13/08/2024
DIE KIELER HANSEKOGGE
Eksperimentel arkæologi er en metode inden for arkæologien, hvor forskere forsøger at forstå fortiden ved at genskabe og udføre praktiske eksperimenter baseret på arkæologiske fund og information. Det indebærer ofte at genskabe eller rekonstruere genstande, bygninger, teknologier eller processer fra en tidligere tidsperiode for at undersøge, hvordan de fungerede. I Danmark anvender man f.eks. eksperimentel arkæologi med stor succes på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Fundet af en kogge fra 1380 ved Bremerhaven i 1962 bød således på en oplagt mulighed for eksperimental arkæologi i Tyskland. Efterhånden som vragdelene blev fremdraget, begyndte man at forstå, hvordan kogger blev bygget i middelalderen. Koggen er f.eks. speciel ved at have en flad kravelbygget bund, mens skrogets sider er klinkbygget som på et vikingeskib. Ved den tyske nordsøkyst er der stor forskel på flod og ebbe, så det var praktisk, at koggen med sin flade bund kunne stå på havbunden ved ebbe og sejle videre, når der igen kom vand under kølen.
Med fundet af vraget fik forskningen for første gang et autentisk billede af formen og konstruktionen af en koggeskrog. Indtil da var man afhængig af samtidige afbildninger, hovedsageligt på byvåben og segl fra hansestæderne samt af få fundne genstande. Forståeligt nok opstod ønsket hos videnskaben om en rekonstruktion. Denne rekonstruktion skulle være så originaltro som muligt for at opnå indsigt i de kun meget lidt kendte sejlegenskaber og transportkapaciteter for disse skibe. Men hvem havde de nødvendige færdigheder, og hvem skulle finansiere et sådant projekt?
Projektet blev til sidst realiseret med hjælp fra foreningen "Jugend in Arbeit Kiel". Det vigtigste mål for foreningen var at motivere arbejdsløse og støttetrængende unge mennesker ved at lade dem arbejde på et projekt, som de kunne forstå meningen med, og som de kunne følge udviklingen af.
Derfor arbejdede også to lærere med på byggeriet. Byggelederen, som blev støttet af en eller to formænd, stod over for store krav til sin menneskelige ledelse, da han ikke arbejdede med uddannede fagarbejdere. I begyndelsen af februar 1988 kunne byggeriet begynde i værftshallen på Rathje-værftet i Kiel, efter forberedende arbejder som konstruktionen af et spil, roret og de formgivende skabeloner af kraftigt grantræ allerede var blevet udført. Arbejdet stod på i tre år, og det 23 meter lange skib blev søsat i 1991. Det var en nøjagtig rekonstruktion af Bremerkoggen.
Derefter måtte man finde ud af, hvordan Hansefragtskibene rent fasktisk sejlede, så den nye konstruktion blev omhyggeligt afprøvet i de første to år. Koggens præstationer blev videnskabeligt registreret, og det krævede, at skrogets tilstand var helt historisk korrekt udført. Det viste sig, at skibet manøvrerede overraskende godt, og det kunne opnå en hastighed på 9 k**b. Også i stormfuldt vejr viste koggen sig at være stabil og sødygtig.
I dag ejes Kielerkoggen af ”Hanse-Kogge Verein Jugend in Arbeit Kiel”, som bliver hjulpet af støtteforeningen „Historische Hanse-Kogge“. I de sidste to år har koggen været på tur i Danmark, Sverige og forskellige tyske havne i Østersøen, og torsdag 15. august kommer den til Assens.