26/02/2026
Bøgeskovhallen huser lørdag, den 28. februar fra 10.00 til 17.00, et Retro Gaming Marked. Der kan potentielt komme rigtig mange gæster fra hele landet, så der er risiko for at nogle parkerer uhensigtsmæssigt. Faktum er at vi ikke ved hvor mange, der kommer, men vi forsøger det bedste, vi kan, at guide gæsterne til at parkere hensigtsmæssigt og lovligt. Skulle det ikke lykkes 100%, undskylder vi mange gange på forhånd.
Hele hallen bliver fyldt med sælgere af gamle spillekonsoller og spil fra de første Atari maskiner til de nyeste Play Station 4 og 5, så hvis nogen skulle have lyst til at kigge forbi, er I meget velkomne. Det er fri adgang for alle.
Der er i øvrigt arrangeret en foodtruck med hjemmelavede pulled pork burgere, pommes, og pølser fra slagter, hvis det kan friste nogen.
Vi håber, I vil bære over med os, hvis der kommer rigtig mange gæster og så håber vi at se rigtig mange af jer.