Motorsport skal være en folkesport i Danmark, og vi vil gerne give en hånd med. Vi har slet ingen forudsætninger for at drive et racerteam. Vi har hverken erfaring med at køre, modificere eller reparere bilen. Det mest komplicerede vi nogensinde har rodet med, er "konstruktive ændringer" af 30-knallerter. Dette foregik for 15 år siden. Der er nu indkøbt en Ford Puma '97 med 1700 cc motor med 125 h
k, som skal gøres lidt mere konkurrencedygtig. Vi har en fælles drøm om at komme til at køre et rigtigt racerløb. Hele RubberCoxshRacing-projektet handler, for at slide et allerede slidt udtryk, ikke om at vinde noget, men blot om at være med. Hvis det lykkes for os at køre et racerløb, kan alle opnå det. Vi skal have ALLE benzintossede ud af fjerdene og gøre motorsport langt større i Danmark. På denne side kan i følge vores spændende projekt, og se vores vej til race. Tryk "Synes godt om" og spred budskabet. Vi ville elske ligesindede konkurrenter. Hail to the Coxsh!