05/05/2026
Hvor meget kan man forme sin egen hest?
Lidt tanker fra en avler.
Det her er et lidt langt, nok ikke specielt vigtigt, men til gengæld hyggeligt opslag. Det handler om noget, jeg tænker på og lægger mærke til hver dag.
Jeg fik mit første føl i 2013 og har avlet siden da. Ikke i stor skala, men alligevel er det da blevet til lidt heste. Og fordi jeg er så dårlig til at sælge heste, så har jeg stadig en del afkom i stalden – og flere af dem jeg trods alt er lykkedes med at sige farvel til, har jeg passet, trænet og tilredet, før de fandt deres nye menneske. Derfor kender jeg mine afkom ret godt og sammenligner dem ofte med hinanden.
Jeg har hovedsageligt avlet på to hopper. Min gamle søde Påske, som har to døtre og et barnebarn i stalden. Og skønne Siola, som jeg har været så heldig at få 7 afkom fra. Selvom jeg selvfølgelig også har fået mere viden undervejs og er blevet dygtigere til at træne føl, plage og ungheste, vil jeg alligevel sige, at de er vokset op i ret meget det samme miljø, med den samme håndtering osv. Der er heller ingen tvivl om, at Siola sætter sit smukke og udtryksfulde præg på alle sine børn. De har også flere ting til fælles. F.eks. skridter de alle ret godt. Men her kommer det, som måske er fuldstændig logisk og almen viden, men egentlig også ret fantastisk. De er alle forskellige. Selvom de er dyr, så fødes de altså med en helt egen personlighed, som ikke bare er hoppe x hingst. Det er deres helt egen. Det kan man se helt fra starten, og jeg synes kun deres personligheder udvikler sig og bliver mere tydelige med årene.
For eksempel kan jeg huske, da vi trak den første lille tur med Silhouette på 2 år og Siena på 1 år. Silhouette gik forrest ud på skovstien, mulen fremad og så traskede hun afsted. Siena gik bagved, og hendes hoved kørte op og ned og til siderne for at se på alle omgivelserne. Et træ, en fugl, en græstot, et træ til den anden side, et hjulspor og vildt nok endnu et træ.
Silhouette og Sixieme, som er helsøskende, er også forskellige. Udover 10 cm i højden og en hel del i længden. Sixieme er den høflige, forsigtige og lidt nervøse fyr. Han kan få en million godbidder uden nogensinde at blive anmassende. Silhouette er det bedst at håndtere uden guf i lommerne, medmindre man sætter pris på en hest, der nærmest lægger sig ned oven på én. Hun er lidt en bulderbasse og fortæller meget klart, hvis noget ikke er helt efter hendes hoved. Til gengæld er hun så sød, lærevillig og tillidsfuld. Under tilridningen drejede hun hovedet og kom med et lille vrinsk, når jeg hoppede af og hun igen kunne se mig.
Jeg kunne beskrive mine heste med mange flere egenskaber og sjove historier, ligesom jeg er sikker på alle andre ryttere kan med deres heste. Det er vel også derfor, at så mange sætninger i stalden starter med ”Min hest …” (og ender med vi altid har været liiiiiidt længere i stalden end forventet).
Mit ærinde med dette opslag er, at vi husker (og glædes ved), at vores heste er individuelle personligheder helt ligesom vi er. Som ejere og ryttere skal vi se og lytte til vores heste og prøve at forstå dem, ligesom vi skal hjælpe dem til at forstå os. Det skal selvfølgelig aldrig være en undskyldning, så man f.eks. siger, at min hest kan ikke være alene eller min hest kan ikke det eller vil kun det. Men det er godt at være opmærksom på, at nogle heste f.eks. har sværere ved at være alene end andre. Og at de heste nok har brug for at træne det på en anden måde end andre. Det nytter ikke noget at ville lære hesten at have sadel på, hvis den kun tænker på at komme ud af ridehallen og hen til de andre. Så er man nødt til at starte med at lære den, at det er ok at være i ridehallen alene. At møde og forstå hesten, som lige præcis den er, giver det bedste grundlag for et godt samarbejde mellem hest og rytter.
Nu hvor mit sidste opslag 2025 mest var præget af bekymringer, så prøver jeg at give dette forårsopslag et mere positivt fokus på vores skønne heste og hvor fantastisk det egentlig er, at de ikke bare er en standard cykel eller en metervare, men levende personligheder, som vi får lov at være sammen med og som i de fleste tilfælde også gerne vil være sammen med os.
PS. Siena takker for de mange hilsner hun har fået. Hun ligner en, der er helt i hopla i øjeblikket 😊
