Vi tilbyder:
- Sam-reparation
- Åbne værkstedsaftener
- Byg din egen cykel
SAM-REPARATION
Informelt, personligt “kursus” hvor du lærer om cykelmekanik ved at reparere og forkæle din egen cykel. Du opdager din cykels sprog og anatomi, og guides i at finde ud af hvad den har brug for, og dernæst give den det. Omfanget kan være fra lettere vedligehold og justeringer, til komplet restaurering. Pris:
Afhænger af tid og omfang, og det aftaler vi inden vi går i gang. reservedele.
ÅBNE VÆRKSTEDSAFTENER
Et par gange om måneden åbner vi værkstedet, så alle har mulighed for at droppe ind og tilse deres heste. Der er kyndig hjælp og vejledning, men under mere afslappede forhold. Vores værksted har 3 dedikerede reparations-stande, og det er først-til-mølle princippet til disse. Det er et Leave-No-Trace arrangement, så sæt tid af til at du kan hjælpe med at rydde op og gøre rent. BYG DIN EGEN CYKEL
Fra råt stel til trillende to-hjulet: Vi hjælper med at finde det rigtige stel og sammensætning af komponenter, samt bygge nogle gode hjul, så du ender med en ny ven der opfylder dine behov, i mange år frem. Vi bygger på bestilling, og allerhelst sammen med dig. Du lærer din kommende cykel at kende ned til mindste detalje - og får helt naturligt en masse viden om cykelmekanik med på vejen. Vi brænder særligt for cykeltouring, om det en uge rundt i Danmark, eller månedsvis i ødemarken. Og cykler lavet dertil: robuste heste der kan klare titusindvis af kilometer, med gode køreegenskaber og lav friktion - og som også er behagelige når du runder de 100 kilometer på en dag. Dertil forhandler vi stel fra Surly, og vandtætte tasker fra Ortlieb. Pris: Afhænger selvfølgelig af stel og komponenter, men det er oftest 5000 kroner og op. DIT IDEALISTISKE, ÆRLIGE CYKELVÆRKSTED
Vores værksted er åbent efter aftale, med undtagelse af åbne værkstedsaftener. Vi har reservedele på lager til langt de fleste typer af cykler og reparationer, og også et rimeligt lager af brugte sager. Hvis du er i tvivl om vi har noget, så kontakt os og spørg. Selvom vi ikke reklamerer med det, udfører vi også service for dig - men kun hvis du er okay med at vi giver den hele armen så cyklen kører som ny. Hvis dig eller nogle venner er interesseret i et kursus, så kontakt os og vi finder ud af det. Vores håb er at vores gæster lærer at lytte til og forstå deres cykel, og vide hvornår det er tid til kærlighed - inden uheldet er ude. Vi ønsker at bidrage til en verden, hvor fysiske objekter, inklusive cykler, bliver taget bedre hånd om, således at de holder længere. Vi tror på, at viden om hvordan en ting fungerer, øger chancen for godt vedligehold af samme. Staalhest er hjertebarn af Morten "Hest" Fuglsang. Morten er oplært i cykelmekanikkens finesser af cykelmester Darryl Secret i Nelson, British Columbia, Canada, hvorefter han lærte danske heste bedre at kende som mekaniker hos Saxil Cykler i København. Morten har desuden været medstifter af og frivillig mekaniker i to "bike cooperatives" i USA og Canada.