Ponyleg og trivsel

Ponyleg og trivsel Samvær med ponyer, kaniner, hunde og katte for ALLE børn - også dem med fysiske eller psykiske vanskeligheder.

PONYLEG OG TRIVSEL

En anderledes fritidsaktivitet...

For ALLE børn, der gerne vil omgås dyr i en afslappet og rolig atmosfære...


Vil du gerne give dit barn muligheden for, at have en sund fritidsinteresse, og på samme tid lære at omgås dyr på en tryg og tillidsfuld måde? Måske passer dit barn ikke ind i de traditionelle tilbud på en rideskole - det kan der være mange grunde til - men ALLE børn

har ret til succesoplevelser og muligheden for at kunne profitere af kontakten med dyr. Tag et kig rundt på hjemmesiden: www.ponyleg.dk og kontakt mig gerne, så vi sammen kan finde et tilbud til DIT barn...

-og bemærk venligst, det er "duften" af hest - ikke lugten... 😁
03/02/2016

-og bemærk venligst, det er "duften" af hest - ikke lugten... 😁

En svensk undersøgelse har fundet frem til at børns chancer for at udvikle astma mindskes jo mere tid de tilbringer sammen med bl.a. heste

Se lidt mere om, hvordan vi arbejder med ponyerne på www.ponyleg.dk   ;-)
25/01/2016

Se lidt mere om, hvordan vi arbejder med ponyerne på www.ponyleg.dk ;-)

Heste kan altså noget helt særligt - det er der ingen tvivl om. Her er blot endnu et glimrende eksempel på hvordan en hest - sågar en lille hest - kan gøre en kæmpe forskel  )

En brugers beskrivelse af oplevelsen med heste/ponyer....I TERAPI MED HESTEN/PONYEN Ja det lyder måske lidt mærkeligt at...
14/01/2016

En brugers beskrivelse af oplevelsen med heste/ponyer....

I TERAPI MED HESTEN/PONYEN


Ja det lyder måske lidt mærkeligt at gå i terapi med en hest, men der findes virkelig en terapiform som indebærer heste.

"Da jeg flyttede ind på Egholt hørte jeg om rideterapi, og syntes det var noget mærkeligt noget. Jeg fik det tilbudt som en del af min dagsbeskæftigelse én gang om ugen. Jeg kunne ikke helt forene mig med, at jeg skulle være i terapi med en hest, og hvad kunne den gøre for mig og mine problemer? Den kunne jo ikke snakke med mig, om de svære ting. Egentlig var det jo noget alternativt og det virkede jo ikke. Troede jeg.

Pärla er en nordsvensk skovhest som jeg stiftede bekendtskab med i vinteren 2010. En meget rolig hest med alle fire ben, solidt plantet i jorden. En hest som man vidste præcis hvor var.

Jeg havde en idé om, at jeg bare skulle ride lidt rundt på ridebanen og så var det det, men jeg blev svært overrasket. Først startede jeg med, at skulle lægge mine arme henover ryggen på Pärla og så skulle jeg stå der lidt. Så skulle jeg holde ved hendes hals og på bringen, for derefter at skifte side. Jeg syntes sgu det var noget mærkeligt noget.

Flere gange undervejs blev Pärla urolig og flyttede sig lidt rundt, men min opgave var at gå med. Jeg blev faktisk meget irriteret over, at hun flyttede sig for jeg syntes ikke jeg gjorde noget forkert. Det gjorde jeg heller ikke, men Pärla kunne uden tvivl mærke hvordan jeg havde det indeni, hvilket afspejlede sig i hende.

Jeg følte mig egentlig nok lidt dum når jeg stod der, og hvad ville folk ikke tænke hvis de kom forbi og så, hvordan jeg dansede rundt med hesten?

Med tiden fandt jeg ud af, at Pärla faktisk kun ville mig det bedste. Når hun gik væk fra mig, var det ikke fordi hun ikke ville være sammen med mig. Hun viste mig bare, at der var noget jeg skulle være opmærksom på. Samtidig med det hjalp det også min rideterapeut til, at se hvor jeg var henne rent mentalt. Pärla og Jannie var og er et super godt team som jeg har brugt mange timer med.

Jeg kan huske at Jannie opfordrede mig til, at snakke til hesten, hvilket jeg syntes var noget mærkeligt noget. Den ville jo ikke svare mig, så hvorfor skulle jeg det? Med tiden kom det faktisk helt af sig selv. I dag går jeg og synger med Pärla, fortæller hende dårlige jokes og hvad der ellers sker i mig. Til tider snakker jeg om Jannie, også selvom hun står lige ved siden af mig og kan høre hvad jeg siger. Det er en befrielse at kunne tale til eller med Pärla, da hun jo ikke siger mig imod.

Pga. min epilepsi har jeg rigtig dårlig balance i højre side, men Pärla, Jannie og jeg har brugt lange perioder på at træne balancen. Jeg kunne have mindreværdskomplekser når jeg skulle til rideterapi for jeg vidste, at jeg ville vælte af, da jeg ikke kunne holde balancen. Jannie kom så på den idé, at jeg kunne have ankelvægte på, så jeg har trænet hårdt sammen med Pärla og Jannie, og vores arbejde har båret frugt. Jeg er blevet meget bedre til, at holde balancen og jeg er stolt hver gang jeg kan ride på Pärla uden vægte.

Der er ingen tvivl om at hun ved præcis hvornår jeg har vægte på, og hvornår jeg ikke har. Når jeg er usikker og har svært ved at holde balancen, sætter Pärla tempoet ned og går forsigtigt for at jeg ikke falder af. Det er hvad man kalder venskab.

Jeg har haft et fantastisk samarbejde med Jannie og Pärla igennem de sidste mange år. I dag kan jeg gå med Pärla på ridebanen uden træktov, jeg kan kramme hende uden at hun flytter sig og hun finder sig i mig. Vi har et tillidsforhold som jeg ikke helt kan forklare, men jeg elsker min rideterapi hver tirsdag morgen.164992_514623571933283_931042146_n

Der er ingen tvivl om at rideterapi gør noget helt særligt, og jeg kan varmt anbefale det.

Jeg startede ud med at stå ved en hest og føle mig dum. I dag står jeg ved en hest og føler mig som noget særligt. For vores venskab er noget særligt!





Hvad er rideterapi?

Terapien er kontakten mellem hest, terapeut og klient.

Følelsesmæssige modpoler aktiveres og modsætninger, som f.eks. angst og lyst kan opleves.
Kroppen lærer at styre følelsesmæssige problemer/lidelser. Glæde, selvfølelse, selvbeherskelse og psykisk balance kan herefter opleves.

Hvem kan have glæde af rideterapi?

Rideterapi kan hjælpe mennesker med:

Angst
Manglende energi i hverdagen
Sorg
Stress/udbrændt hed
Vrede
Manglende selvværd/selvtillid
Depression
Autisme
Adfærdsforstyrrelse
ADHD
OCD
Tilknytningsforstyrrelser
Sansemotoriske vanskeligheder
Slidgigt
Leddegigt
Pubertetsproblemer
Psykiske sygdomme
Balance og koordinationsvanskeligheder
Hvordan tilrettelægges rideterapi?
Det enkelte terapiforløb tilrettelægges individuelt, efter en forberedende snak om målet med terapien.
Forløbet kan indeholde mange forskellige aktiviteter, alt efter temperament og behov. Der kan skabes kontakt til hesten både i folden, på gårdspladsen og i stalden. Der laves mange forskellige aktiviteter og øvelser, både når man opholder sig ved siden af hesten og når man rider på hesten.

Rideterapi er ikke nødvendigvis ridning, men kan lige så vel være omgangen med hesten. Hesten er et redskab til at opnå bedre kropskontrol, større selvværd og en bedre mulighed for at magte dagligdagens modstand og problemer.
Hestens bevægelser og ridningen er medvirkende til at forstå kropslige fornemmelser som grounding (at være nærværende i sin krop og opnå jordforbindelse), samt mærke hvornår noget mærkes rart og ikke rart.

Ansvaret for hesten er med til at styrke personens selvværd. For at kunne løse problemer i livet, er det nødvendigt med sociale kompetencer. Dette kan rideterapien være medvirkende til. Psykisk sundhed hænger sammen med oplevelsen af, at ens liv har mening. Vi fødes ikke med sociale færdigheder og selvværd, men udvikler dette gennem kontakt, aktivitet, øvelser og udfordringer.

Hesten er i rideterapien ”det fælles tredje”, når stemningen mellem hest, terapeut og klient er rolig og afslappet, smitter stemningen af på hesten. Er du urolig opfanger hesten det og bliver ligeledes urolig. Der er fokus på ro, afslappethed, vejrtrækning og velvære.

Kilde: www.egholt.dk

29/12/2015
Så nåede vi også at komme på Facebook, inden 2015 forsvandt! :-)Jeg vil gerne ønske ALLE et rigtig godt Nytår med tak fo...
29/12/2015

Så nåede vi også at komme på Facebook, inden 2015 forsvandt! :-)
Jeg vil gerne ønske ALLE et rigtig godt Nytår med tak for dejligt samvær og samarbejde i året, der nu er gået - jeg glæder mig til at tage hul på 2016, som helt sikkert byder på dejlige oplevelser i ponyernes tegn.
Jeg får i løbet af januar måned 2 ledige pladser, så del gerne siden i dit netværk....

Adresse

Fårup

Telefon

40164748

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ponyleg og trivsel sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Ponyleg og trivsel:

Del