Pan Idræt

Pan Idræt Pan Idræt - idrætsforening bygget på mangfoldighed og inklusion med over 27 forskellige idrætsgrene Hvem er vi? om året. Pan Idræt har i dag over 800 medlemmer.

Pan Idræt er fællesbetegnelsen for to flerstrengede idrætsklubber (Pan Idræt København og Pan Idræt Frederiksberg) med over 25 forskellige idrætsgrene og aktiviteter og vi tæller tilsammen over 1000 medlemmer. Vi har fokus på at skabe et inkluderende og trygt rum for sportslige ambitioner og stærke sociale relationer – og vi ved fra vores medlemmer, at det er vi eksperter i. Vi er i øvrigt stolte

af, at andre er enige i dette – vores medlemstal stiger med ca. 4 pct. Vores afdelinger
Pan Idræts aktiviteter er for langt hovedparten organiseret i de mere end 20 afdelinger som klubben indeholder. Vores medlemmer er derfor med i flere fællesskaber – både det fællesskab som går på tværs af de forskellige idrætsgrene og det nære fællesskab som er på de enkelte idrætshold. Vi kan se, at det giver en helt særlig styrke at have flere fællesskaber, og det betyder at man som medlem af Pan Idræt ubesværet og fleksibelt kan vælge fra den store vifte af idrætstilbud, som passer ind i en travl hverdag. Vores historie
Pan Idræt København blev grundlagt som en idrætsforening for bøsser og lesbiske tilbage i 1984 – mens at Pan Idræt Frederiksberg kom til verden i 2012 i Studenterhuset i København. Pan Idræts første formål var at skabe et frirum for bøsser og lesbiske, hvor de kunne dyrke idræt – desværre var der tilbage i 1984 ikke den store forståelse for homoseksuelle i idrætten. Den første afdeling i Pan Idræt som blev stiftet var svømmeafdelingen (i dag Copenhagen Mermates), da bøsser ikke var velkomne i de ”almindelige svømmeklubber”. Heldigvis er den slags holdninger mange steder i dag fortid. Det har dog ikke betydet, at folk vælger Pan Idræt fra – tværtimod så er foreningen vokset løbende siden den løsrev sig fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (i dag LGBT Danmark). Vi er i dag en moderne idrætsklub – der forsøger at komme ud af det forældede og ekskluderende LGBT-begreb – vi har fokus på inklusion af mennesker med et særligt fokus på seksuel mangfoldighed og kønsdiversitet. Hånden på hjertet, så ved vi godt, at vores kernemedlemsskare er homoseksuelle, men vi ser heldigvis en stigende søgning til vores fællesskab fra bl.a. transpersoner. Det er for os som idrætsklub et stort privilegium at blive valgt aktivt til på denne måde. Siden 2011 har vi haft et fast fokus på udvikling af vores ledelse, kommunikation og tilbud. Denne udvikling er foreløbig kulmineret i 2015, hvor Pan Idræt ved en stor national konkurrence i DGI blev kåret som Danmarksmester i Foreningsudvikling, og i foråret 2016 udnævnte DGI StorKøbenhavn Pan Idræt som Årets Forening. Idræt og socialt fællesskab
Pan Idræt er ikke en eliteidrætsklub – selvom vi har mange ambitiøse idrætsfolk med ønske om medaljehøst. Basis for vores idræt er fællesskabet og så finder man som deltager i de enkelte idrætsgrene selv sit eget niveau. Vi har enkelte meget ambitiøse afdelinger med niveauinddeling af hold.

Hvad sker der, når du giver din indre diva, trold eller dragkonge plads?På Drag Skole udforsker du drag og performance p...
13/09/2026

Hvad sker der, når du giver din indre diva, trold eller dragkonge plads?

På Drag Skole udforsker du drag og performance på dine egne præmisser. Hen over efteråret arbejder I med blandt andet drag-historie, makeup, movement, kostumer og musik – og hver aften afsluttes med fælles karaoke.

Underviser Leo Patra har mange års erfaring fra det internationale dragmiljø i Amsterdam og tager dig med gennem forskellige sider af drag og performancekunst.

Der er plads til alle køn og seksualiteter, og du behøver ingen erfaring kun lyst til at udforske.

Tilmeldingsfrist: 18. september.

Læs mere om Drag Skole og tilmeld dig på: panidraet.dk/pan-aftenskole

Hvordan har LGBT+ bevægelsen formet København og hvilke steder fortæller historien?På denne byvandring gennem det indre ...
12/09/2026

Hvordan har LGBT+ bevægelsen formet København og hvilke steder fortæller historien?

På denne byvandring gennem det indre København kommer vi tættere på den danske regnbuehistorie. Sammen med guide og forfatter Bjarne Henrik Lundis besøger vi steder med betydning for LGBT+-bevægelsen og taler blandt andet om Kvindehuset, Lesbisk Bevægelse, Femø-lejren og udviklingen fra bøsse- og lesbisk bevægelse til den LGBT+-bevægelse, vi kender i dag.

En byvandring for alle, der er nysgerrige på LGBT+historien. Ingen forudsætninger er nødvendige.

Tilmeldingsfrist: 14. september.

Læs mere om LGBT+ byvandring og tilmeld dig på: panidraet.dk/pan-aftenskole

Har du et par bukser, der er for lange, en jakke med hul eller et gammelt dynebetræk, der kunne blive til noget nyt?På S...
11/09/2026

Har du et par bukser, der er for lange, en jakke med hul eller et gammelt dynebetræk, der kunne blive til noget nyt?

På Syværksted arbejder du med genbrug, reparation, tilpasning og dine egne kreative idéer. Du får en introduktion til symaskinen og forskellige teknikker, og undervejs er der plads til at arbejde videre på dine egne projekter med vejledning.

Kurset er for alle niveauer – fra nybegynder til øvet. Og måske slutter forløbet endda med et lille modeshow.

Tilmeldingsfrist: 13. september.

Læs mere om Syværksted og tilmeld dig på: panidraet.dk/pan-aftenskole.

Har du lyst til at slippe din indre performer løs? 🎭 I dag er sidste dag for tilmelding til Drama på Pan Aftenskole - et...
10/09/2026

Har du lyst til at slippe din indre performer løs? 🎭

I dag er sidste dag for tilmelding til Drama på Pan Aftenskole - et forløb for alle, uanset erfaring. I starter blødt ud med øvelser og lege, går videre til skuespilteknik og improvisation, og slutter forløbet med en lille forestilling i kabaretstil til juletiden.

Torsdage kl. 19.00-21.15 fra 17. september.

Tilmeld dig i dag via link i bio, inden fristen udløber.

Pan Aftenskole efterår 2026 byder på Broderiskolen 🧵På Broderiskolen lærer du broderiets grundlæggende sting med fokus p...
08/09/2026

Pan Aftenskole efterår 2026 byder på Broderiskolen 🧵

På Broderiskolen lærer du broderiets grundlæggende sting med fokus på bæredygtighed. Du kan blandt andet lære at reparere og forny dit tøj, pynte genbrugsfund og arbejde videre med dine egne projekter.

Kurset er for begyndere, og du behøver ingen erfaring. Har du broderet før, er du selvfølgelig også velkommen. Der er individuel vejledning undervejs – og god tid til hygge og fællesskab.

Tilmeldingsfristen er 9. september, så hvis du vil med, er det nu, du skal sikre dig en plads.

Læs mere om Broderiskolen og tilmeld dig på: panidraet.dk/pan-aftenskole

Pan Aftenskole er åben! 🎨🎭🍷Har du lyst til at lære noget nyt, prøve kræfter med noget kreativt eller bare møde nye menne...
04/09/2026

Pan Aftenskole er åben! 🎨🎭🍷

Har du lyst til at lære noget nyt, prøve kræfter med noget kreativt eller bare møde nye mennesker?

Fra broderi og syning til drama, drag, vin, tegning, samtaleengelsk og LGBT+ byvandring – der er nye oplevelser at finde i vores kursusprogram for Efterår 2026.
Alle er velkomne, og som medlem af Pan Idræt får du 20% rabat på kursusprisen.

Find dit kursus og tilmeld dig 👉 panidraet.dk/pan-aftenskole

I dag får Pan Idræt sin første generalsekretær 🌈Christian Bigom, forperson siden 2016, går fra frivillig til fuldtidsans...
01/09/2026

I dag får Pan Idræt sin første generalsekretær 🌈

Christian Bigom, forperson siden 2016, går fra frivillig til fuldtidsansat i den forening, han selv har været med til at bygge op. I hans tid som forperson er Pan Idræt vokset fra én forening i København til et landsdækkende forbund med afdelinger i København, på Frederiksberg og i Roskilde, Odense og Sønderborg - over 2.500 medlemskaber og mere end 30 idrætsgrene.

Hvorfor det betyder noget: To ud af tre LGBT+ personer, der dyrker idræt i en forening, har oplevet nedsættende sprogbrug om homoseksuelle eller transpersoner. Det er den virkelighed, Pan Idræt findes for at ændre.

“Jeg meldte mig ind i 2007, og siden har Pan Idræt og den sag, det står for, brændt i mig. At vi nu er nået dertil, hvor det er muligt at dedikere sig fuldt og helhjertet til det, er jeg dybt taknemmelig for,” siger Christian.

Tillykke til Christian - og til hele Pan Idræt-fællesskabet. 🏳️‍🌈

Ny idrætssæson i Pan Idræt Roskilde 🏓🏸🎾Fra onsdag den 9. september åbner Pan Idræt Roskilde dørene til tre nye hold. Hve...
01/09/2026

Ny idrætssæson i Pan Idræt Roskilde 🏓🏸🎾

Fra onsdag den 9. september åbner Pan Idræt Roskilde dørene til tre nye hold. Hver onsdag kl. 18.30-20.30 kan du vælge mellem:

🏓 Bordtennis
🏸 Badminton
🎾 Pickleball

Alle niveauer er velkomne, og du behøver ikke have prøvet sporten før. Kom forbi og vær med, uanset om du vil svinge battet, ketsjeren eller hvad end der falder dig i.

Har du ikke bil, er det ikke noget problem. Du kan blive samlet op på Roskilde Station, hvis du skriver til os.

Skriv til os, hvis du har spørgsmål, vi glæder os til at se dig.

Kampagne: Meld dig ind nu, spar 180 kr.Intet indmeldelsesgebyr frem til 30. september, så du sparer 180 kr., når du meld...
21/08/2026

Kampagne: Meld dig ind nu, spar 180 kr.

Intet indmeldelsesgebyr frem til 30. september, så du sparer 180 kr., når du melder dig ind i Pan Idræt i denne sæson.

Med 25+ idrætsgrene, 2000+ medlemmer og et stærkt inkluderende fællesskab er vi mere end bare en idrætsklub, vi er et fællesskab.

Meld dig ind i dag på https://panidraet.dk/bliv-medlem/



***

Offer Alert: Join now, save 180 kr.

No sign-up fee until 30th of September, save 180 kr. when you join Pan Idræt this season.

With 25+ sports, 2000+ members and a strong inclusive spirit, we’re more than just a sports club, we’re a community.

Sign up today at panidraet.dk

Flere øjeblikke fra Copenhagen Pride 2026 🏳️‍🌈Vi gemmer lige lidt mere af stemningen fra Copenhagen Pride ❤️Farver, dans...
19/08/2026

Flere øjeblikke fra Copenhagen Pride 2026 🏳️‍🌈

Vi gemmer lige lidt mere af stemningen fra Copenhagen Pride ❤️
Farver, dans, smil og fællesskab og masser af øjeblikke, vi gerne vil tage med os videre.

**

More moments from Copenhagen Pride 2026 🏳️‍🌈

A little more of the Copenhagen Pride spirit ❤️
Colour, dancing, smiles and community and plenty of moments we’ll be taking with us.

Adresse

Vesterbrogade 6 D, 2. Sal
Copenhagen
1620KØBENHAVNV

Telefon

50561948

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Pan Idræt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Pan Idræt:

Genveje

Del