06/07/2024
Påruplejr complete... Nu har vi stået i spidsen for verdens bedste Påruplejr 1 i 17 år/18 gange. Det skaber lidt eftertænksomhed... "Hvad så nu?" er nok det spørgsmål der har huseret mest i mig den seneste tid. Men nu hvor jeg sidder herhjemme i sofaen med en stille kop kaffe, uden en dagsplan indeholdende en andagt, en "Store Legedag" eller en opkommende opvaskedag, så bliver jeg alligevel lidt vemodig. I år var ligeså fantastisk som altid, og igen var der tydelige højdespringere! Som f.eks. da både børn og voksne blev indhyldet i farvepulverkamp, og totalt -fantastisk- kaos huserede i et øjeblik. 😆 Men det der stod ud i år, var oplevelsen at det var skelsættende! Det var bla. skelsættende fordi der lurer noget i horisonten som jeg ikke har styr på. Var det sidste gang jeg lagde min hånd på Påruplejrens gustengule murstensvæg? Var det sidste gang jeg hørte fodtrin henover parkeringspladsens perlesten? Var det sidste gang jeg skulle stå overfor det her fantastiske team af børneledere og vide at denne uge er i de bedste hænder? (seriøst! giv dem en opmuntring når I møder dem på campen, de er awesome!) Og var det sidste gang jeg ledte en flok børn ud på heden efter endnu et mysterium der skulle opklares? Jeg ved det ikke. Det jeg ved, er at mine to fantastiske kollegaer og ikke mindst Marias og mine rigtig gode og nære venner Torben Lykke Olesen og Helene Højer Lykke Olesen havde deres sidste år i år. Wow... Det er nok det der kommer til at mærkes allermest! Tak til jer! Tak for samarbejdet, tak fordi I år efter år, selv i ubærligt svære tider, har stået last og brast sammen med mig i ledelsen af den her lejr! Jeg ved at vi stadig kommer til at hænge ud i privaten, men der er alligevel noget der kommer til at mangle. Jeg siger det måske ikke så tit, men jeg er svært taknemmelig for jer to! Så er det sagt! 😅 Nu skal der føres samtaler om hvad der skal ske den kommende tid... Det er jeg spændt på... Anyway, tak til alle jer der har været med til at skabe den her lejr, og TUSIND tak til Katja og Max, som gør det MEGA-godt med at vedligeholde Påruplejren! You are keepers! 🙌