15/11/2025
En gang imellem er det rart at blive mindet om hvorfor man laver det man gør.
Det skal her siges at det ikke er noget jeg kan klage over da jeg ofte får søde ord med på vejen.🙏
Jeg vil dog gerne fortælle denne historie som skete for mig igår i en virksomhed i København da den er lidt speciel.
I denne virksomhed laver jeg Aktiv Pause (pause træning) og det foregår på den måde at jeg går rundt i 6 afdelinger og laver 10-15 min. pausetræning i hver afdeling, og det eneste de skal bruge er sig selv og en elastik.
Det er alle folk der sidder på kontor og vi ved efterhånden godt at 10-15 min. flere gange om ugen med lidt bevægelse kan gøre underværker for nakke, skuldre og ryg m.m.
Det var lige kort fortalt om konceptet, så tilbage til historien. 😊
Jeg tropper op i den 4 afdeling på dagen og en kvinde kommer ud til mig og siger noget i stil med "hvor er jeg glad for at se dig - jeg har noget jeg har ventet på og glædet mig til at vise dig"
Da jeg ikke lige havde set den komme og ikke var forberedt er min første indskydelse "jamen...jeg er da også glad for at se dig" 🤣
Hun tager så sin telefon frem og begynder at bladre i sine billeder og videoer hvorefter hun viser mig 3 videoer af sine meget små tvillinger som træner med elastik - fuldstændig som deres mor 👏💪
Det viser sig så at kvinden også har lavet øvelser derhjemme og det har disse skønne unger så set og spejlet sig i.
Bevares, deres teknik kunne godt blive bedre, men når man starter så tidligt så skal det nok blive rigtig godt 🤣
Hun afslutter med at sige at børnene nogle gange kommer hen til hende med elastikken da mor ikke har lavet sine øvelser i dag 😊
Det var sku en skøn oplevelse som gav mig et stort smil på læben, men endnu mere glæde og varme indeni ❤️ - og det er bare en af grundene til at jeg laver det jeg gør.
God weekend