Rewind OB

Rewind OB På ‘Rewind OB’ kan du blive lidt klogere på Odense Boldklubs historie. Nu og da også aktuelle nyheder

Bruce Rioch fylder 79 år søndag den 6. septemberBRUCE RIOCH:JEG GÅR ALTID EFTER AT SLUTTE I TOPPEN...Fredag den 24. juni...
06/09/2026

Bruce Rioch fylder 79 år søndag den 6. september

BRUCE RIOCH:
JEG GÅR ALTID EFTER AT SLUTTE I TOPPEN...

Fredag den 24. juni 2005.
Det blev en hektisk dag på Fyn. Der stod OB over det hele.
Fem af Odense Boldklubs kendte fangrupper - Fanaticos, White Army, Odense Casual Youth, Odense Casuals og Tigers - havde i fællesskab sendt en mail til Thomas Helveg med en opfordring til ham om at vende tilbage til OB. Fangrupperingerne tilbød samtidig Thomas Helveg en gratis renovering af hans nykøbte hus på Langelinie.
Og angriberen Steffen Højer havde lige skrevet en toårig kontrakt med Viborg FF efter at have udgjort et giftigt makkerskab med Mwape Miti.

Men der var trods alt større ting i gang på de indre linjer. Og ude i Bolbro.
Lidt over middag lukkede man portene op for fans, presse og andre stratenrøvere. Med sportschef Kim Brink som den store orkesterleder kunne OB præsentere klubbens nye træner Bruce Rioch, der lod sig fotografere på Fyens Stiftstidende-tribunen i nystrøget OB-t-shirt og med konturerne af den nye hovedtribune i baggrunden.
Det var her på disse pladser, at de meste dedikerede OB-fan i foråret stod og råbte "fyr-fyr-fyr, Troels Bech" i et desperat forsøg på at råbe ledelsen op til endnu en ny start.

Og nu var han dér så. Bruce Rioch. En spinkel herre, der for ikke længe siden havde været manager for selveste Arsenal og hentet stjernen Denis Bergkamp til Londonklubben.
Makkerparret Troels Bech og Klavs Rasmussen var blevet fyret om mandagen. Den officielle begrundelsen var, at de ikke havde opfyldt OB's målsætning om en placering i top 4. Et nederlag til AaB i forårets sidste kamp havde sendt OB ned på sjettepladsen i Superligaen. Ikke just nogen katastrofe, men forårets resultater havde været skrantende - og rygterne gik desuden på, at trænerparret med den karismatiske Troels Bech i spidsen var ved "at tabe omklædningsrummet".

OB havde indgået aftalen med Bruce Rioch et par dage efter afskeden med Bech/Rasmussen, og lige fra dag et, da han blev præsenteret i det sommerlune Bolbro den fredag eftermiddag, blæste der nye og friske vinde ind over den fynske Ådal.

Bruce Rioch badede sig scenevant i mængden af fans på Odense Stadion, og mens der blev hældt gratis fadøl ned i Carlsberg Corner, svarede han beredvilligt på spørgsmål fra den nysgerrige hob.

- Jeg går altid efter at ende toppen, ligegyldig hvilken klub, jeg træner. Hvad toppen betyder? Det betyder at blive nummer et, fortalte Bruce Rioch og tilføjede:

- Jeg har ikke hørt om, at der skulle være ballade blandt spillerne i OB. Det er da vigtigt med disciplin, og jeg er tilhænger af hårdt arbejde på træningsbanen. Disciplin burde ikke være et problem på det her niveau. Om jeg er for hård? Bliver Alex Ferguson i Manchester United nogensinde stillet det spørgsmål, spurgte Bruce Rioch og gav således selv svaret på det retoriske spørgsmål.

Efterhånden som den yngre del af fanskaren fik Googlet Bruce Riochs navn, gik det op for dem, at her var en mand, der havde et engelsk mesterskab med Derby County fra 1975 siddende i bæltet. En mand med dansk Tipsfodbold i sit dna.

Det gik op for dem, at her talte en mand, der havde været anfører for det skotske landshold ved VM i Argentina i 1978.
Det gik op for dem, at her stod de overfor en mand, der kunne skrive manager i Arsenal på sit cv.

Bruce Rioch var kendt for at kunne snakke med alle. Som en lun hotelejer på den engelske sydkyst. Men under overfladen lurede også et iltert temperament, der kunne bryde ud i lys lue, når tingene ikke gik i hans retning.

Bruce Rioch var hentet til OB fra leddet lige under de største engelske managers.
Det var Steen Nedergaard, der havde hans telefonnummer. De to havde en fælles fortid i Norwich City.

Bruce Rioch kunne se tilbage på flere succeser i sin trænerkarriere - ikke mindst i Middlesbrough, hvor han sammen med sin makker Colin Todd var arkitekten bag en nærmest eventyragtig periode i klubbens historie.

Riochs navn er stadig en del af klubbens folklore, fordi det lykkedes parret at redde klubben fra konkurs og føre Middlesbrough fra 3. til 1. division.

Også hos Bolton Wanderers, hvor Bruce Rioch i 1992 afløste den gamle Liverpool-back Phil Neal, satte han sit tydelige fingeraftryk i en klub, der var kørt så meget økonomisk i bund, at den end ikke have råd til at give sit stadion Burnden Park en gang tiltrængt maling.

Bruce Rioch var kendt for at kunne agere i klubber med sparsomme midler, og han tog gerne mod en udfordring om at sætte sit eget præg på en spillertrup. Men han var også en mand, der var kendt for at slå sig i tøjret, hvis han ikke fik sin vilje.

Arsenal derimod blev for stor en adresse for Rioch. Her samlede man ikke på femtepladser i midten af 1990'erne og sluttede under Aston Villa og Newcastle United.

- Jeg bad ledelsen om 29 spillere, og jeg fik ingen, tordnede Bruce Rioch, der stadig huskes bedst i Nordlondon for at hente Denis Bergkamp og David Platt til klubben.
Bruce Rioch havde gået arbejdsløs i en del år efter en fyring hos Wigan Athletic, da Steen Nedergaard ringede ham op en dag i juni 2005.

Han var ikke svær at lokke til Fyn. Hans søn Gregor var i forvejen ansat som træner i Køge, og skæbnen ville, at de to den 19. maj 2005 overværede OB spille 1-1 i Parken mod FC København.

Bruce Rioch havde været i Danmark adskillige gange - både som spiller og træner - og han var kendt for at følge med i fodbold overalt i Europa og overvære fodboldkampe i metermål.

Noget af det første Bruce Rioch gjorde, da han i begyndelsen af juli begyndte som OB-træner, var at bede om en liste med alle spillernes og deres familiemedlemmers fødselsdatoer.

- Det undrede vi os noget over, men Rioch har den holdning, at skal man have et fodboldhold til at fungere optimalt, så er man nødt til at skabe et klima, et humør og et drive, som ikke nødvendigvis stammer fra det fodboldmæssige, fortalte OB's ITU-træner Uffe Pedersen.

Stilskiftet fra Bech/Rasmussen til englænderen Bruce Rioch var også tydeligt på sidelinjen.
Rioch trak i jakkesæt og bandt slipset stramt. Det var et signal, som både tilskuere, spillere og ledelse forstod. Nu var det alvor. Der var orden i geledderne og ro i omklædningsrummet.

Bruce Rioch og OB lagde ud med en udekamp i Esbjerg tirsdag den 19. juli 2005. 2-2.
OB starter med disse 11 spillere:
Arek Onyszko - Ulrich Vincentz - Alexander Aas - Jan Tore Ophaug - Chris Sørensen - Martin Borre - Esben Hansen - Nicolai Stokholm - Jonas Borring - Søren Berg - Mwape Miti.

Først i sjette runde blev det til et nederlag hjemme i Odense mod Sønderjyske.

Bruce Rioch lagde ikke skjul på, at han havde ambitioner om at vinde mesterskabet med OB. Det var jo derfor, han var kommet til Fyn.
Måske blev det efterhånden lidt for provinsielt i Odense, for allerede i 2006-07-sæsonens første kamp hjemme mod FC Midtjylland - den sluttede 1-1 efter Olivera Bechara i kampens sidste minutter havde udlignet Tommerup-knægten Christian Olsens føringsmål - var der støj på linjen.

Bruce Rioch ytrede overfor pressen, at han var utilfreds med, at OB's ledelse ikke havde erstattet de to målfarlige herrer, Søren Berg og José Junior. Kritikken skete lige for næsen af sportschef Kim Brink og direktør Thomas Christensen, og straks efter forlod Bruce Rioch Bolbro i sin sølvgrå Mercedes 180.

Så faldt der igen lidt ro over gemytterne.
Men efter nederlaget på 1-2 til Randers FC på Odense Stadion søndag den 11. marts 2007 var det slt med konstellationen OB og Bruce Rioch. Han dukkede ikke op til det efterfølgende pressemøde, og pressekoblet kunne hurtigt regne ud, at samarbejdet mellem de to nu var slt før tid.
Bruce Rioch rejste hjem til sin kone og villaen i Ludham i det østlige England. En aktion, der senere i den lokale presse blev døbt ‘Flugten over Oppermannsvej’.

Kim Brink talte om skuffelse og dyb forundring efter bruddet med den mand, han havde sat så stor lid til halvandet år før.
Bruce Riochs ophold i Odense Boldklub blev kort og hektisk, og der spekuleres stadig i årsagerne til bruddet.

Den hyppigste forklaring er, at Bruce Rioch mente, at han skulle have haft økonomisk andel i salget af José Junior og målmanden Nenad Novakovic, som OB havde hentet hos Gregor Rioch i Køge. Novakovic blev solgt videre for syv millioner kroner til italienske Reggina efter blot en måned i Ådalen.

Men det er som meget andet i fodboldverdenen ubekræftede rygter, og Bruce Rioch, der nu bor i Cornwall i Sydengland, har aldrig kommenteret bruddet med Odense Boldklub.

For OB-tilhængerne var det mærkeligt blot 15 måneder senere at se Bruce Rioch stå i spidsen for AaB. Her blev opholdet også kort - og denne gang fyrede Bruce Rioch ikke sig selv.

Tilbage står at mange føler, at OB og Bruce Rioch var et match, der med lidt god vilje fra alle sider kunne have ført klubben helt op i toppen af Superligaen.

Bruce Rioch blev måske aldrig den helt store fodbold- og folkeforfører på Fyn, men han forstod vigtigheden af at have et godt forhold til fansene. Der stod respekt om hans person, og supporterne kvitterede blandt andet ved at invitere Sct. Alban Pipe Band på besøg til en gang skotsk sækkepibemusik før en hjemmekamp mod AGF.

Og ofte lød det fra tribunerne: We love you, Bruce...

4. FUN FACTS OM BRUCE RIOCH:
1. Bruce Rioch var med på det meget talentfulde skotske landshold, der deltog ved VM i Argentina i 1978. Rioch havde fået mulighed for at spille for skotterne, fordi hans mor stammede fra øen Skye. Bruce Rioch var anfører, og den joviale og noget naive træner Ally McLeod, der var sikker på, at skotterne kunne hente medaljer i Argentina, stillede op til turneringens første kamp mod Peru med Bruce Rioch og Don Masson på midtbanen. Bruce Rioch har siden flere gange fortalt, at han aldrig burde have spillet åbningskampen mod Peru, fordi hans klubform var dårlig. Graeme Souness og Archie Gemmill burde have haft de to midtbanepladser i stedet for, mente Rioch.
Bruce Rioch sad over i den næste kamp mod Iran (1-1), men spillede den tredje gruppekamp mod Holland, som skotterne besejrede 3-2.

2. Bruce Rioch og hans lillebror Neil var begge på kontrakt hos Aston Villa i begyndelsen af 1970'erne, men de har aldrig nået at spille en divisionskamp sammen. Neil Rioch havde ikke det samme fodboldtalent som sin storebror, men til gengæld er han gået over i historien som den første englænder, der rørte bolden i VM-finalen mellem England og Vesttyskland på Wembley i 1966.
Og hvordan nu det? Jo, Neil Rioch havde fået lov til at være bolddreng i finalen, selv om han kun var 15 år. Vesttyskernes Uwe Seeler gav bolden op i finalen, og sendte den straks ud til Wolfgang Overath, der dog ikke nåede bolden, der i stedet gik ud over sidelinjen.
Og her snuppede Neil Rioch altså bolden som den første englænder og kastede den hen til Martin Peters.

3. Bruce Rioch har ikke været manager siden fyringen i AaB i 2008. Men han har været holdleder i den lille lokale klub Wendron United FC i Cornwall, hvor han nu bor.

4. I et interview med et engelske medie 10 år efter bruddet med OB sagde Bruce Rioch om klubbens position:
- At være manager i Odense Boldklub i Danmark svarer til at være manager for Hibernian i Skotland.”

1. Hvad blev resultatet, da OB mødte FC København i den danske pokalfinale i 2007?1: OB vandt 1-02: OB vandt 2-13: OB va...
04/09/2026

1. Hvad blev resultatet, da OB mødte FC København i den danske pokalfinale i 2007?

1: OB vandt 1-0
2: OB vandt 2-1
3: OB vandt 3-1
4: Kampen endte 2-2

2. Hvilke to OB-spillere scorede i 2-1-sejren over FC København i pokalfinalen i 2007?

1: Martin Borre og Bechara Oliveira
2: Jonas Borring og Martin Borre
3: Bechara Oliveira og Johan Absalonsen
4: Martin Borre og Morten Fevang

3. OB vandt 4-1 hjemme over FC København den 18. september 1994. Hvem scorede OB's to første mål?

1: Michael Schjønberg
2: Carsten Hemmingsen
3: Jess Thorup
4: Alphonse Tchami

4. Hvem scorede OB's sejrsmål på straffespark, da OB vandt 1-0 over FC København i Parken den 6. november 1994?

1: Jess Thorup
2: Michael Schjønberg
3: Morten Bisgaard
4: Carsten Hemmingsen

5. OB slog FC København 4-1 på Odense Stadion den 6. november 1996. Hvilken OB-angriber lavede hattrick?

1: Bo Henriksen
2: Per Pedersen
3: Steffen Højer
4: Morten Bisgaard

6. OB vandt 4-2 over FC København i Parken den 2. august 2003. Hvem scorede to af OB's mål?

1: Mwape Miti
2: Fernando Derveld
3: Steffen Højer
4: Thomas Lindrup

7. Rasmus Falk forlod OB til fordel for FC København i sommeren 2016. Hvor mange Superliga-kampe nåede han at spille for OB inden skiftet?

1: 126
2: 136
3: 146
4: 156

8. Christian Bolaños har spillet for både OB og FC København. Fra hvilken klub kom costaricaneren til OB i 2007?

1: Deportivo Saprissa
2: IK Start
3: Rosenborg
4: Alajuelense

9. Hvad blev resultatet, da OB besejrede FC København hjemme den 12. juni 1994?

1: OB vandt 1-0
2: OB vandt 2-0
3: OB vandt 3-1
4: OB vandt 3-2

10. Hvornår vandt OB senest en Superliga-kamp i Parken?

1: 1997
2: 2000
3: 2003
4: 2007

CARL BERTELSEN KOM TIL OB SOM DEN STORE FRELSER - MEN SÆSONEN BLEV ET MARERIDTAt kalde Carl Bertelsen for en OB-legende ...
02/09/2026

CARL BERTELSEN KOM TIL OB SOM DEN STORE FRELSER - MEN SÆSONEN BLEV ET MARERIDT

At kalde Carl Bertelsen for en OB-legende og en spiller med OB i sit dna er nok at gå for vidt. Han var ud af en købmandsfamilie i Haderslev, og det var i hjembyen og senere især i Esbjerg fB, at han slog sine første store folder som fodboldspiller.

Hans navn dukker også stadig op i Skotland, hvor han fik en fin karriere i Greenock Morton FC og senere Dundee FC og Kilmarnock.

Men han sluttede sin aktive karriere i de odenseanske striber, og OB blev det eneste fynske divisionshold, han spillede for.

Carl Bertelsen vendte i sommeren 1967 hjem efter tre år i Skotland for at blive lærer på Risingskolen. I OB var han udset som en markant forstærkning i en sæson, hvor både B1909, OB og B1913 var at finde i 1. division.

Jeg er sikker på, at jeg kunne have fået flere gode år i skotsk fodbold, og både min kone og jeg ville gerne være blevet, men jeg var bange for, at jeg skulle få min uddannelse som lærer på for lang afstand, og derfor valgte jeg at vende næsen hjem efter, fortalte Carl Bertelsen, der sammen med sin kone Birte også havde den nyfødte søn Claus at se til.
Carl Bertelsen kom til OB i 1968, men det skulle vise sig vanskeligere end ventet at få ham spilleberettiget. Hans tidligere skotske arbejdsgiver Kilmarnock tøvede med at frigive spillecertifikatet.

Klubben havde ikke noget imod, at Bertelsen spillede amatørfodbold i OB, men forbeholdt sig retten til en andel af en eventuel kontraktsum, hvis han senere valgte at fortsætte som professionel.

OB stod samtidig med et lignende problem omkring den tidligere B1913-spiller Bent Løfquist Hansen, der var vendt hjem til Fyn efter et professionelt ophold i franske Metz. Hans situation var yderligere kompliceret af, at han nogle måneder tidligere havde modtaget 800 kroner i kørselspenge i forbindelse med et ophold hos OKS.

DBU's generalsekretær Erik Hyldstrup rejste et par gange til Skotland for at forhandle med Kilmarnock-ledelsen, men uden at finde en løsning.

OB-debut mod B1909

Carl Bertelsen figurerede første gang i en OB-holdopstilling til træningskampen mod Nyborg i Munke Mose 24. februar 1968. Han meldte dog afbud i sidste øjeblik og blev erstattet af den unge maskinlærling Henrik Kamp Madsen. OB vandt 2-0 på to mål af Preben Hjorth.

Lørdag 2. marts fik Bertelsen omsider sin første optræden for OB i en træningskamp mod Slagelse, og ugen efter scorede han to gange i en træningskamp i Silkeborg.

Men der var stadig knaster hos skotterne, før han kunne blive spilleberettiget i divisionsturneringen.

OB håbede at få papirerne på plads inden sæsonpremieren hjemme mod Esbjerg fB – Bertelsens tidligere klub. Kampen havde yderligere den krølle, at Esbjergs træner var Richard Møller Nielsen.

Sent lørdag aften stod det imidlertid klart, at spilletilladelsen ikke var nået frem. OB måtte derfor begynde sæsonen uden Bertelsen og tabte 1-0 på et mål af Bjarne Kikkenborg.

Et par dage senere var der omsider bid. Kilmarnock gav grønt lys – lige i tide til anden påskedags store lokalopgør mod B1909.

Det blev dog endnu et nederlag. De røde vandt fortjent 2-0 foran 15.500 tilskuere på Odense Stadion.

Det var Carl Bertelsens første kamp i 10-11 måneder, men han havde flere gode afslutninger og var tæt på at score.

I begyndelsen af maj blev Bertelsen desuden "lejet" ud til et Esbjerg-hold, der spillede aftenkamp mod Werder Bremen med blandt andre Sepp Piontek, Ole Bjørnmose og John Danielsen.

Børge ud – Jack ind

Det gik mildest talt elendigt for OB i 1. division. Efter fem kampe stod holdet stadig uden point.

Det fik konsekvenser tirsdag 7. maj. Her meddelte OB's hovedformand Knud Secher, at klubben havde skilt sig af med træner Børge Jacobsen.

I stedet blev Jack Johnson ansat. Han havde blot 14 dage tidligere forladt B1913 efter ni år på grund af utilfredshed med arbejdsklimaet i Kildemosen.

Johnsons første kamp som OB-træner blev pudsigt nok mod netop B1913, men heller ikke han kunne bryde den onde cirkel. OB tabte 1-0.

Først i syvende forsøg kom sæsonens første sejr, da AGF blev besejret på hjemmebane.

Sæsonen sluttede med nedrykning. OB blev næstsidst blandt rækkens 12 hold med AGF på sidstepladsen.

Carl Bertelsen trak også i OB-trøjen året efter i 2. division, men Jack Johnson benyttede ham nu ofte i forsvaret eller som fløjhalf. Efter sommerpausen trappede Bertelsen ned på Danmarkserieholdet resten af sæsonen.

En turbulent tid for den sønderjyske skolelærer i OB var forbi.

Men Carl Bertelsens fodboldliv havde budt på langt mere end opholdet i Ådalen.

Han blev født i Haderslev i november 1937 og begyndte som tiårig at spille i Haderslev Boldklub. Her nåede han blandt andet at blive topscorer, inden turen gik til Esbjerg.

I Esbjerg blev han omskolet fra innerwing til centerforward, og det skulle vise sig at være et godt træk.

Han havde blot spillet ni kampe for klubben, da han 11. juni 1962 debuterede på det danske landshold mod Norge.

Danmark vandt 6-1, og Bertelsen kom selv på måltavlen. I løbet af 1962 spillede han samtlige danske landskampe og scorede fem mål.

Samme år blev Esbjerg dansk mester med 37 point – otte flere end B1913 på andenpladsen. Bertelsen bidrog med sin del af målene og sluttede som nummer to på den danske topscorerliste, hvilket han også gjorde året efter.

I 1964 tog karrieren en ny drejning.

Greenock Morton var interesseret i den danske centerforward, og Bertelsen kunne blandt andet søge råd hos landsholdskollegerne Kaj Johansen og Erik Lykke Sørensen, der allerede spillede i den skotske klub.

Inden skiftet nåede Bertelsen 20. maj 1964 at blive udtaget til et skandinavisk hold, der i København mødte et hold med nogle af Europas største stjerner.

Han fik det sidste kvarter på banen mod navne som Lev Jashin, Jimmy Greaves, Eusebio, Denis Law og Jim Baxter.

Den 12. juli 1964 skrev han under med Greenock Morton.

Dermed begyndte det skotske eventyr, der siden førte ham til Dundee FC og Kilmarnock, inden lærergerningen og dansk fodbold trak ham hjem igen.

At kalde Carl Bertelsen for en OB-legende og en spiller med OB i sit dna er nok at gå for vidt. Han var ud af en købmandsfamilie i Haderslev, og det var i hjembyen og senere især i Esbjerg fB, at han slog sine første store folder som fodboldspiller.

Hans navn dukker også stadig op i Skotland, hvor han fik en fin karriere i Greenock Morton FC og senere Dundee FC og Kilmarnock.

Men han sluttede sin aktive karriere i de odenseanske striber, og OB blev det eneste fynske divisionshold, han spillede for.

Carl Bertelsen vendte i sommeren 1967 hjem efter tre år i Skotland for at blive lærer på Risingskolen. I OB var han udset som en markant forstærkning i en sæson, hvor både B1909, OB og B1913 var at finde i 1. division.

Jeg er sikker på, at jeg kunne have fået flere gode år i skotsk fodbold, og både min kone og jeg ville gerne være blevet, men jeg var bange for, at jeg skulle få min uddannelse som lærer på for lang afstand, og derfor valgte jeg at vende næsen hjem efter, fortalte Carl Bertelsen, der sammen med sin kone Birte også havde den nyfødte søn Claus at se til.
Carl Bertelsen kom til OB i 1968, men det skulle vise sig vanskeligere end ventet at få ham spilleberettiget. Hans tidligere skotske arbejdsgiver Kilmarnock tøvede med at frigive spillecertifikatet.

Klubben havde ikke noget imod, at Bertelsen spillede amatørfodbold i OB, men forbeholdt sig retten til en andel af en eventuel kontraktsum, hvis han senere valgte at fortsætte som professionel.

OB stod samtidig med et lignende problem omkring den tidligere B1913-spiller Bent Løfquist Hansen, der var vendt hjem til Fyn efter et professionelt ophold i franske Metz. Hans situation var yderligere kompliceret af, at han nogle måneder tidligere havde modtaget 800 kroner i kørselspenge i forbindelse med et ophold hos OKS.

DBU's generalsekretær Erik Hyldstrup rejste et par gange til Skotland for at forhandle med Kilmarnock-ledelsen, men uden at finde en løsning.

OB-debut mod B1909

Carl Bertelsen figurerede første gang i en OB-holdopstilling til træningskampen mod Nyborg i Munke Mose 24. februar 1968. Han meldte dog afbud i sidste øjeblik og blev erstattet af den unge maskinlærling Henrik Kamp Madsen. OB vandt 2-0 på to mål af Preben Hjorth.

Lørdag 2. marts fik Bertelsen omsider sin første optræden for OB i en træningskamp mod Slagelse, og ugen efter scorede han to gange i en træningskamp i Silkeborg.

Men der var stadig knaster hos skotterne, før han kunne blive spilleberettiget i divisionsturneringen.

OB håbede at få papirerne på plads inden sæsonpremieren hjemme mod Esbjerg fB – Bertelsens tidligere klub. Kampen havde yderligere den krølle, at Esbjergs træner var Richard Møller Nielsen.

Sent lørdag aften stod det imidlertid klart, at spilletilladelsen ikke var nået frem. OB måtte derfor begynde sæsonen uden Bertelsen og tabte 1-0 på et mål af Bjarne Kikkenborg.

Et par dage senere var der omsider bid. Kilmarnock gav grønt lys – lige i tide til anden påskedags store lokalopgør mod B1909.

Det blev dog endnu et nederlag. De røde vandt fortjent 2-0 foran 15.500 tilskuere på Odense Stadion.

Det var Carl Bertelsens første kamp i 10-11 måneder, men han havde flere gode afslutninger og var tæt på at score.

I begyndelsen af maj blev Bertelsen desuden "lejet" ud til et Esbjerg-hold, der spillede aftenkamp mod Werder Bremen med blandt andre Sepp Piontek, Ole Bjørnmose og John Danielsen.

Børge ud – Jack ind

Det gik mildest talt elendigt for OB i 1. division. Efter fem kampe stod holdet stadig uden point.

Det fik konsekvenser tirsdag 7. maj. Her meddelte OB's hovedformand Knud Secher, at klubben havde skilt sig af med træner Børge Jacobsen.

I stedet blev Jack Johnson ansat. Han havde blot 14 dage tidligere forladt B1913 efter ni år på grund af utilfredshed med arbejdsklimaet i Kildemosen.

Johnsons første kamp som OB-træner blev pudsigt nok mod netop B1913, men heller ikke han kunne bryde den onde cirkel. OB tabte 1-0.

Først i syvende forsøg kom sæsonens første sejr, da AGF blev besejret på hjemmebane.

Sæsonen sluttede med nedrykning. OB blev næstsidst blandt rækkens 12 hold med AGF på sidstepladsen.

Carl Bertelsen trak også i OB-trøjen året efter i 2. division, men Jack Johnson benyttede ham nu ofte i forsvaret eller som fløjhalf. Efter sommerpausen trappede Bertelsen ned på Danmarkserieholdet resten af sæsonen.

En turbulent tid for den sønderjyske skolelærer i OB var forbi.

Men Carl Bertelsens fodboldliv havde budt på langt mere end opholdet i Ådalen.

Han blev født i Haderslev i november 1937 og begyndte som tiårig at spille i Haderslev Boldklub. Her nåede han blandt andet at blive topscorer, inden turen gik til Esbjerg.

I Esbjerg blev han omskolet fra innerwing til centerforward, og det skulle vise sig at være et godt træk.

Han havde blot spillet ni kampe for klubben, da han 11. juni 1962 debuterede på det danske landshold mod Norge.

Danmark vandt 6-1, og Bertelsen kom selv på måltavlen. I løbet af 1962 spillede han samtlige danske landskampe og scorede fem mål.

Samme år blev Esbjerg dansk mester med 37 point – otte flere end B1913 på andenpladsen. Bertelsen bidrog med sin del af målene og sluttede som nummer to på den danske topscorerliste, hvilket han også gjorde året efter.

I 1964 tog karrieren en ny drejning.

Greenock Morton var interesseret i den danske centerforward, og Bertelsen kunne blandt andet søge råd hos landsholdskollegerne Kaj Johansen og Erik Lykke Sørensen, der allerede spillede i den skotske klub.

Inden skiftet nåede Bertelsen 20. maj 1964 at blive udtaget til et skandinavisk hold, der i København mødte et hold med nogle af Europas største stjerner.

Han fik det sidste kvarter på banen mod navne som Lev Jashin, Jimmy Greaves, Eusebio, Denis Law og Jim Baxter.

Den 12. juli 1964 skrev han under med Greenock Morton.

Dermed begyndte det skotske eventyr, der siden førte ham til Dundee FC og Kilmarnock, inden lærergerningen og dansk fodbold trak ham hjem igen.

TOPLØS BALLADE FØR LOKALOPGØRET: DA 9 KVINDER FRA ROSENGÅRDCENTRET HAVNEDE I B.TEn del læsere kan sikkert huske, at der ...
01/09/2026

TOPLØS BALLADE FØR LOKALOPGØRET: DA 9 KVINDER FRA ROSENGÅRDCENTRET HAVNEDE I B.T

En del læsere kan sikkert huske, at der før lokalopgøret i 2. division mellem OB og B1909 på Odense Stadion i foråret 1974 fandt en noget opsigtsvækkende happening sted på stadion.

Modellen Jonna Brix landede med en helikopter i midtercirklen og steg topløs ud af helikopteren med en bold på armen.

Optrinnet vakte en del opsigt i både de lokale og nationale medier. Kampen sluttede 1-1, og da der skulle spilles lokalopgør på stadion den 29. september, opstod endnu en 'topløs-historie'.

Op til kampen skrev B.T. en artikel om og bragte et foto af de ni forretningsdamer fra Rosengårdcentret, der ifølge avisen var udpeget som topløse aspiranter til lokalopgøret, der havde B1909 som vært.

Det fik en ægtemand til en af de ni kvinder til at reagere. Han fortalte, at flere af forretningsdamerne havde fået kommentarer fra kunderne i anledning af teksten og fotoet i B.T.

En af damerne havde ligefrem været kaldt ind til sin chef, der mente, at det ikke var noget udpræget gevinst for butikken, at en af hans ansatte var udpeget som topløs.

OBs pr-mand Preben Hjorth fortalte senere til Fyens Stiftstidendes sportsredaktør Mr. Slans, at han var blevet ringet op af B1909s Bent Hansen, der ville høre, om han kunne skaffe ni damer fra Rosengårdcentret til at danne et 9-tal i forbindelse med klubbens 65-års fødselsdag, der var kædet sammen med lokalopgøret.

Det klarede Preben Hjorth, og der blev taget et foto. Preben Hjorth forklarede til avisen, at der på intet tidspunkt var tale om, at fotoet af de ni damer skulle benyttes til en 'topløs-fodboldkamp' på Odense Stadion.
- Ellers havde de ikke gået med til det, sagde han.
Og Bent Hansen tilføjede, at oplysningerne måtte stå for B.T.-journalistens egen regning.

Selv om der altså ikke kom nogen topløse kvinder fra Rosengårdcentret til lokalopgøret på Odense Stadion, var der alligevel en lille hilsen fra byens store indkøbscenter.

Efter kampen, som B1909 vandt 3-1, overrakte konditor Plesner en stor jubilæumskage til B1909s formand Poul Emil Larsen.

De 10.500 tilskuere fik altså ingen topløse kvinder at se, men måtte nøjes med underholdning fra Lindøs Orkester og en pausekamp mellem Rosengårdcentret og Cityforeningen

B1909s 65-års jubilæum blev i øvrigt efter lokalopgøret med en stor Fynboaften i Rosengårdcentret.

OB OG LYNGBY: FRA STRAFFESPARKS-SEJR TIL HØGH-MARERIDT1975OB spillede første gang en divisionskamp mod Lyngby Boldklub s...
30/08/2026

OB OG LYNGBY: FRA STRAFFESPARKS-SEJR TIL HØGH-MARERIDT

1975
OB spillede første gang en divisionskamp mod Lyngby Boldklub søndag den 25. maj 1975 i 2. division.

Kampen fandt sted på Odense Stadion, og værterne vandt 1-0 på et straffesparksmål af Søren Skov, efter at OB’s unge driblekonge Allan Hansen var blevet nedlagt af Lyngbys Poul Larsen.

OB’s bedste spiller var målmand Mogens Therkildsen, der var sikker i sine fremstød og straks efter kampen blev belønnet med en udtagelse til det danske landsholds kamp i Bukarest mod Rumænien i OL-kvalifikationsturneringen.

OB vandt også udekampen mod Lyngby søndag den 19. oktober med 4-1 på mål af Nils Møller Kristensen, Søren Skov, Uffe Pedersen og Per Bartram.

Det var Richard Møller Nielsens første sæson som træner for OB, efter at han tidligere på året havde overtaget taktstokken fra ‘Lille’ Kaj Hansen.

Det endte som bekendt med oprykning til 1. division, efter at striberne sluttede på andenpladsen med tre point efter Kastrup Boldklub og ét point foran AGF.

Lyngby sluttede på sjettepladsen, men rykkede ud året efter sammen med Silkeborg IF og Svendborg fB.

1983
OB gik ind til 1983-sæsonen som en af favoritterne til at hente DM-guldet – præcis som man havde gjort sæsonen før.

OB var da også længe med i kampen om det ædle metal, men i efteråret begyndte det at smuldre for Richard Møller Nielsens mænd.

OB var ellers startet stærkt på sæsonen med 12 kampe i træk uden nederlag, men da OB skulle spille topkamp mod Lyngby på Lyngby Stadion søndag den 25. september, lå kampen mellem de to Europa Cup-kampe mod Liverpool.

OB havde tabt 0-1 til Liverpool fem dage før kampen i Lyngby, og OB’erne virkede udmattede og uoplagte i den vigtige kamp mod Lyngby.

OB fik smæk. Lyngby vandt 5-1 og styrede dermed direkte mod guldet efter en kamp, hvor Lars Høgh havde en ualmindelig skidt dag i målet. Høghen måtte se Lyngby-angriberen Flemming Christensen lægge fire bolde i nettet, før det til sidst lykkedes for Keld Borddingaard at svare igen med et mål for fynboerne.

* Det er umuligt at vinde en kamp, når man spiller uden målmand. Det var mig, der satte skub i Lyngby. Jeg svigtede mine holdkammerater. Pokker også, at jeg skulle have sådan en møgdag i netop så vigtig en kamp.

Lyngby endte med at vinde sit første mesterskab med to point flere end OB på andenpladsen. AGF fik bronze.

Tilskuertallene i de otte kampe i sidste runde i 1. division vil sikkert overraske mange:

B1903 - Ikast: 1.128
B.93 - Kolding: 694
Esbjerg - Brøndby: 1.300
Vejle - Køge: 1.000
Herning - Lyngby: 4.670
Næstved - AGF: 2.400
Brønshøj - Frem: 1.407
Hvidovre - OB: 1.021

Herning Fremad reddede sig en sæson mere med en sejr på 1-0 i Herning mod mestrene fra Lyngby.

OBs Jørgen Leschly Sørensen deltog med fodboldlandsholdet ved OL i London i 1948, men var kun med i bronzekampen mod Sto...
28/08/2026

OBs Jørgen Leschly Sørensen deltog med fodboldlandsholdet ved OL i London i 1948, men var kun med i bronzekampen mod Storbritannien, som Danmark vandt 5-3.

Det var dengang ingen billig fornøjelse at spille på landsholdet, hvilket fremgår af dette brev fra DBU til skolelæreren Jørgen Leschly Sørensen, der var kommet i restance.

Hans landsholdskarriere sluttede året efter, da han ligesom mange af de øvrige OL-spillere blev professionel i udlandet.

Jørgen Leschly Sørensen repræsenterede Atalanta og AC Milan. Sammenlagt blev det til 198 kampe og 79 mål i de to klubber fra 1949 til 1955.

Adresse

Østergade 38L
Assens
5610

Telefon

+4520436083

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Rewind OB sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Rewind OB:

Genveje

Del