28/03/2026
Kære alle,
Velkommen til DGI Stævnet i Esbjerg.
Vi har fået 69 tilmeldinger til stævnet på søndag! Det er mange til 12 borde. Normalt sigter vi efter, at alle får 6-8 kampe, men det lader sig ikke rigtigt gøre med så mange spillere. I stedet for at afvise spillere har vi derfor besluttet skære ned til 5-6 kampe per spiller og vi kører igennem uden den sædvanlige frokostspause. Så bør vi stadig kunne blive færdige med stævnet omkring kl. 15.
Det vil dog kræve samarbejde fra alle deltagere. Så følg venligst disse simple regler:
Mød op og register faktisk ankomst SENEST kl. 0945
Opvarmning ved borde er kun for tilmeldte spillere - altså ikke forældre og trænere
Varm op med 4 spillere ved hvert bord
Lad andre komme til at varme op ved bordene også
Vær klar når man skal spille kamp
Man kan jo blive syg eller forsinket. I så fald send mig gerne en SMS på 52586503, så vi kan få justeret spilleplanen.
Esbjerg Bordtennisklub åbner dørene kl. 9 og sørger for at der er mulighed for at købe lette snacks såsom pølsehorn, men det er en god ide at have en sund frokost med også.
DGI & EBTK