Hjertelig velkommen til foredragsholder og konferencier Mads Vangsø's officielle facebookside, hvorfra du kan booke Mads som foredragsholder, workshopleder eller konferencier. Du kender formentligt Mads som en underholdende og skarp mand, kendt for sin evne til at kombinere humor og alvor i skøn forening – både som vært, konferencier og foredragsholder. Hvad enten du har siddet i bilen, drukket mo
rgenkaffe i køkkenet eller været på arbejde, så har du haft Mads i øret på et eller andet tidspunkt. Sådan har det været siden gennembruddet som idémand og medvært på det legendariske ”Tæskehold” på P3. Senere stod Mads i spidsen for Radio100`s succesfulde morgenprogram, “Mads om Morgenen”, hvor han interviewede omkring 300 gæster årligt – alt fra kunstnere til politikere og forretningsfolk. Mads besidder et unikt nærvær, når det gælder om at skabe glæde og inspiration hos tilhørerne, medværter, gæster og foredragsdeltagere. I flere år var Mads en af de mest efterspurgte komikere/stand-uppere – en karriere der ikke var mulig at kombinere med rollen som morgenvært. Bag de markante briller gemmer sig en særdeles motiverende og iderig 43-årig mand, der elsker at inspirere andre og se mulighederne omkring dem. Man møder altid en stor begavelse, et venligt sind og et godt grin når man engagerer Mads, hvad enten det er som foredragsholder eller konferencier. Udover radioen, som har fyldt det meste af Mads’ voksne liv, så har han bl.a. Han har været vært på Kronprinsparrets kulturpris og Melodi Grand Prix. Han har ligeledes været dommer i “Scenen er din” på TV2 og vært på årets TV-program “Gu`skelov du kom” på TV3.