01/05/2018
Hej alle i skønne løbere😎så er det snart vi skal til fest i Københavns gader😎vi glæder os og lover en kæmpe fest..
Men det stopper ikke med søndagstræningen efter jubiii😎🏃♂️🏃♀️
Vi ses søndag til en hyggetur på 15😎
Selvom mange af jer har fokus rette på TCM, så er der kommer der også et liv herefter :) Når den ordinære sommertræning stopper, så starter vi nemlig med sommertæningen som forberedelse til efterårsmaraton.
Under normale omstændigheder starter vi ugen efter Copenhagen Marathon. Men da der afvikles Royal Run lørdag den 21. maj, så udskyder vi starten til søndag den 27. maj.
Vi har lavet en vejledende træningsplan, så træningsmængden passer med at vi topper til Berlin og HCA marathon eller andre løb, der ligger i efteråret.
Tiltaget er ikke et officielt Sparta tilbud, og alle er velkomne og det er selvfølgelig gratis at deltage.
Omdrejningspunktet for træningen er denne facebookside og hjemmesiden http://jesim.dk
Hver onsdag aften bliver søndagens tur oprettet som begivenhed her på facebooksiden. Ture vil også blive præsenteret på hjemmesiden.
Der er ingen faste fartholdere tilknyttet, men der kommer altid nogle og løber med. Der løbes i tempogrupper fra 4:30 til 6:30 km/min. med 15 sekunder imellem hver hold. Som altid inddeles holdende afhængig af fartholdere og deltagere.
Bemærk at starttidspunktet allerede er kl. 9:00. Vi har erfaring med det kan blive endog meget varmt om sommeren, herudover går mange af vores ture igennem byen, så det er godt at komme lidt tidligere af sted.
Der vil blive lagt vægt på, at vi løber nogle lidt andre ture end dem I kender fra træningen til TCM. Vi kommer således til, at løbe til Operaen, Christiania, Valbyparken, Dyrehaven og mange andre steder.
Der er heller ikke væskedepoter som vi kender det fra den officielle fællestræning. Ruterne er dog tilrettelagt, så vi kommer forbi toiletter og vandposter. Det er dog vigtigt, at I selv sørger for at medbringe væske til turene.
De første par gange vil der dog være kendte ture på programmet. Dette er af hensyn til vi gerne lige vil se, hvor mange der kommer og løber med.
Første tur er søndag den 27. maj, hvor turen er 14 km og går til det gamle akvarium og Tuborg havn.
Du finder træningsplanen her: http://www.jesim.dk/?page_id=290
Spørgsmål er altid velkomne. Men inden du spørger, så læs gerne "Om fællestræningen" her: http://www.jesim.dk/?page_id=292
Vi glæder os til en dejlig sommer med masser af dejlige løbeture i godt selskab :-)
Mange hilsner
Jesper