31/08/2026
Bindslev Tversted Idrætsforening kan i år fejre 100-års jubilæum og BTIs Venner 50-års jubilæum, og i den anledning havde BTI fodbold indkaldt holdet fra 1995, der sikrede sig oprykning til jyllandsserien, og mod et hold der nu primært spiller i serie 3. De 2 hold skulle så mødes i en jubilæumsopvisningskamp her i lørdags.⚽️⚽️🇩🇰🇩🇰
I dagens anledning var der tændt op i den store grill, således alle spillere og publikum kunne bespises med pølser/brød samt øl/vand til. Der var også stillet hoppeborg op til stor glæde for børnene. Et meget forventningsfuldt arrangement med glæde, hygge, sammenhold og masser af snak om gamle dage i BTIs historie om fodbold. Det nuværende hold var ”forstærket” med 74-årige Kurt Thomsen og 67- årige P***e Jacobsen der begge spillede over 100 kampe på BTI´s hold i halvfjerdserne og firserne, samt vores lokale brugsuddeler Jacob Holm. Kampen blev på alle måder en livlig affære. 🙂Trods regnvejr i første halvleg under kampen, blev det hele opfyldt til en fantastisk kamp mellem det ”gamle” hold og de noget yngre spillere. Det kunne virkelig mærkes at stemningen var god blandt alle spillere og deres publikum under kampen. Der blev gået til den, ingen ville give sig. Dog trak serie 3 holdet det længste strå, vandt med 6-2, efter 4-0 føring ved halvleg. De ”gamle” fik scoret 2 mål til sidst i kampen. Først var det den daværende topscorer Ib Nielsen og efterfølgende fik han tilkendt sig et straffespark, som 64-årige Tommy ”Bettemand” scorede på. De unges mål blev scoret af bl.a. Mads Grabowski, Tobias Dalin og Jacob Máchler. Alle spillere gik fra kampen glade og tilfredse (og forhåbentlig uden skader) med en oplevelse rigere i bagagen. 👍Til dommer i kampen havde man hyret den gamle kending i BTI, nemlig Finnur Larsen som har dømt mange kampe på Bindslev Stadion. Finnur dømte sin første seniorkamp på Bindslev Stadion for over 50 år siden. Det var også et godt gensyn for både Finnur og de ”gamle” fodboldspillere.
Der var mødt rigtig mange tilskuere op på Stadion, og det kunne jo være dejligt med så mange til alle BTIs kampe. Der blev snakket, jublet og klappet til det gode spil, enten det var i den ene ende eller anden ende, de var jo alle på hjemmebane.🙂 Blandt publikum var der også en særlig gæst at se. Knud Erik Pedersen (Knik) mødte trofast op med rollator og satte sig på tribunen. Knud Erik (Knik) som bliver 89 år til november, spillede en del kampe i 1957 og 58 på det daværende serie 2 hold. Han var primært afløser for Kurt Lassen, som var soldat på det tidspunkt, og dengang var der jo ingen 12 mand. Knud Erik er for i øvrigt bror til serie 3 holdets holdleder Arne Pedersen, som i en menneskealder har og gør et kæmpestort stykke frivilligt arbejde i BTI fodbold. Knud Erik (Knik) tog også del i 3 halvleg efter kampen med snak og hygge blandt de yngre spillere.
I anledning af opvisningskampen, var de tidligere piger fra dameholdet i serie 3 også mødt ind til et rigtigt hyggeligt gensyn og snak på kryds og tværs, om den gang de sikrede sig oprykning til serie 2 i 1984. Et stærkt hold med en god trænerstab bag sig. 🙂Ingen tvivl om at det var en fantastisk god dag for alle med hygge og samvær, rigtig mange gode gensyn som vil blive husket længe. Tiden er en anden nu, men fantastisk at se det store sammenhold der alligevel kan skabes ved sådan et arrangement. Stor tak til de frivillige og dem som har bidraget på en eller anden måde til at gøre dagen mulig, til glæde for publikum.
Der er billeder med de 2 spillende hold, samt et fælles billede. Derudover et billede af tidligere 1. holds spillere med dommer Finnur Larsen. Samt et billede af det tidligere damehold fra 1984.
Der vil i forbindelse med BTI´s 100 års jubilæum og BTI´s Venners 50 års jubilæum blive afholdt en reception i Tannisbugthallen lørdag den 26. september 2026 kl. 13 – 16 med tilmelding. 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Der kommer billeder over 2 omgange.