28/07/2017
Salt, hvori mineralet natrium (Na+) findes, er essentielt for livsvigtige processer i kroppen. Na+ spiller en vigtig rolle i cellen og cellemembranen, og har derved b.la. effekt på regulering af blodvolumen og nervefunktion.
For at opretholde et stabilt miljø i kroppen, skal vi have tilført svarende til 0,6g salt pr. dag.
Dog spiser vi i Danmark i gennemsnit 7,3 - 9,8 gram salt for hhv. mænd og kvinder pr. dag, hvilket er for meget. Det anbefales at vi max spiser 6-7g salt om dagen og undersøgelser har vist, at en halvering i saltindtaget resulterer i et blodtryksfald på 5 mm Hg systolisk og 2,5 mm Hg diastolisk blodtryk. Der er også dokumentation for, at faldet i blodtryk forekommer hos personer med forhøjet blodtryk, såvel som personer med normalt blodtryk.
Hvis man vil undgå at få for meget salt, kan man med fordel kigge på varedeklarationen, eller vælge fødevarer, med reduceret saltindhold. Typisk vil man gå efter selv at lave maden og dermed selv kunne spare på tilsat salt, ellers kan man med fordel kigge efter nøglehulsmærket, hvor der er retningslinjer for, hvor meget sukker, fedt, salt eller kostfibre der må være i fødevarerne.
Obs! I Danmark er det ikke lovpligtigt for fødevareproducenterne at angive saltindhold, men det er lovpligtigt at angive natriumindhold, som er del af den kemiske forbindelse vi kalder salt (NaCl) og er det stof vi bekymre os om. Hvis man skal omsætte gram natrium til salt, skal der blot ganges med 2,4.