28/09/2026
Hvem skal købe varerne, når vi har omlagt landbruget? 🧀
I sidste uge så jeg en ostebutik reklamere for ugens ost: en konventionel gedegouda med brændenælder fra Holland.
Det fik mig til at tænke. For herhjemme laver vi også gedegouda med brændenælder. Vores er dansk og økologisk, og den kan bestilles gennem ostehandlere og grossister.
Jeg ved ikke, hvorfor butikken valgte den hollandske ost. Der kan være mange grunde, og det her er ikke en kritik af én ostebutik. Men jeg synes, det siger noget om en større udfordring.
Vi taler hele tiden om, at landbruget skal omstilles. Vi skal producere mere økologisk, mere lokalt og flere fødevarer fra mindre bedrifter. Det vil vi gerne være med til. Det er jo det, vi forsøger at gøre hver eneste dag.
Men varerne sælger ikke sig selv.
Vi kan passe gederne, lave osten på vores eget mejeri og arbejde for at få den ud i butikkerne. Men det kræver også grossister, som tager produkterne ind, butikker, som giver dem plads, og kunder, som vælger dem til.
Og ja, vores ost koster måske mere. Men den bliver ikke billigere af, at vi ønsker os et andet landbrug. Foderet, arbejdet i stalden, timerne i mejeriet og transporten skal stadig betales.
Jeg siger ikke, at alle altid skal købe vores ost, eller at en hollandsk ost ikke kan være god. Men hvis der findes et dansk økologisk alternativ, synes jeg godt, vi kan spørge, hvorfor det ikke bliver valgt.
For hvem skal betale for omstillingen, hvis vi beder landmanden om at producere anderledes, men fortsætter med at købe ind som før?
Vi kan godt blive enige om, hvilket landbrug vi gerne vil have. Men det kræver også, at nogen vælger varerne til, når de står ved disken. Ellers står vi tilbage med en produktion, som alle gerne vil have, men som ingen føler ansvar for at købe
