17/08/2026
Bag enhver byfest står der mennesker, som de fleste måske ikke ser ❤️
Bag Gårslev Byfest står 10 mennesker i byfestudvalget, som gennem hele året arbejder for at få det hele til at lykkes. Det er ikke bare et par møder hist og her – der bliver knoklet i 11 måneder op til byfestugen med planlægning, aftaler, økonomi, aktiviteter, mad, musik, frivillige, leverandører og alt det, man ikke tænker over, når man bare kommer til en færdig byfestplads.
Og når byfestugen endelig rammer, bliver der for alvor skruet op. 😅
I de dage bruger udvalget flere timer på byfestpladsen end hjemme. Der bliver gjort klar, løst problemer, fyldt op, ryddet op, koordineret, hjulpet, grinet, løbet stærkt – og nogle gange drukket en tiltrængt pepsi Max. 🥤😂
Det er mange timers frivilligt arbejde. Ikke fordi nogen får løn for det, men fordi vi elsker vores by, vores fællesskab og vores byfest ❤️
Så næste år når du står på byfestpladsen og nyder en kold øl, en portion mad, en aktivitet, musikken eller bare stemningen, så husk, at der ligger 11 måneders arbejde og rigtig mange frivillige timer bag.
En kæmpe tak til alle jer, der får det til at ske – og ikke mindst til de 10 fantastiske mennesker i byfestudvalget. ❤️
Uden jer – ingen byfest.
Sammen – får vi det til at ske! 🎉