30/06/2026
Tennis eller modeshow? 🎾✨
Så du kampen i går mellem Naomi Osaka og Elsa Jacquemot? Osaka leverede en overbevisende sejr, men det var ikke kun hendes spil, der stjal opmærksomheden. Hendes entré på banen og markante outfit blev mindst lige så meget omtalt som kampen selv.
Men mode og Wimbledon har faktisk gået hånd i hånd i årtier.
I 1985 vakte Anne White stor opsigt, da hun trådte ind på banen i en hvid spandex-heldragt, der så ud, som om den var sprøjtemalet på kroppen. Den brød ikke reglerne, da den jo var "predominantly white", men den satte alligevel gang i debatten.
Andre Agassi tog kampen mod dresscoden endnu længere. Han elskede neonfarver, denim-looks og vilde mønstre og nægtede i tre år at spille Wimbledon, fordi han ikke ville klædes i hvidt. Ironisk nok vendte han tilbage, i hvidt, og vandt turneringen i 1992.
Og traditionerne bliver stadig håndhævet. I 2012 måtte Radek Štěpánek skifte sko, fordi de var for farverige, og Serena Williams har flere gange gennem sin karriere skabt debat med sine markante outfits.
Hvad mener du?
Skal tennis have en fast og ensartet uniform, som vi kender det fra fx fodbold, så fokus udelukkende er på spillet? Eller er spillernes personlige stil med til at gøre sporten mere levende, underholdende og tidssvarende?
👇 Del gerne din holdning i kommentarfeltet.
Følg med her på siden, hvor vi bringer ETK's Wimbledon Special med spændende historier, sjove finurligheder og masser af viden om den stolte Wimbledon-tradition. 🎾👑
*Og der skal lyde en stor tak til Preben Skak Jensen for de fantastiske input til vores Wimbledon-indslag.