05/06/2026
Fredag 🖤💯👏🏾
Livet og ansvar
Til jer, der har spurgt, kommer her lidt inspiration fra mig. Jeg håber, I kan bruge det. Hvis du er uenig i noget af det, jeg skriver, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til mig, så vi kan tage en god snak om det. 👍🏾
En ting, jeg har lært af min farmor 🫶🏾
Man skal altid være taknemmelig i livet, uanset hvor svært det kan være, eller hvad man har været udsat for. Der vil altid være nogen derude, som har det sværere end en selv.
Nyd livet, mens du lever det, for vi har kun ét liv. Vær sød og respektfuld over for andre mennesker, også når det kan være lidt svært. Vi ved nemlig aldrig, hvad andre har været igennem, eller hvilke valg de har måttet træffe for at komme dertil, hvor de er i dag. 👍🏾
Forvent ikke, at alle kan lide dig eller forstå dig. Uanset hvor godt et menneske du er, vil der altid være nogen, der er uenige med dig. Verden er stor, og vi mennesker er forskellige. 🤌🏾
👊🏾 Hold dig væk fra mennesker, der konstant spreder negativitet og påvirker din glæde og energi. Omgiv dig i stedet med mennesker, der løfter dig op og ønsker dig det godt.
✊🏾 Vær altid dig selv, uanset hvor du er. Stå fast ved dine værdier og dine grænser. Lad ikke andre bestemme, hvem du skal være.
👏🏾 Tag ansvar for dine handlinger. Hvis du begår en fejl eller gør noget, du ikke er stolt af, så indrøm det, tag ansvar og søg tilgivelse. Men husk også at tilgive dig selv. Vi begår alle fejl, og det vigtigste er, at vi lærer af dem og kommer videre.
🫱🏾🫲🏽 Livet handler ikke om at være perfekt. Det handler om at vokse, lære og blive et bedre menneske dag for dag.
Det var del 1.
God dag til jer alle.
Vh Charly W.Kibogora