Svømning:
Der vil være mulighed for at svømme tirsdage og torsdage i tidsrummet 18:00-21:30 i East Kilbride badet
(bassinet forlades kl 21:30 og baderummet senest kl 21:45)
Fra kl. 18:00-21:30 vil der være 1-2 trænere på kanten og har du brug for undervisning, tilretning, programmer mm står de til rådighed. Har du brug for at blive udfordret lidt på fx teknik eller fart, er det bare at sige til
. Alle vores trænere er erfarne svømmere og har undervist længe. ligger vi i forhandlinger med svømmeklubben om at få svømmetid i weekenden også, men denne sag er ikke afklaret endnu. Mere info følger…
Til at starte med vil træningerne ikke være niveau opdelt, men hvis/når det bliver nødvendigt bliver de delt op i begynder, øvet og elite. Mere info om dette senere på sæsonen…
Trænerne kan dog til enhver tid vælge at opdele holdene på dagen, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt for deltagerne. I løbet af foråret træner vi Open Water svømmeteknik (bla. navigation og svømning i våddragt) inden udendørs sæsonen for alvor går i gang. Så snart vi synes vandtemperaturene er høje nok (omkring maj/juni) arrangerer vi 3-4 gange fælles havsvømninger fx. i lagunen på Amager strand til glæde for Challenge deltagerne, eller ved Charlottenlund fort til glæde for Øresund Triatlon deltagerne. For de helt grønne og uerfarne kan vi også indlægges et s**t i Karlstrup kalkgrav – et fremragende sted at starte! Datoer og tidspunkter aftales i løbet af foråret og vil fremgå at hjemmesiden. Løb:
For at kunne levere den absolut bedste og mest professionelle træning, har TritonTri allieret sig med BAK – Ballerup Atletik Klub. De har mange års erfaring med optræning til både kort- og langdistance løb og vil derfor stå for al vores løbetræning. Der trænes mandag og onsdag kl 18:00-19:00 og deltagerene mødes omklædt udenfor BAK’s klubhus, Marbækvej 10, 2750 Ballerup (en del af Ballerup Idrætsby). HUSK at du skal booke dig på løbetræningerne hver gang via klubmodul, da vi kun har et begrænset antal pladser! Mandage løbes der typisk intervaller (efter opvarmningen), selvfølgelig inddelt efter niveau så alle kan være med. Også styrke- og teknikøvelser kan indgå i træningen. Onsdage løbes der en længere tur på ca. 60min – igen inddelt efter niveau og der løbes rundt i naturskønne Ballerup og omegn. Mere information om løbetræningerne kan ses på www.ballerup-ak.dk
Spinning:
I efterår- og vinterperioden køres der ikke cykling udendørs i klubregi. Til gengæld arbejder vi på et samarbejde med Nautilus, så formen kan holdes vedlige med spinning. Nærmere information om dage og tidspunkter følger snarest…
Cykling (udendørs):
Igen vil TritonTri levere den allerbedste træning til vore medlemmer, så vi arbejder på en løsning med DCR – Dansk CykelRing Ballerup fra foråret 2014.