17/03/2024
Som lovet, en racereport fra min ultra seje ultraløber Jan Ullerup. Han skriver;
"Godt så - dagen derpå og lidt flere detaljer:
Alt i alt en god tur - havde en svær start - kunne godt mærke at det ikke passede mig at vejret var koldere end forventet og blæsende. Og lidt panik over ikke rigtigt at kende ruten - havde overvejelser om at lægge om til noget jeg kendte - men inerti holdt mig på sporet.
Kæmpede meget med at holde puls nede i starten - og vel egentligt kom jeg aldrig til et sted hvor der var ok - før min krop holdt den nede for mig.
Det psykiske gik godt - der sværeste var der omkring lige før vi mødtes - revalideringen af at have løbet i 4 timer uden at være halvvejs var hård.
Det var et rigtigt valg at lægge mit eneste depot et godt stykke over halvvejs dog (ved 42k) - da der betød at jeg havde en overkommelig afstand foran mig efter et stop og social kontakt.
Selve stoppet blev lidt kaotisk - mødepunktet var et fort - men det var ikke fremkommeligt fra den retning jeg kom grundet store dybe vandpytter der ikke var til at komme rundt om - så jeg måtte have ham til at flytte - og alt i alt kostede det mere tid end planlagt.
Dernæst gik turen mod Amager - og indtil 50K var det fint - men så blev det lidt mere udfordrende. Lige efter jeg havde skrevet med dig at det var fint drejede jeg mod øst og på den anden siden af den ydre vold - og så.var det mere eller mindre stiv modvind hele vejen hjem. Omkring 54-55K lykkedes det en ven at fange mig - og han løb med mig til mål - kortvarigt gik tempoet op - men da vi nåede vandet vest for Amager blev det rigtigt hårdt. I mellemtiden var det blev HELT mørkt - så det var pandelampe og stiv modvind - og med 5K igen begyndt det at blive lidt rigeligt som at løbe på en strand. Med 3K igen var det FULDSTÆNDIGT som at løbe på en strand - løst dybt sand - og vi var reduceret til gang. Det e vist det man kalder 'Type 2 Fun' (ikke sjovt nu - men meget sjovt når det er overstået)
Fra omkring 45K var der udsolgt i kroppen - min baglår og mine mavemuskler synes at det var strengt det jeg bad dem om - men det blev ikke rigtigt værre derfra - i alle fald ikke indtil til allersidst da vi ramte sandet
Nutrition-strategien sad i skabet - følte aldrig jeg løb tør for energi. Og baseret på farve-testen kunne jeg også se på min urin at jeg ikke var dehydreret. De sidste 15K stoppede jeg lidt med at tage gels etc - men det var sådan set også fint. Alt i alt drak jeg 3L vand med elektrolyt-mix, spiste 13 gels, 2 pandekager med syltetøj, 1 banan, 1 skive hjemmelavet pizza
Udover det røg der ½ coke fra dig og en 33cl mere på depotet + ½l Banan proteinmilkshake
Uspist - men tilgængeligt er yderligere 5 gels, 2 bananer, 2 æbler, en pose engelsk vingummi, nogle andre vingummier , 1 marsbar, en proteinbar og sådan et par andre småting.
Slutteligt tog jeg undervejs nogle magnesium-tabletter - tror jeg spiste 4 frem til 42K - det skulle hjælpe mod muskeltræthed siges det."
Tusind tak for at dele din oplevelse. Imponerende eksekveret! 💪🤩⭐️🏃♂️