Assens Molelaug

Assens Molelaug Assens Molelaug er en borgergruppe, som har fået brugsret over det røde pakhus.

Vi har indrettet maskinsnedkerværksted i pakhuset til træskibe, og vi forsøger at skabe mere liv på havnen med events.

Kongeskibet fylder næsten hele midtermolen. Det er lang tid siden, havnen har haft besøg af et skib i den størrelse.
21/08/2024

Kongeskibet fylder næsten hele midtermolen. Det er lang tid siden, havnen har haft besøg af et skib i den størrelse.

16/08/2024
16/08/2024
Hansekogen fra Kiel er vel ankommet til Assens, hvor den ligger ved midtermolen og skal kaste historisk g***s over købst...
14/08/2024

Hansekogen fra Kiel er vel ankommet til Assens, hvor den ligger ved midtermolen og skal kaste historisk g***s over købstadsjubilæet i de næste fire dage.
Ved indgangen har Museum Vestfyn lavet en fin lille introduktion, som sammenfatter molelaugets informationer om koggen.
Nu håber vi bare, at vejrguderne vil arte sig nådigt under jubilæet.

DIE KIELER HANSEKOGGEEksperimentel arkæologi er en metode inden for arkæologien, hvor forskere forsøger at forstå fortid...
13/08/2024

DIE KIELER HANSEKOGGE
Eksperimentel arkæologi er en metode inden for arkæologien, hvor forskere forsøger at forstå fortiden ved at genskabe og udføre praktiske eksperimenter baseret på arkæologiske fund og information. Det indebærer ofte at genskabe eller rekonstruere genstande, bygninger, teknologier eller processer fra en tidligere tidsperiode for at undersøge, hvordan de fungerede. I Danmark anvender man f.eks. eksperimentel arkæologi med stor succes på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Fundet af en kogge fra 1380 ved Bremerhaven i 1962 bød således på en oplagt mulighed for eksperimental arkæologi i Tyskland. Efterhånden som vragdelene blev fremdraget, begyndte man at forstå, hvordan kogger blev bygget i middelalderen. Koggen er f.eks. speciel ved at have en flad kravelbygget bund, mens skrogets sider er klinkbygget som på et vikingeskib. Ved den tyske nordsøkyst er der stor forskel på flod og ebbe, så det var praktisk, at koggen med sin flade bund kunne stå på havbunden ved ebbe og sejle videre, når der igen kom vand under kølen.

Med fundet af vraget fik forskningen for første gang et autentisk billede af formen og konstruktionen af en koggeskrog. Indtil da var man afhængig af samtidige afbildninger, hovedsageligt på byvåben og segl fra hansestæderne samt af få fundne genstande. Forståeligt nok opstod ønsket hos videnskaben om en rekonstruktion. Denne rekonstruktion skulle være så originaltro som muligt for at opnå indsigt i de kun meget lidt kendte sejlegenskaber og transportkapaciteter for disse skibe. Men hvem havde de nødvendige færdigheder, og hvem skulle finansiere et sådant projekt?

Projektet blev til sidst realiseret med hjælp fra foreningen "Jugend in Arbeit Kiel". Det vigtigste mål for foreningen var at motivere arbejdsløse og støttetrængende unge mennesker ved at lade dem arbejde på et projekt, som de kunne forstå meningen med, og som de kunne følge udviklingen af.

Derfor arbejdede også to lærere med på byggeriet. Byggelederen, som blev støttet af en eller to formænd, stod over for store krav til sin menneskelige ledelse, da han ikke arbejdede med uddannede fagarbejdere. I begyndelsen af februar 1988 kunne byggeriet begynde i værftshallen på Rathje-værftet i Kiel, efter forberedende arbejder som konstruktionen af et spil, roret og de formgivende skabeloner af kraftigt grantræ allerede var blevet udført. Arbejdet stod på i tre år, og det 23 meter lange skib blev søsat i 1991. Det var en nøjagtig rekonstruktion af Bremerkoggen.

Derefter måtte man finde ud af, hvordan Hansefragtskibene rent fasktisk sejlede, så den nye konstruktion blev omhyggeligt afprøvet i de første to år. Koggens præstationer blev videnskabeligt registreret, og det krævede, at skrogets tilstand var helt historisk korrekt udført. Det viste sig, at skibet manøvrerede overraskende godt, og det kunne opnå en hastighed på 9 k**b. Også i stormfuldt vejr viste koggen sig at være stabil og sødygtig.

I dag ejes Kielerkoggen af ”Hanse-Kogge Verein Jugend in Arbeit Kiel”, som bliver hjulpet af støtteforeningen „Historische Hanse-Kogge“. I de sidste to år har koggen været på tur i Danmark, Sverige og forskellige tyske havne i Østersøen, og torsdag 15. august kommer den til Assens.

FOR 500 år SIDEN var Assens den næststørste by på Fyn. Byen havde en skibsbro og var det centrale overfartssted til Jyll...
12/08/2024

FOR 500 år SIDEN var Assens den næststørste by på Fyn. Byen havde en skibsbro og var det centrale overfartssted til Jylland og hertugdømmerne mod syd, og Assens levede højt på at fragte slagtekvæg til markederne mod syd. Et bevis på Assens storhed er Vor Frue Kirke, som netop også er Fyns næststørste kun overgået med ganske få meter af Skt. Knuds Kirke i Odense. Men vareudvekslingen gik også den anden vej, og Assens var blandt de første byer, som oplevede kulturpåvirkninger sydfra som f.eks. afladshandlen og reformationen.

Dengang var vandvejene det vigtigste forbindelsesled, og datidens foretrukne storskibstype i Nordeuropa var koggen. I forhold til vikingeskibet var koggen langsommere og mere klodset, men den havde en uovertruffen lasteevne. Koggen var middelalderens containerskib.

Derfor optræder koggen ofte i de gamle købstæders byvåben og segl som f.eks. i Bogenses byvåben. Kogger er også afbildet forskellige steder, men man vidste ikke, hvordan en kogge så ud i virkeligheden. Det var derfor en kæmpe sensation, da man stødte på resterne af en kogge fra 1380 i forbindelse med en havneudvidelse i Bremerhaven i 1962. Koggen var et symbol på den tyske identitet som søhandelsnation, og nu havde man endelig en konkret kogge at bygge sin viden på. Vraget var en næsten færdigbygge kogge fra et værft, som lå ved Weserflodens udmunding i Nordsøen, men på grund af en stormflod blev værftet oversvømmet og nybygningen gik tabt.

Fundets store betydning medførte, at man gik langsomt og meget forsigtigt til værks. Først med at hæve vraget stump for stump for dernæst at konservere de mange dele, før man til sidst kunne samle hele koggen. Sideløbende hermed blev der opført et nationalt tysk søfartsmuseum i Bremerhaven, Deutsches Schiffahrtsmuseum , hvor den særlige Koggehalle blev indviet i 1972. Det tog dog yderligere 28 år, før selve koggen var helt samlet og præserveret, så den kunne udstilles i år 2000.

I forbindelse med købstadsjubilæet får Assens besøg af Die Kieler Hansekogge efter forslag af molelauget. Koggen er en n...
12/03/2024

I forbindelse med købstadsjubilæet får Assens besøg af Die Kieler Hansekogge efter forslag af molelauget. Koggen er en nøjagtig rekonstruktion af en en kogge fra 1380, som blev fundet under en havneudvidelse i Bremerhaven i 1962.

Fundet var en sensation i Tyskland af samme kaliber som de danske Skuldelevskibe i Roskilde. Koggen var den dominerende storskibstype hos Hansestæderne i middelalderen, men man kendte den kun fra segl, byvåben og gamle skrifter. Her var koggen var et symbol på den tyske identitet som handelsnation, men man vidste ikke, hvordan den var i virkeligheden.

Nu kunne man restaurere koggen og udstille den i det nyoprettede Deutsches Schiffahrtsmuseum i Bremerhaven, hvor den fik sin særlige Koggehalle i 1972. Det tog dog yderligere 28 år, før den var helt samlet og præserveret, så den kunne udstilles i år 2000.

Bygningen af Kielerkoggen begyndte i 1986 på Rathje-værftet i Kiel, og Det Tyske Søfartsmuseum i Bremerhaven stod for den videnskabelige supervision. Det 23 meter lange skib blev først færdiggjort i 1991, men inden koggen blev taget i brug, var det ikke klart, hvordan Hansefragtskibene sejlede. Derfor blev den nye konstruktion omhyggeligt afprøvet i de første år, og dens præstationer blev videnskabeligt registreret, og det krævede at skrogets tilstand var helt historisk korrekt.

I molelauget besøgte vi Kielerkoggen, da den gæstede Nyborg under sidste års Danehof, og her fik vi lejlighed til at interviewe mandskabet fra Förderverein Historische Hansekogge i Kiel. Senere på sommeren kørte vi til Bremerhaven og så den originale kogge i i koggehallen i Det Tyske Søfartsmuseum.

Alt dette har givet os en masse materiale, som skulle bruges til en udstilling om koggens betydning for, at Assens var Fyns næststørste købstad for 500 år siden. Men det har ikke været muligt at skaffe penge til materialer og tegninger, selvom vi har søgt adskillige steder, herunder to gange hos Assens Kommune. Desværre altså forgæves, så der bliver ingen udstilling.

Derfor nøjes vi med at opfordre til at besøge Kielerkoggen, når den kommer til Assens. Man får en helt anden forståelse for denne skibstype, når man oplever den i virkeligheden.

Dejligt at molelauget har fået skabt tradition for, at i havnebyen Assens kommer julemanden selvfølgelig med Baagøfærgen...
01/12/2023

Dejligt at molelauget har fået skabt tradition for, at i havnebyen Assens kommer julemanden selvfølgelig med Baagøfærgen.
Nu har Handelsstandsforeningen overtaget begivenheden med stor succes, og vi ønsker dem alletiders julehandel.
Det har de fortjent.

Julemåneden er skudt i gang samme dag som en ny livsnyder-butik åbnede i købstaden, og det er et godt tegn, lyder det.

Assens Kommune har bestemt, at temaet for købstadsjubilæet 15- - 18. august næste år bliver Den Maritime Købstad, og det...
17/10/2023

Assens Kommune har bestemt, at temaet for købstadsjubilæet 15- - 18. august næste år bliver Den Maritime Købstad, og det derfor foreslog molelauget, at invitere en kogge til byen, fordi koggen var den dominerende skibstype herhjemme i den tidlige middelalder.

Det har kommunen sagt ja til, og nu søger vi penge til en udstilling, som skal formidle den historiske baggrund og relevansen for Assens.

I givet fald bliver udstillingen vores sidste "embedshandling", så kryds fingre for os.

Adresse

Nordre Havnevej 18
Assens

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Assens Molelaug sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Assens Molelaug:

Del