23/08/2026
Serie 3 - med rigtig flot start på efterårssæsonen.
Opstarten til sæsonen gik lidt stille for sig i ugerne 31 og 32 - med få til træning - da mange fortsat var på ferie.
I uge 33 afholdte vi en vellykket træningsturnering om tirsdagen, hvor vi havde besøg af 3 lokale serie 3 hold.
Vi havde hele 23 mand med i truppen, og der blev spillet noget fint bold - og alle mand fik nogle gode meter i benene - og fik “støvet børstet af”… Det blev til 2 uafgjorte kampe og 1 sejr.
Torsdag i uge 33 og tirsdag uge 34 var der flot opbakning til træningerne.
Inden første turneringskamp besluttede vi at stå sammen om målet for efteråret. Målet er klart…Med en udvidet og stærkt konkurrencedygtig trup - går vi målrettet efter at slutte helt i top - og oprykning til serie 2. Vi blev enige om, at det kræver sammenhold og fællesskab. At vi løfter i flok, hiver hinanden med - at træningerne bliver passet - og at hver enkelt gør, hvad de kan for at være til rådighed, til så mange kampe som muligt.
Fredericia KFUM - Erritsø GIF 3-4 (1-1)
Første turneringskamp var ude, fredag den 14/8, mod lokalrivalerne fra Fredericia KFUM.
Vi havde en god optakt til kampen, men endte alligevel bagud 0-1 allerede efter 3 min. KFUM pressede højt og var dominerende i de første ca. 30 min. Heldigvis fik vi fundet rytmen og overtog mere eller mindre styringen af kampen derfra. Vi fik udlignet kort før pausen til 1-1, på et flot langskudsmål af Hjalte Roetink.
Det gav os et fedt boost til 2. halvleg.
Her kom vi foran 2-1 (55 min) på mål af Kasper Krogh. Hjalte Haenel fik desværre et gult kort i 57 min., - det blev et dyrt et af slagsen. KFUM bragte sig på de 10 min. foran 3-2.
Samme skæbne overgik dog også KFUM, da Mads Dueholm indkasserede en advarsel i ‘69. For Kasper Krogh slet ikke færdig med at score i den kamp. Vi udnyttede overtallet og efter nogle stærke dybe løb ind bag KFUM’s forsvar af Krogh - og også flotte assist’s fra Adnan og Roetink - lykkedes det Krogh at nette hele 2 gange mere i kampen, - så vi endte op med en sejr i sæsonpremieren på 4-3.
“Hattrick-kongen” Krogh, blev fortjent valgt som “Man of the Match”.
Der var flotte præstationer hele vejen rundt og holdet viste stærk moral ved at komme tilbage og vinde, selv efter at have været bagud hele 2 gange i kampen.
Der var fin debut til Ebbe Krogh Ærensgaard, der gjorde det stærkt i forsvaret.
Også debut til Konrad Clausen, der desværre måtte lade sig udskifte med en skade allerede efter 7 minutter på banen.
Vi håber han snart er klar igen - så vi kan få glæde af hans kvaliteter fremad på banen.
Og så var der comeback til Talal Awad, der er kommet til fra netop KFUM. Dygtig og rutineret spiller, der kan spille flere pladser.
Også comeback til vores stærke arbejdshest på midten, Hjalte Roetink, der er retur i “folden” - efter et udlandsophold i foråret.
Erritsø GIF - BPI 3-0 (1-0)
I 2. turneringskamp skulle vi, på hjemmebane, så følge op på den gode start. Det var i endnu et lokalopgør, mod oprykkerne fra BPI.
De første 10-12 minutter gik BPI højt på banen med mange spilllere, og vi måtte trække os lidt.
Med klog boldomgang og possession fik vi dog sat os på opgøret. Jannick Mygind i målet stod flot og tog sig af nogle pæne forsøg fra BPI i løbet af kampen.
Men det var os, der skabte langt de fleste chancer i kampen og fuldt fortjent vandt 3-0.
Der var flere store chancer til os ud over scoringerne, så det kunne sagtens, med mere koldblodighed, være blevet en større sejr.
Virkelig en stærk og flot holdpræstation, hvor alle bidrog med fejt, tænding og masser af flot spil. Ikke mindst af Hjalte Feddersen, der nærmest gjorde som det passede ham, og gang på gang drev gæk med BPI’s spillere.
Han fik dog ikke scoret, omend det var tæt på en del gange. En scoring kunne nok have givet ham “Man of the Match”. Han blev dog fortjent runner up, efter den flotte kamp.
Den titel gik i stedet til Tobias Hammer, der kronede sit comeback med en suveræn indsats i forsvaret og også fik scoret et fint mål til 1-0.
De 2 andre mål blev scoret af Kasper Krogh på straffe - og så fandt Frederik Jepsen vej til netmaskerne med et flot mål - efter assistkongen, Adnan Hrwat brillerede og lagde bolden til rette for ham.
Nikolai Hammer fik debut, lavede et fint indhop - og spillede den sidste halve time, hvor han i et par omgange var tæt på at score.
Den kommende tid - de næste 3 uger - ligger kampene placeret således, at vi skal spille 2 kampe om ugen. Vi er klar til det, der kommer - fulde af selvtillid og rigtig glade for vores stærke brede trup, - der helt sikkert vil komme til at stå sin prøve - med det tætpakkede program, der venter.
Vi er rigtig glade for den altid flotte opbakning fra vores tilskuere.
Med drømmen og målet om oprykning, kunne vi dog rigtig godt tænke os at se lidt flere på lægterne til at støtte gutterne.
Så her en opfordring fra trænerne til at komme op af sofaen… kom ud og oplev noget virkelig god serie 3 bold på Erritsø stadion. Næste hjemmekamp er torsdag den 3/9 kl. 1900 mod Kolding United - håber vi ses⚽️💪🏻🤩
Mvh. Trænerteamet