04/09/2026
⛳ ECCO Touren kommer til Esbjerg – og det hele starter allerede mandag
I næste uge får vi igen besøg af nogle af Nordens bedste golfspillere, når Nicon Industries Championship by FREJAkommer til Esbjerg Golfklub.
Men turneringsugen begynder faktisk længe før det første slag i selve turneringen.
Mandag og tirsdag spilles der fire Pro-Am-turneringer på Marbæk by NorSea.
Her får sponsorer og samarbejdspartnere mulighed for at spille side om side med spillerne fra ECCO Touren.
Og Pro-Am-dagene er ikke bare opvarmning og hygge.
De er en vigtig del af fundamentet under professionel golf.
For det er blandt andet opbakningen fra sponsorerne, der gør det muligt at skabe turneringerne og præmiepengene, som spillerne kæmper om.
Mandag og tirsdag spiller sponsorerne med golfproerne.
Onsdag, torsdag og fredag spiller golfproerne mod hinanden.
Og der bliver noget at se på.
Hele 126 spillere fra 9 forskellige nationer står på startlisten til Nicon Industries Championship by FREJA.
🇩🇰 Danmark
🇸🇪 Sverige
🇳🇴 Norge
🇫🇮 Finland
🇳🇱 Holland
🇵🇱 Polen
🇩🇪 Tyskland
🇮🇸 Island
🇺🇸 USA
ECCO Tour er en del af Nordic Golf League og et vigtigt trin på vejen mod HotelPlanner Tour og i sidste ende DP World Tour.
Derfor kommer der en spændende blanding til Esbjerg.
Unge talenter, der forsøger at tage de første store skridt i en professionel karriere. Etablerede ECCO Tour-spillere, der kæmper om oprykning. Og spillere, der allerede har prøvet kræfter med den allerøverste europæiske scene.
Blandt de 126 spillere finder vi eksempelvis Joachim B. Hansen, der har vundet to gange på DP World Tour, og Morten Ørum Madsen, vinder af South African Open på
DP World Tour i 2013.
Så når du står langs fairway på Marbæk by NorSea i næste uge, kan du opleve både spillere, der har været på den store scene – og spillere, der er på vej derhen.
Nicon Industries Championship by FREJA
🏌️ Mandag–tirsdag: Fire Pro-Am-turneringer
🏆 Onsdag–fredag: Nicon Industries Championship by FREJA
📍 Marbæk by NorSea – Esbjerg Golfklub
Fem dage med professionel golf på Marbæk.
Og måske står en af fremtidens DP World Tour-vindere på første tee.