm har de seneste sæsoner spillet 1. og 2. Divisionshåndbold i BK Ydun - og fra den kommende sæson skal hun tørne ud i den danske liga for vores samarbejdsklub, København Håndbold.
Direktør i København Håndbold, Louise Svalastog, siger:
“Vi er meget glade for at kunne byde Kamilla velkommen i København Håndbold. Hun har haft en flot udvikling i BK Ydun, og vi ser frem til at blive en del af hendes fortsatte udvikling. Hendes skifte er samtidig et godt eksempel på den talentvej, vi ønsker at skabe i samarbejde med både BK Ydun og FIF Håndbold. Vi tror på, at stærke lokale samarbejder er afgørende for at udvikle fremtidens ligaspillere, og vi er stolte af at kunne tilbyde dygtige talenter en naturlig vej til håndbold på højeste niveau.”
Tillykke Kami! Vi ønsker dig alt held og lykke i tigerblusen! 🐯💜🖤