29/04/2026
Tre ishockeyklubber går sammen: Nyt samarbejde skal sikre stærke og relevante udviklingsmiljøer
Hvidovre Ishockey Klub, Ama’r Ishockey Klub og KSF har indgået et nyt og udvidet strategisk samarbejde under navnet KHA, som omfatter U19, 1. division samt kvindeholdene.
Målet er i samarbejde at skabe et stærkt, relevant og mere sammenhængende udviklingsmiljø for spillere i overgangen fra ungdom til senior og skal sikre:
Relevante muligheder for sportslig udvikling for alle spillere i samarbejdet
Relevante hold i alle alle DIUs serier og turneringer
Bedre udnyttelse af ressourcer
Styrket talentudvikling
Som en central del af samarbejdet etableres et KHA akademi, hvor deltagende spillere kan kombinere eliteishockey med uddannelse i koordination med relevante institutioner.
"Med samarbejdet og akademi-tilbuddet ønsker vi at skabe et miljø, hvor alle bliver udfordret, og spillere kan udvikle sig optimalt, både sportsligt og menneskeligt - og uden at skulle gå på kompromis", siger sportsudvalget bag KHA.
KHA starter i indeværende sæson.
For yderligere information kontakt:
Christina Heimann Glumsøe, Formand HvIK, [email protected]
Jacob Karlsen, Formand Ama’r Jets, [email protected]
Laust Weise, Formand KSF, [email protected]