17/11/2022
💥 Sådan kommer du tilbage i form og får etableret sunde vaner. 💥
DAGENS TIP: Implementation intention… eller på langt dansk en implementeringsintention. Det er ikke så tørt, som det lyder.
- Personligt har det her været et af de stærkeste værktøjer at gøre brug af for at komme tilbage på sporet i en vedvarende rutine med min træning og kost.
Det er i virkeligheden så banalt, at det går ud på at planlægge en smule. Hensigten er at lukke hullet mellem din intention og din adfærd (som jo er den, der sikrer dig et resultat).
Lad os antage, at du har sat dig for, at du vil træne to gange om ugen. Det er din intention - jeg ved godt, at det kan lyde som en plan, hvis man ikke har militær baggrund, men det er det IKKE - eller den er i hvert fald dårlig. 😁
Din intention er at træne to gange om ugen.
I din implementeringsintention kan du så arbejde videre med tid, sted og metode (før du jf. indlægget i går, gør din metode helt konkret).
Det kunne se sådan her ud:
1. Jeg vil træne to gange om ugen
2. På tirsdag kl. 0600 træner jeg styrketræning i en halv time i fitness-centeret nede på hjørnet.
3. På torsdag kl. 1600 træner jeg styrketræning i en halv time i fitness-centeret, jeg kører forbi på vej hjem fra arbejde.
Bum, så har du en konkret plan for, hvad du vil gøre (det ved du fra din intention), hvornår du vil gøre det, hvordan du vil gøre det, og hvor du vil gøre det.
(Jeg anbefaler, at du følger indlægget fra i går og gør din træning konkret også).
Implementation intentions kan både bruges til at hjælpe dig med at huske at udføre din nye vane, ligesom den kan hjælpe dig med at undgå at blive afsporet. Ved at tænke i konkrete scenarier, gør du disse scenarier til en påmindelse om din intention - f.eks. bliver tirsdag morgen nu associeret med træning.
Prøv det!
👉 Hvis du kunne tænke dig flere konkrete tips til at komme i gang, træningsrutiner og andre guldkorn om at komme tilbage i form, så kom og vær med i min FB-gruppe.
LINK I KOMMENTARER
God dag!