29/05/2026
En klublegende takker af.
I dag spiller Peter Møller sin sidste kamp for holdet.
Kamp nummer 172.
171 kampe er allerede skrevet ind i klubbens historie – og i dag får fortællingen sit sidste kapitel, inden han fortjent bliver hyldet efter kampen.
Det hele begyndte ret uventet.
Peter startede i Serie 3, fordi træneren på daværende tidspunkt ikke vidste, hvem han var.
Holdet vidste på forhånd at Peter ikke hørte til på hold 2, det tog ikke lang tid for spillerne at sige:
“Peter skal på førsteholdet.”
Og sådan blev det.
Peter var med til at løfte holdet fra Serie 2 til Serie 1 — og videre hele vejen til Fynsserien.
I alle oprykningerne var han en af de mest afgørende spillere, og i Fynsserien udviklede han sig til en af rækkens absolut stærkeste centrale midtbanespillere.
Han var ikke bare en spiller, der deltog i kampene – han dominerede dem.
Han tacklede alt, der bevægede sig. Vandt duel efter duel. Læste spillet før det opstod og lukkede rum, før de overhovedet blev farlige.
Derfor var der heller ingen diskussion, da han blev kåret til årets spiller med næsten fuld enighed blandt stemmerne.
Men det, der virkelig gjorde Peter til noget særligt, var forskellen mellem hans to verdener.
Uden for banen var han limen i gruppen.
En rolig, jordnær og ægte person, der løftede stemningen uden at forsøge.
Når kampen gik i gang, ændrede alt sig.
Der var ingen, der havde lyst til at stå overfor ham.
Han fjernede enhver tvivl, enhver plads og enhver idé om tid på bolden.
Han puttede folk i inderlommen – og de blev der, indtil dommeren fløjtede af.
Peter Møller er ikke bare en spiller, der stopper.
Han er en standard.
En kultur.
En spiller, der har defineret en æra for holdet.
Tak for alt, Peter, du er og vil altid være en orange.🧡
