21/02/2022
EN OMSORGSFULD GAVE TIL DIT SELVVÆRD
På denne fordybelsesklasse får du mulighed for at få kontakt til de dybeste lag af sindet, der hvor vi lagrer alle vores fortællinger og overbevisninger.
Blandt andet de fortællinger om os selv, der absolut ikke gavner os, men tværtimod står i vejen for vores frie udfoldelse. Det kan være, du kender tanker som: “Jeg er nok heller ikke god nok”, “Det er også typisk mig”, “Jeg er ikke værd at elske” osv. Rækken af uhensigtsmæssige overbevisninger, vi har fået skabt om os selv, er uendelig lang og kan tage uendelig mange former, men bag dem alle ligger en fælles følelse af ikke at være nok i vores reneste form, eller med andre ord ikke at være nok, lige præcis som vi er.
Kombinationen af yin og yoga nidra vil trygt og omsorgsfuldt invitere dig ned i kroppen og dernæst til de dybere lag af sindet.
Yin-delen vil primært være centreret omkring 3. chakra, solar plexus. Når du igennem forskellige yin-stillinger er inde og balancere dit 3. chakra, arbejder du på at omdanne frygt og usikkerhed til visdom, selvkærlighed og selvværd. Et balanceret solar plexus er med til at sætte dig fri af alle de fortællinger, du med tiden har skabt om dig selv. Det er fortællinger, der ofte begrænser muligheden for fuld livsudfoldelse. Du vil få en blanding af foroverbøjninger, twist og bagoverbøjninger, da de alle arbejder sig ind i dit solar plexus. Derudover kan de skønne bagoverbøjninger åbne dit hjerte og vække en uendelig kærlighed til dig selv samt vække dit mod til at møde verden med tillid og et åbent hjerte.
De lange blide yin stræk klargør dig til den stilleliggende yoga nidra, hvor du kan give helt slip. Denne yoga nidra er nøje designet til trygt at guide dig til det sted indeni, hvor du kan omskrive din fortælling om dig selv. Den fortælling der holder dig tilbage fra frit at kunne udfolde dit fulde potentiale. Det er tid til at slippe det, der ikke længere gavner dig, så du kan træde ind i livet med gå-på-mod og entusiasme. For du er nok i dig selv, du er værdig til kærlighed, præcis som du er.
Alle kroppe er velkomne! Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, her får du et præstations frit rum, hvor du kan komme som du er, i trygge og rolige rammer. Din underviser støtter dig, der hvor du er i din praksis og hjælper dig med modifikationer tilpasset netop din krop.
Pris: 300 kr.
Kampagnetilbud: TAG EN VEN MED GRATIS!
Tilmelding her:
På denne fordybelsesklasse vil de lange blide yin stræk klargøre dig til den stilleliggende yoga nidra, hvor du kan give helt slip. Denne yoga nidra er nøje designet til trygt at guide dig til det sted indeni, hvor du kan omskrive din fortælling om dig selv. Den fortælling der holder dig tilba...