01/01/2024
Kære SPORTI brugere,
2024 er lige begyndt og vi vil gerne kigge lidt tilbage på et aktivt 2023.
Der var oprettet 896 aktiviteter på SPORTI i 2023 og vores ID-numre er nu blevet 5-cifrede, så vi har rundet 10.000+ aktiviteter på SPORTI siden 2008.
I vores medlemssystem har vi 100 aktive klubber med over 14.000 medlemmer og der er betalt 11.937 opkrævninger i 2023. Vi har lanceret automatisk kortbetaling og lige omkring nu, er der mange, hvor penge bliver hævet automatisk for første gang. I alt 1500 er tilmeldt automatisk kortbetaling og vi forventer der stiger de kommende år.
Muligheden for at sende mails til medlemmer er vores mest brugte funktion og der er sendt over 40.000 mails sidste år.
Siden 2008 er der blevet oprettet over 100.000 profiler på SPORTI og brugerne er primært fra Danmark, Norge og Sverige. Sidstnævnte er et nyt marked for SPORTI og vi modtager selvfølgelig betaling i svenske kroner.
I 2024 ser vi frem til fortsat at levere vores ydelser med et højt serviceniveau, så I kan bruge tiden på jeres sport. Vi kan ikke garantere, at vi ikke laver fejl - men vi kan garantere, at vi gør noget ved det, når vi opdager det :-)
Vi har flere forbedringer på programmet, herunder et forbedret afregningssystem, så vi er bedre gearet, når der kommer krav om digitale bilag fra 1. juli 2024.
Vi har altid plads til et par ekstra kunder, hvis I kender nogen - vi vil gerne forbedre ovennævnte tal i år.
Godt nytår til alle vores kunder og brugere.
Mange smil fra jeres SPORTI team
Sune & Martin
SPORTI er en online sportskalender med online tilmelding og betaling samt resultater