Rewind OB

Rewind OB På ‘Rewind OB’ kan du blive lidt klogere på Odense Boldklubs historie. Nu og da også aktuelle nyheder

OB OG ALTONA 93Flere vil vide, at OB i mange år har haft et særligt venskabsklubforhold til B. 93.Venskabet rækker tilba...
06/06/2026

OB OG ALTONA 93

Flere vil vide, at OB i mange år har haft et særligt venskabsklubforhold til B. 93.
Venskabet rækker tilbage fra efterkrigsårene, hvor den tidligere OB-spiller Jørgen Leschly skiftede til Østerbro-klubben i forbindelse med sine studier og var med til at vinde mesterskabet for klubben i 1946.

Men OB har også haft relationer til en anden '93-klub' - nemlig Altona 93 fra Hamburg. Venskabet med Altonaer FC von 93, som klubben hed dengang, opstod også i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig. I 1962 spillede de to klubber to gange mod hinanden, og det blev to meget forskellige fodboldoplevelser for spillerne.

Altona 93 sendte i pinsen et hold til Fyn, hvor det skulle spille træningskampe mod først Aarup Boldklub og siden OB. Men noget var tilsyneladende gået galt i kommunikationen, for Altona-spillerne betragtede nærmest pinseopholdet på Fyn som en ren ferie.

Det viste sig allerede i kampen mod Aarup, der havde forstærket sit hold til mødet mod nordtyskerne, at Altona 93, der spillede i Oberliga Nord, ikke havde sendt sine stærkeste spillere til Fyn.

Aarup vandt kampen så sikkert som 7-1, og da Altona 93 nogle dage senere skulle spille mod OB, gik det helt galt. OB førte 8-0 ved pausen, og ved stillingen 12-0 20 minutter inde i anden halvleg valgte dommer Valdemar Hansen at fløjte kampen af, fordi han mente, at den ikke længere havde nogen sportslig værdi for nogen af holdene.

Lørdag den 28. juli 1962 var der "returkamp" i Hamburg. OB sendte fire privatbiler af sted til Hamburg, og på billedet ses fire af spillerne, nemlig Jørgen Leschly Sørensen, Finn Sterobo, Erik Bergholt og Richard Møller Nielsen.

Richard var dog skadet, men han havde lovet at agere chauffør - og det var jo ingen skade til at have en fuldbefaren reservedelsekspedient bag rattet på turen sydpå...

OB tabte kampen 3-2. Forwarden Pape bragte tyskerne foran 1-0, inden John Kyndbøl udlignede på et oplæg fra Erik Andersen. Så var Kaj Johansen så uheldig at lave selvmål for OB, men fynboernes unge angriber Christian Kryger bragte igen balance i regnskabet. Mod slutningen af kampen sikrede venstrewingen Busch imidlertid sejren for hjemmeholdet.

Træner Svend Hugger brugte kampen til at spille Kjeld Nielsen ind på en fast position som centerhalf, som det hed dengang.

Altona 93 spiller sine hjemmekampe på Adolf-Jäger-Kampfbahn i Hamburg-bydelen Ottensen. Det lyder næsten som noget fra Olsenbanden, men Adolf Jäger var en tysk landsholdsspiller. Stadionet regnes i dag for at være det næstældste i Tyskland.

Det venskabslignende forhold mellem OB og Altona sluttede i midten af 1960’erne, og Altona 93 er i dag venskabsklub med Dulwich Hamlet FC fra det sydøstlige London.

Det var også i midten af 1960’erne, at Altona 93 vakte international opsigt, fordi klubben havde ikke færre end fire tvillingepar på juniorholdet.

- JEG HAR KUN GODE MINDER FRA MIN TID I OBOB havde for en del år siden pæn succes med at hente spiller fra Norge til Åda...
01/06/2026

- JEG HAR KUN GODE MINDER FRA MIN TID I OB

OB havde for en del år siden pæn succes med at hente spiller fra Norge til Ådalen.
En af dem var nu 51-årige Morten Fevang.

Han er vokset i den lille landsby Kodal 10 kilometer nord for Sandefjord i Sydnorge, og det var også i Kodal, at Morten Fevang startede som ungdomsspiller.
Han skiftede som 21-årig til Sandefjord-klubben IL Runar.

Morten Fevang spillede 24 kampe og scorede tre mål for amatørklubben, inden han i efteråret 1997 skrev en professionel kontrakt med Norges ældste fodboldklub, der på det tidspunkt bar navnet Odd Grenland.

Morten Fevang nåede i otte sæsoner at spille 183 førsteholdskampe og lave 28 mål for Skien-klubben, inden sportschef Kim Brink og træner Bruce Rioch hentede ham til Ådalen. Morten Fevang skrev en tre-årig kontrakt med klubben onsdag den 6. juli 2005.

Men først i slutningen af november 2005 blev han frigivet fra sin norske klub og kunne tilslutte sig OB sammen med en anden nordmand - Magne Sturød fra Sandefjord.

Morten Fevang debuterede i en hjemmekamp mod FC Nordsjælland den 12. marts 2006. OB vandt 2-0, og han fik noget af en drømmedebut, idet han scorede til 1-0 efter bare otte minutters spil.

Start-11’eren så således ud:
Arek Onyszko – Alexander Aas – Ulrik Laursen - Chris Sørensen – Morten Fevang – Martin Borre – Nikolai Stokholm – Esben Hansen – Jonas Borring – Søren Berg - José Junior 12: Bouabid Bouden 13: Magne Sturød

- Jeg har kun gode minder fra min tid i OB. Jeg havde en fantastisk tid i klubben, siger Morten Fevang og nævner blandt andet sejren i pokalfinalen i Parken mod FC København i 2007 og hattricket mod irske Shelbourne FC i Intertoto Cuppen på Odense Stadion søndag den 7. februar 2006.

I sommeren 2007 stod det klart, at Morten Fevang vendte hjem til Norge og Odd Grenland. Klubben lå på det tidspunkt til nedrykning i Tippeligaen, og træner Arne Sandstø havde brug for den erfarne midtbanespiller i forsøget på at undgå at rykke ud af den bedste række.

Det lykkedes ikke, men sæsonen efter var Morten Fevang med til at spille Odd tilbage i den bedste række, og han nåede desuden en pokalfinale med klubben.

I Skien er han en sand legende. Morten Fevang har 422 kampe på sit cv for Odd. Det placerer ham som den spiller med næstflest kampe for klubben.

Morten Fevang var 34 år, da han i 2009 fik debut for det norske landshold. Kampen mod Holland blev også hans eneste i nationaltrøjen.

Morten Fevang spillede sin sidste professionelle kamp for Odd i 2013. Herefter fortsatte han en enkelt sæson i Notodden FK i den tredjebedste række, inden han lagde støvlerne helt på hylden.

Morten Fevang følger stadig med i både dansk og norsk fodbold.

- Fra min tid i OB har jeg stadig lidt kontakt med Ulrik Laursen og Søren Jensen, fortæller Morten Fevang.

Han har blandt dag arbejdet med mennesker, der har misbrugsproblemer.
- Jeg sørgede for at aktivere dem på forskellige måder, og i Odd har jeg også trænet et fodboldhold med spillere, der har misbrugsproblemer, forklarer Morten Fevang.

Han nåede i to sæsoner at spille 48 kampe og score 13 mål for OB.

FOR 46 ÅR SIDEN: DA TORDENSKJOLD RØG PÅ MÅL OG LARS HØGH STOD EN WINGSuperligaen ligger stille, og det er jo en god anle...
31/05/2026

FOR 46 ÅR SIDEN: DA TORDENSKJOLD RØG PÅ MÅL OG LARS HØGH STOD EN WING

Superligaen ligger stille, og det er jo en god anledning til at rette blikket lidt tilbage i tiden.

For 46 år siden blev Danmarksturneringen i fodbold skudt i gang den 30. marts – og for OB blev der tale om en ret bemærkelsesværdig premiere i 1.division.

OB skulle en tur til Københavns Idrætspark søndag den 30. marts 1980, hvor menuen stod på KB. Den københavnske storklub gik ind til den nye sæson med den 31-årige angriber Hans Aabech som det helt store navn. Hans Aabech var kommet til KB fra Hvidovre IF, hvortil han var vendt tilbage efter otte sæsoner som professionel i udlandet.

Lad os bare tage det med det samme: Kampen sluttede 2-2 og der var tale om et ægte fodboldbrag, der bød på masser af dramatik for de godt 5700 tilskuere i den gamle nationalarena på Østerbro, hvor OB to og et halvt år tidligere sikrede sig sit første mesterskab efter 2-2 mod B93.

Det var pålagt Poul Andersen at holde et vågent øje med ”Baronen” gennem hele kampen – og den opgave løste Poul Andersen ganske flot. Alligevel blev Hans Aabech dobbelt målscorer i kampen.

Det første mål mente også andre end fynboer burde have været annuleret, for det så unægtelig ud til, at Aabech tog hånden til hjælp med at få bolden over stregen, efter Lars Høgh havde i første omgang havde pareret forsøget.

Hans Aabechs anden scoring var et udslag af et fejlslagent forsøg på at trække KB-spillerne offside ved et hjørnespark, og så stod Hans Aabech pludselig helt fri foran mål. Lars Høgh strakte sig ellers så godt han kunne efter bolden, men med det kedelige resultat at han skadede sin ene finger.

Træner Richard Møller Nielsen reagerede med det samme.
OB havde brugt sin 12. mand – Frank Clausen var kommet på banen i stedet for Michael Johansen – og så måtte ‘Træneren’ være kreativ.

- Du går ind i mål, Preben, råbte Richard Møller Nielsen til Preben Knudsen.
Som sagt så gjort, og så blev Lars Høgh i stedet sendt op i angrebet for ”at stå en wing” i kampens sidste minutter.

KB-træner John Kramer ville have sine spillere til at sende høje bolde ind i OB’s felt, men trods hjemmeholdets pres mod kampen slutning holdt Preben Knudsen buret rent.

- Jeg kan huske, at jeg syntes, at målet var helt vildt stort, og jeg husker det faktisk også som om, det var i længere tid end fem minutter. Men jeg er da vist en af de eneste OB-målmand, der har holdt buret rent i Idrætsparken, siger Preben Knudsen.

Han havde ellers bragt fynboerne foran allerede i det 36. minut, da han sendte bolden i mål bag KB-målmand Ole Qvist.
Allan Hansen havde bragt OB foran 1-2 på et straffespark begået mod Vilhelm Munk Nielsen. Og samme Allan Hansen, der fik comeback for striwerne efter sit udlandsophold, havde endda headet bolden i kassen 10 minutter efter straffesparksscoringen på et indlæg af Preben Knudsen, men dommer Berner Christensen og linjevogter Erik Nordby vurderede, at hele bolden ikke havde været over stregen.

OB’s læge Ib Madsen satte Lars Høghs finger i led igen i bussen tilbage fra Idrætsparken og vurderede, at Lars Høgh kunne have brug for to ugers pause, inden han kunne spille igen.

Det viste sig senere, at Lars Høghs skade ikke var så slem. Der var gået en lille flis af knoglen, og i OB havde træner Richard Møller Nielsen andetholdsmålmand Henning Pedersen stående klar i kulissen, hvis Lars Høgh havde behov for en pause.

Men Høghen var igen at finde mellem stængerne, da OB tre dage senere skulle spille på en ny svær udebane: Mod Næstved på Næstved Stadion.
Eneste ændring til den kamp i forhold til premieren mod KB var, at Frank Klausen gled ind på holdet i stedet for Michael Johansen.

Sæsonstarten i 1980 var i øvrigt tæt på at blive aflyst på grund af frosthårde baner, men vejret blev bedre omkring påske.

OB sluttede sæsonen med bronzemedaljer, mens Næstved og KB delte første- og andenpladsen i den berømte guldkamp i Næstved den 16. november 1980.

I kraft af det bedste målregnskab kunne KB nøjes med uafgjort, mens Næstved skulle vinde for at sikre sig mesterskabet. Efter en målløs første halvleg kom "de grønne", der på dagen spillede helt i hvidt, på guldkurs, da indskiftede Peter Bonde midt i anden halvleg headede Næstved i front.

Med et kvarter tilbage af kampen blev KB-spilleren Bo Fosgaard udvist, men trods en spiller i overtal lykkedes det ikke Næstved at holde fast i føringen – og DM-guldet. To minutter før tid udlignede KB på et hovedstødsmål af Hans Aabech, og med den scoring "stjal" KB guldet fra Næstved.

BRUCE RIOCH:JEG GÅR ALTID EFTER AT SLUTTE I TOPPEN...Fredag den 24. juni 2005.Det blev en hektisk dag på Fyn. Der stod O...
29/05/2026

BRUCE RIOCH:
JEG GÅR ALTID EFTER AT SLUTTE I TOPPEN...

Fredag den 24. juni 2005.
Det blev en hektisk dag på Fyn. Der stod OB over det hele.
Fem af Odense Boldklubs kendte fangrupper - Fanaticos, White Army, Odense Casual Youth, Odense Casuals og Tigers - havde i fællesskab sendt en mail til Thomas Helveg med en opfordring til ham om at vende tilbage til OB. Fangrupperingerne tilbød samtidig Thomas Helveg en gratis renovering af hans nykøbte hus på Langelinie.
Og angriberen Steffen Højer havde lige skrevet en toårig kontrakt med Viborg FF efter at have udgjort et giftigt makkerskab med Mwape Miti.

Men der var trods alt større ting i gang på de indre linjer. Og ude i Bolbro.
Lidt over middag lukkede man portene op for fans, presse og andre stratenrøvere. Med sportschef Kim Brink som den store orkesterleder kunne OB præsentere klubbens nye træner Bruce Rioch, der lod sig fotografere på Fyens Stiftstidende-tribunen i nystrøget OB-t-shirt og med konturerne af den nye hovedtribune i baggrunden.
Det var her på disse pladser, at de meste dedikerede OB-fan i foråret stod og råbte "fyr-fyr-fyr, Troels Bech" i et desperat forsøg på at råbe ledelsen op til endnu en ny start.

Og nu var han dér så. Bruce Rioch. En spinkel herre, der for ikke længe siden havde været manager for selveste Arsenal og hentet stjernen Denis Bergkamp til Londonklubben.
Makkerparret Troels Bech og Klavs Rasmussen var blevet fyret om mandagen. Den officielle begrundelsen var, at de ikke havde opfyldt OB's målsætning om en placering i top 4. Et nederlag til AaB i forårets sidste kamp havde sendt OB ned på sjettepladsen i Superligaen. Ikke just nogen katastrofe, men forårets resultater havde været skrantende - og rygterne gik desuden på, at trænerparret med den karismatiske Troels Bech i spidsen var ved "at tabe omklædningsrummet".

OB havde indgået aftalen med Bruce Rioch et par dage efter afskeden med Bech/Rasmussen, og lige fra dag et, da han blev præsenteret i det sommerlune Bolbro den fredag eftermiddag, blæste der nye og friske vinde ind over den fynske Ådal.

Bruce Rioch badede sig scenevant i mængden af fans på Odense Stadion, og mens der blev hældt gratis fadøl ned i Carlsberg Corner, svarede han beredvilligt på spørgsmål fra den nysgerrige hob.

- Jeg går altid efter at ende toppen, ligegyldig hvilken klub, jeg træner. Hvad toppen betyder? Det betyder at blive nummer et, fortalte Bruce Rioch og tilføjede:

- Jeg har ikke hørt om, at der skulle være ballade blandt spillerne i OB. Det er da vigtigt med disciplin, og jeg er tilhænger af hårdt arbejde på træningsbanen. Disciplin burde ikke være et problem på det her niveau. Om jeg er for hård? Bliver Alex Ferguson i Manchester United nogensinde stillet det spørgsmål, spurgte Bruce Rioch og gav således selv svaret på det retoriske spørgsmål.

Efterhånden som den yngre del af fanskaren fik Googlet Bruce Riochs navn, gik det op for dem, at her var en mand, der havde et engelsk mesterskab med Derby County fra 1975 siddende i bæltet. En mand med dansk Tipsfodbold i sit dna.

Det gik op for dem, at her talte en mand, der havde været anfører for det skotske landshold ved VM i Argentina i 1978.
Det gik op for dem, at her stod de overfor en mand, der kunne skrive manager i Arsenal på sit cv.

Bruce Rioch var kendt for at kunne snakke med alle. Som en lun hotelejer på den engelske sydkyst. Men under overfladen lurede også et iltert temperament, der kunne bryde ud i lys lue, når tingene ikke gik i hans retning.

Bruce Rioch var hentet til OB fra leddet lige under de største engelske managers.
Det var Steen Nedergaard, der havde hans telefonnummer. De to havde en fælles fortid i Norwich City.

Bruce Rioch kunne se tilbage på flere succeser i sin trænerkarriere - ikke mindst i Middlesbrough, hvor han sammen med sin makker Colin Todd var arkitekten bag en nærmest eventyragtig periode i klubbens historie.

Riochs navn er stadig en del af klubbens folklore, fordi det lykkedes parret at redde klubben fra konkurs og føre Middlesbrough fra 3. til 1. division.

Også hos Bolton Wanderers, hvor Bruce Rioch i 1992 afløste den gamle Liverpool-back Phil Neal, satte han sit tydelige fingeraftryk i en klub, der var kørt så meget økonomisk i bund, at den end ikke have råd til at give sit stadion Burnden Park en gang tiltrængt maling.

Bruce Rioch var kendt for at kunne agere i klubber med sparsomme midler, og han tog gerne mod en udfordring om at sætte sit eget præg på en spillertrup. Men han var også en mand, der var kendt for at slå sig i tøjret, hvis han ikke fik sin vilje.

Arsenal derimod blev for stor en adresse for Rioch. Her samlede man ikke på femtepladser i midten af 1990'erne og sluttede under Aston Villa og Newcastle United.

- Jeg bad ledelsen om 29 spillere, og jeg fik ingen, tordnede Bruce Rioch, der stadig huskes bedst i Nordlondon for at hente Denis Bergkamp og David Platt til klubben.
Bruce Rioch havde gået arbejdsløs i en del år efter en fyring hos Wigan Athletic, da Steen Nedergaard ringede ham op en dag i juni 2005.

Han var ikke svær at lokke til Fyn. Hans søn Gregor var i forvejen ansat som træner i Køge, og skæbnen ville, at de to den 19. maj 2005 overværede OB spille 1-1 i Parken mod FC København.

Bruce Rioch havde været i Danmark adskillige gange - både som spiller og træner - og han var kendt for at følge med i fodbold overalt i Europa og overvære fodboldkampe i metermål.

Noget af det første Bruce Rioch gjorde, da han i begyndelsen af juli begyndte som OB-træner, var at bede om en liste med alle spillernes og deres familiemedlemmers fødselsdatoer.

- Det undrede vi os noget over, men Rioch har den holdning, at skal man have et fodboldhold til at fungere optimalt, så er man nødt til at skabe et klima, et humør og et drive, som ikke nødvendigvis stammer fra det fodboldmæssige, fortalte OB's ITU-træner Uffe Pedersen.

Stilskiftet fra Bech/Rasmussen til englænderen Bruce Rioch var også tydeligt på sidelinjen.
Rioch trak i jakkesæt og bandt slipset stramt. Det var et signal, som både tilskuere, spillere og ledelse forstod. Nu var det alvor. Der var orden i geledderne og ro i omklædningsrummet.

Bruce Rioch og OB lagde ud med en udekamp i Esbjerg tirsdag den 19. juli 2005. 2-2.
OB starter med disse 11 spillere:
Arek Onyszko - Ulrich Vincentz - Alexander Aas - Jan Tore Ophaug - Chris Sørensen - Martin Borre - Esben Hansen - Nicolai Stokholm - Jonas Borring - Søren Berg - Mwape Miti.

Først i sjette runde blev det til et nederlag hjemme i Odense mod Sønderjyske.

Bruce Rioch lagde ikke skjul på, at han havde ambitioner om at vinde mesterskabet med OB. Det var jo derfor, han var kommet til Fyn.
Måske blev det efterhånden lidt for provinsielt i Odense, for allerede i 2006-07-sæsonens første kamp hjemme mod FC Midtjylland - den sluttede 1-1 efter Olivera Bechara i kampens sidste minutter havde udlignet Tommerup-knægten Christian Olsens føringsmål - var der støj på linjen.

Bruce Rioch ytrede overfor pressen, at han var utilfreds med, at OB's ledelse ikke havde erstattet de to målfarlige herrer, Søren Berg og José Junior. Kritikken skete lige for næsen af sportschef Kim Brink og direktør Thomas Christensen, og straks efter forlod Bruce Rioch Bolbro i sin sølvgrå Mercedes 180.

Så faldt der igen lidt ro over gemytterne.
Men efter nederlaget på 1-2 til Randers FC på Odense Stadion søndag den 11. marts 2007 var det slt med konstellationen OB og Bruce Rioch. Han dukkede ikke op til det efterfølgende pressemøde, og pressekoblet kunne hurtigt regne ud, at samarbejdet mellem de to nu var slt før tid.
Bruce Rioch rejste hjem til sin kone og villaen i Ludham i det østlige England. En aktion, der senere i den lokale presse blev døbt ‘Flugten over Oppermannsvej’.

Kim Brink talte om skuffelse og dyb forundring efter bruddet med den mand, han havde sat så stor lid til halvandet år før.
Bruce Riochs ophold i Odense Boldklub blev kort og hektisk, og der spekuleres stadig i årsagerne til bruddet.

Den hyppigste forklaring er, at Bruce Rioch mente, at han skulle have haft økonomisk andel i salget af José Junior og målmanden Nenad Novakovic, som OB havde hentet hos Gregor Rioch i Køge. Novakovic blev solgt videre for syv millioner kroner til italienske Reggina efter blot en måned i Ådalen.

Men det er som meget andet i fodboldverdenen ubekræftede rygter, og Bruce Rioch, der nu bor i Cornwall i Sydengland, har aldrig kommenteret bruddet med Odense Boldklub.

For OB-tilhængerne var det mærkeligt blot 15 måneder senere at se Bruce Rioch stå i spidsen for AaB. Her blev opholdet også kort - og denne gang fyrede Bruce Rioch ikke sig selv.

Tilbage står at mange føler, at OB og Bruce Rioch var et match, der med lidt god vilje fra alle sider kunne have ført klubben helt op i toppen af Superligaen.

Bruce Rioch blev måske aldrig den helt store fodbold- og folkeforfører på Fyn, men han forstod vigtigheden af at have et godt forhold til fansene. Der stod respekt om hans person, og supporterne kvitterede blandt andet ved at invitere Sct. Alban Pipe Band på besøg til en gang skotsk sækkepibemusik før en hjemmekamp mod AGF.

Og ofte lød det fra tribunerne: We love you, Bruce...

4. FUN FACTS OM BRUCE RIOCH:
1. Bruce Rioch var med på det meget talentfulde skotske landshold, der deltog ved VM i Argentina i 1978. Rioch havde fået mulighed for at spille for skotterne, fordi hans mor stammede fra øen Skye. Bruce Rioch var anfører, og den joviale og noget naive træner Ally McLeod, der var sikker på, at skotterne kunne hente medaljer i Argentina, stillede op til turneringens første kamp mod Peru med Bruce Rioch og Don Masson på midtbanen. Bruce Rioch har siden flere gange fortalt, at han aldrig burde have spillet åbningskampen mod Peru, fordi hans klubform var dårlig. Graeme Souness og Archie Gemmill burde have haft de to midtbanepladser i stedet for, mente Rioch.
Bruce Rioch sad over i den næste kamp mod Iran (1-1), men spillede den tredje gruppekamp mod Holland, som skotterne besejrede 3-2.

2. Bruce Rioch og hans lillebror Neil var begge på kontrakt hos Aston Villa i begyndelsen af 1970'erne, men de har aldrig nået at spille en divisionskamp sammen. Neil Rioch havde ikke det samme fodboldtalent som sin storebror, men til gengæld er han gået over i historien som den første englænder, der rørte bolden i VM-finalen mellem England og Vesttyskland på Wembley i 1966.
Og hvordan nu det? Jo, Neil Rioch havde fået lov til at være bolddreng i finalen, selv om han kun var 15 år. Vesttyskernes Uwe Seeler gav bolden op i finalen, og sendte den straks ud til Wolfgang Overath, der dog ikke nåede bolden, der i stedet gik ud over sidelinjen.
Og her snuppede Neil Rioch altså bolden som den første englænder og kastede den hen til Martin Peters.

3. Bruce Rioch har ikke været manager siden fyringen i AaB i 2008. Men han har været holdleder i den lille lokale klub Wendron United FC i Cornwall, hvor han nu bor.

4. I et interview med et engelske medie 10 år efter bruddet med OB sagde Bruce Rioch om klubbens position:
- At være manager i Odense Boldklub i Danmark svarer til at være manager for Hibernian i Skotland.”

SPRITFABRIKKER SLOGES OM OB-TRØJENEfter fire sæsoner med Texaco på trøjen, skiftede OB sponsor i 1978.OB havde efter klu...
27/05/2026

SPRITFABRIKKER SLOGES OM OB-TRØJEN

Efter fire sæsoner med Texaco på trøjen, skiftede OB sponsor i 1978.

OB havde efter klubbens første mesterskab og ved indgangen til betalt fodbold positioneret sig som en attraktiv samarbejdspartner for sponsorer.

1970’erne var årtiet, hvor trøjereklamer for alvor havde sneget sig ind på tysk fodbold, som mange danskere fulgte tæt på de tyske tv-kanaler.

I 1973 indgik klubben Braunschweig som den første i Tyskland en sponsoraftale, der medførte at førsteholdet skulle optræde med reklame for Jägermeister på trøjen. Aftalen indbragte klubben 100.000 D-mark.

OB stod i den gunstige situation, at man nærmest selv kunne vælge mellem sponsortilbuddene.

Firmaerne stod i kø for at få deres navn og brand eksponeret på trøjerne, og det var netop den tyske spritfabrik Jägermeister, der var først ude med et tilbud på OB lydende på 250.000 kroner om året. Det skete allerede i efteråret 1977, da det stod klart, at OB ville blive danske mestre.

Men den tyske alkoholproducent blev slået af banen af De Danske Spritfabrikker, der med sit førende bitterprodukt Gammel Dansk kæmpede om kundernes gunst på det danske marked med det aggressive tyske Jāgermeister-firma.

Mandag den 14. november 1977 – dagen efter sæsonens sidste kamp i 1. division mod Frem - indgik OB en sponsoraftale med De Danske Spritfabrikker. Firmaet lagde 600.000 kroner for en to-årig kontrakt med OB, der fik et logo med Gammel Dansk på trøjerne.

Aftalen blev underskrevet af OB-formand Jørgen Mikkelsen og Spritfabrikkernes underdirektør Jørn Porst, der selv havde spillet ungdomsfodbold i 11 sæsoner i OB.

Sponsoraftalen faldt Aalborgs borgmester Marius Andersen for brystet. Den nordjyske bykonge mente, at De Danske Spritfabrikker med base i Aalborg svigtede deres egen by og i stedet burde have indgået en sponsoraftale med AaB.

Marius Andersens magt var stor i Aalborg, og nogle uger efter kritikken underskrev Spritfabrikkerne en sponsoraftale med 2. divisionsklubben AaB, der modtog 350.000 kroner for i to sæsoner at spille med ’Rød Aalborg’ på trøjen.

De Danske Spritfabrikker fik i øvrigt ikke forlænget kontrakten med OB. Da klubben startede sæsonen i 1980, var det med Glostrup-firmaet Paaskebrøds logo på de stribede trøjer.

DEN FYNSKE GERD MÜLLER I 1978 hentede træner Richard Møller Nielsen en ung mand på bare 20 år til OB som erstatning for ...
26/05/2026

DEN FYNSKE GERD MÜLLER

I 1978 hentede træner Richard Møller Nielsen en ung mand på bare 20 år til OB som erstatning for topscorer Allan Hansen, der var rejst til Tennis Borussia Berlin.

Det var John Eriksen.

Richard Møller Nielsen havde en medfødt evne – og lyst - til at spotte talentfulde fodboldspillere, der løb rundt i de lidt mindre fynske klubber. Og John Eriksen havde Richard fulgt, siden han begyndte at score mål på samlebånd for SfB.

John Hartmann Eriksen regnes nok for at være sydfynbo, men han stammede faktisk fra Assens. Her voksede han op i en lejlighed i boligkomplekset på Solvænget sammen med sin ældre bror Gert.

I 1964 flyttede familien til Svendborg, og John Eriksen begyndte at spille i den lokale fodboldklub.

John Eriksen som 17-årig debuterede på Svendborgs 2. divisionshold i en kamp mod AGF, og han nåede at score 8 mål i sin debutsæson.

Hans skifte til OB blev en succes fra dag 1. John Eriksen scorede 22 mål for OB i den første sæson, og han fortsatte sit målraseri sæsonen efter. Begge år blev John Eriksen topscorer i 1. division.

Han var desuden en habil indendørsspiller for holdet "Under Uret", der sammen med mange øvrige hold deltog i de store indendørsstævner i Glamsbjerghallen i 1970'erne.

John Eriksen fik 17 landskampe i den rød-hvide trøje. Et antal, der ville have været noget højere, hvis ikke Danmark på det tidspunkt var besat med ekstraordinært mange stærke spillere/angribere.

John Eriksen nåede også at få en flot udlandskarriere:

Roda JC - sammen med blandt andre Allan ‘Skæg’ Nielsen - FC Mulhouse, Feyenoord Rotterdam, Servette FC og FC Luzern, inden han vendte næsen hjem til Svendborg og sluttede sin karriere som spillende træner i SfB.

Nogle år senere blev han ramt af Alzheimers sygdom, og han boede de sidste tre år af sit liv på plejehjem.

John Eriksen døde den 12. februar 2002 efter et fald i sit hjem.

Flere kvindelige OB-fans her på siden. Det er et løfte, vi har givet os selv. Her kan du læse historien om Tine Grau Pou...
25/05/2026

Flere kvindelige OB-fans her på siden. Det er et løfte, vi har givet os selv. Her kan du læse historien om Tine Grau Poulsen.

TINE CYKLEDE TIL ÅDALEN SOM TEENAGER - NU SIDDER HUN PÅ RICHARD MØLLER NIELSEN-TRIBUNEN SAMMEN MED SINE BØRNEBØRN

Tine Grau Poulsen er 59 år og stammer fra Tarup. De seneste 38 år har hun boet sammen med sin mand i Vissenbjerg. Parret har tre børn og fire børnebørn, som Tine Grau Poulsen tager med på stadion, når de har lyst.

- Jeg er vokset op på Roers Allé i Tarup sammen med mine to lillesøstre og en lillebror. Jeg har desværre mistet min søster, fortæller Tine.

Hun begyndte at spille fodbold i TPI, da hun var 7-8 år.

- Jeg kan huske, at avisen skrev om det, fordi det var det første pigehold nogensinde i TPI. Jeg havde altid gerne villet spille fodbold, og vi var en gruppe piger, der var med fra start, fortæller Tine, der særligt husker Keld Bordinggaard fra sin barndom, fordi den tidligere OB-topscorer boede med sin familie på samme vej som Tine.

Da hun var omkring 14 år, forlod hun den odenseanske forstadsklub og løste medlemskort til OB. Sammen med sin lillesøster Brit cyklede Tine de godt 10 kilometer frem og tilbage mellem bopælen i Tarup og træningsanlægget i Ådalen.

- Allan ’Skæg’ Nielsen og Lars Høgh var nogle af de spillere, der altid hilste i klubhuset i Ådalen. Det gjorde Tommy Møller Nielsen også, dengang han kom til, husker Tine.

Hun var aktiv på OB’s pigehold, indtil hun var omkring 18 år.

- Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt havde Preben Hansen som træner. Senere flyttede jeg til Bred og begyndte at spille fodbold i Tommerup Boldklub. Jeg har altid været ’frontløber’, siger Tine.

Hun er uddannet teknisk tegner, men har i mange år arbejdet som dagplejer. For ni år siden blev hun valgt ind i byrådet i Assens for Venstre, og hun er nu i gang med sin tredje periode i byrådet. Fra 2021 til 2024 var Tine 2. viceborgmester.

Tilskuertallet til OB’s kampe på Odense Stadion har været i vækst gennem de senere år, og Tine er en af de personer, der har bidraget til at hæve tilskuertallet. Hun er desuden eksponent for den tendens, at flere piger og kvinder end nogensinde før er at finde på tribunerne, når OB spiller på Odense Stadion.

- Tidligere så jeg mest OB’s kampe i tv, men det sidste års tid har jeg ofte været af sted til OB-kampe på stadion. Jeg har et barnebarn, som også rigtig gerne vil derud, og hele stemningen med fangruppen er jo fantastisk, siger Tine, der altid er at finde på Richard Møller Nielsen-tribunen.

- Jeg synes, det er vigtigt, at de unge lærer, at det ikke gør noget, hvis det indimellem går lidt ned ad bakke, bare man støtter sit hold og ikke zapper rundt alt efter, hvem der nu lige er gode, lyder det fra Tine.

Hendes favoritspillere er Marcus McCoy og Julius Askou. Tidlige var hun også stor fan af Bashkim Kadrii.

En fodboldspiller af en anden verden…Mwape Miti fylder 53 år søndag den 24. maj.Han var den første zambiske spiller, der...
24/05/2026

En fodboldspiller af en anden verden…
Mwape Miti fylder 53 år søndag den 24. maj.
Han var den første zambiske spiller, der scorede over 100 mål for en europæisk klub.

DA VERDENS BEDSTE HOLD KOM TIL BOLBRODet er onsdag den 14. september 1983.Formiddagsaviserne skriver stadig historier om...
23/05/2026

DA VERDENS BEDSTE HOLD KOM TIL BOLBRO

Det er onsdag den 14. september 1983.
Formiddagsaviserne skriver stadig historier om den fireårige Charlotte Arp Hedensted, der tidligere på året forsvandt fra en legeplads i Avedøre Stationsby.

I en annonce i en fynsk avis ønsker Jyske Bank danmarksmesteren Keld Bordinggaard tillykke med, at han nu er blevet kunde i pengeinstituttets afdeling i Vestergade 68 i Odense.

I USA stemmer samtlige medlemmer af Repræsentanternes Hus for en resolution, der fordømmer Ruslands nedskydning af det koreanske jetfly KAL 007.

Og på et hospital i det sydlige London kommer Amy Winehouse til verden.

Men ude på de fynske arbejdspladser og ved kakkelbordene i de fynske hjem snakkes der kun om én ting:

Fynboerne er ved at lade op til ”Århundredets kamp” på Odense Stadion.

Sådan blev Europa Cup-kampen mellem OB og Liverpool FC den 14. september 1983 i hvert fald døbt - og heri lå implicit, at kampen var større end B1913s kamp mod Real Madrid i 1961.

Fodboldfeberen havde ramt fodbold-Fyn allerede i ugerne op til kampen, for Liverpool smager af noget.

Pludselig havde publikum mulighed for at følge kendte Tipslørdag-stjerner som Kenny Dalglish, Ian Rush, Phil Neal og Bruce Grobbelaar på tæt hold.

Fyens Stiftstidende havde i dagene forinden varmet godt og grundigt op til storkampen. Dagen før havde man lagt et par sider ind i avisen - sider, som læserne selv skulle klippe ud og folde sammen til et lille program i A5-størrelse.

Her kunne man blandt andet læse om den udlandsprofessionelle OB'er Allan Hansens syn på kampen. Allan Hansen, der spillede for Hamburger SV, tippede 1-1.

Præcis som Per Bartram gjorde det.

- Det værste ville være et chokmål til Liverpool i de allerførste minutter. Og det bedste naturligvis, at vi selv scorer hurtigt. For den enkelte spiller vil det ikke være rart at dumme sig i begyndelsen. At lave en god detalje, som skaber farlige situationer for modstanderne, vil også styrke selvtilliden, lød det fra Allan Hansen, der kørte til Odense umiddelbart efter en Bundesligakamp mod Leverkusen tirsdag aften for at overvære det store OB-opgør mod de engelske mestre onsdag aften klokken 20 på et totalt udsolgt Odense Stadion.

BLOMMENSLYST KRO

Der bliver slidt ekstra meget på træningsbanerne i Ådalen op til Europa Cup-kampen på Odense Stadion den 14. september 1983 mod Liverpool.

Det fortæller Hans Peter Utoft - OB's lille sønderjyske fighter, der kommer til OB fra Tønder i 1980 og senere er med til at vinde DM i 1982 og pokaltitlen året efter.

- Til træning bliver der gået til den, men alligevel er vi alle opsatte på ikke at blive skadede. For vi vil jo alle sammen utrolig gerne være med i de to opgør mod Liverpool, siger Hans Peter Utoft, der tilsyneladende gør det så godt til træning, at han får en plads i startopstillingen i begge opgør.

Træner Richard Møller Nielsen er en grundig mand.Han ved godt, hvad det er for en opgave, hans OB-hold skal på i de to kampe mod Liverpool.

- Selvfølgelig kommer vi på en fantastisk svær opgave mod et hold, som jeg selv vil betegne som Europas allerbedste - ja, måske sågar verdens stærkeste. Og vi er da også som fyraftensprofessionelle i den undertippedes rolle mod disse fuldblodsproffer fra England. Mod et Liverpool-hold med fremragende fodboldspillere på samtlige pladser, siger 46-årige Richard Møller Nielsen i et interview før kampen.

- Men det hjælper intet allerede nu at opgive. Man må hele tiden have troen på, at det kan lykkes. Og det har jeg som træner. Havde jeg ikke den, måtte jeg finde mig et andet job. Og troede mine spillere ikke på, at vi kan besejre Liverpool - ja, så måtte jeg finde nogle andre spillere, lyder analysen fra OB-træneren.

OB-spillerne pudser de sidste detaljer af til træning i Ådalen tirsdag aften.

På kampdagen har OB helt ekstraordinært valgt at købe spillerne fri fra arbejde. Richard Møller Nielsen er en mand med fingeren på pulsen, og han fornemmer hurtigt, at det vil være gavnligt for spillere, trænerteamet og klubbens ledere at komme lidt væk fra hele hurlumhejet.

Mange af spillerne har også besøg af familie og venner, der skal overvære kampen, og for at sikre en optimal forberedelse vælger Richard Møller Nielsen at trække spillerne lidt uden for Odense.

Nærmere bestemt til Blommenslyst Kro - tæt på Richard Møller Nielsens fødehjem i Ejlstrup.

- Vi starter med at drikke morgenkaffe på kroen. Herefter holder Richard taktikmøde på sin helt egen måde. Han har medbragt små kartotekskort med oplysninger om hver enkelt Liverpool-spiller. Richard er helt sikkert totalt forberedt til kampen. Efter frokost er der tvungen hvile på værelserne, husker Hans Peter Utoft.

OB-spillerne forlader Blommenslyst Kro i god tid inden kampstart klokken 20. Spillerbussen får politieskorte de seks kilometer ind til stadion i Bolbro.

Da bussen når Bolbro Bakke, begynder det for alvor at gå op for spillerne, hvilken stor kamp de skal deltage i om et par timer.

- Vi kan se, at rigtig mange mennesker er på vej mod stadion, og det giver lidt sommerfugle i maven, siger Hans Peter Utoft.

Mens OB's spillere kan se frem til deres livs kamp, er der for Liverpool-spillerne nok blot tale om ”endnu en dag på kontoret”.

Liverpool-delegationen har slået sig ned på Grand Hotel i Odense, og det vækker opsigt i det danske pressekorps, at Liverpools høje forsvarsspiller Phil Thompson har udtalt til de engelske aviser, at han ikke ved, hvor Odense ligger. En bemærkelsesværdig udtalelse set i lyset af, at Phil Thompson fire år tidligere - den 7. august 1979 - netop var med Liverpool i Odense for at spille mod et udvalgt fynsk hold. Men der er heller næppe mange fra den nordvestengelske havneby, der har hørt om Jan Jensen fra Marstal eller 19-årige Ulrik Moseby, der lige er begyndt i 3. g på Skt. Knuds Gymnasium i Odense.

Klokken nærmer sig 20, og på Odense Stadion står 26.000 tilskuere skulder ved skulder og venter på, at den islandske dommer Eysteinn Gudmundsson skal fløjte ”Århundredets kamp” i gang.

Ingen tilskuere på det udsolgte Odense Stadion siger det højt. Men hvis OB skulle tabe, er Liverpool FC nok ikke det værste hold at gøre det til.

TORDENSKJOLD BRÆNDER

26.000 tilskuere har løst billet til Europa Cup-kampen på Odense Stadion mod Liverpool FC den 14. september 1983.

Selv efter internationale standarder er der tale om et ganske pænt tilskuertal.

billetterne sælges før kampen til 250 kroner på det sorte marked - et temmelig anseligt beløb for 43 år siden.

Inde på stadion er der store forventninger til OB. Klubben skal nu for første gang måle sig mod et af verdens bedste fodboldhold.

De to klubber har luret på hinanden i ugen op til kampen.

Liverpool har sendt den tidligere manager Bob Paisley til Odense til en kamp, hvor OB lider et forsmædeligt nederlag på 1-5 til et velspillende Vejle-hold med Allan Simonsen i spidsen. Det er OB's første nederlag i 12 kampe, og indsatsen har næppe skræmt livet af det gamle trænerikon.

Omtrent samtidig vender OB's landsholdsspiller Flemming Nielsen hjem fra Carrow Road i Norwich, hvor han har set Liverpool FC banke Norwich City med hele 5-0.

Senere skal Flemming Nielsen få den ære at passe på den walisiske angriber Ian Rush i returkampen i Liverpool.

På Odense Stadion går der kun 14 minutter. Så er kampen reelt afgjort.
Liverpools stjerneangriber Kenny Dalglish sætter en inderside på og sender bolden forbi en sagesløs Lars Høgh i målet i den høje målend på stadion.

OB har reelt ingen modtræk.
Det er indtrykket, at Richard Møller Nielsen trækker i håndbremsen efter den tidlige scoring i bestræbelserne på ikke at få en afklapsning.

- Vi var klart underlegne. Liverpool-spillernes fysiske styrke, deres tekniske og taktiske færdigheder var noget over vores, erkender Hans Peter Utoft, der ”forærede” Kenny Dalglish bolden ved Liverpools scoring.

Kun en enkelt målchance bliver det til for OB. Den er signeret Preben Knudsen.

- Jeg får chancen fra en spids vinkel. Det er sådan en slags målchance, som jeg normalt scorer på otte ud af 10 gange. Men Bruce Grobbelaar redder forsøget, fortæller Preben Knudsen.

Publikum tager nederlaget med ophøjet ro.
De kan godt se, at der er forskel på de to hold, og de fleste er bare glade for, at Liverpool ikke rullede sig helt ud.

Men pressen er til gengæld uforsonlig efter nederlaget. Nærmest sådan lidt udansk hård.

OB bliver over en bred kam kritiseret for ikke at spille sin chance på hjemmebane. For at være kuede og skræmte.

I Fyens Stiftstidende kan man dagen efter læse overskriften: ”Drøm endte i mareridt”.

I B.T. er journalisten, den tidligere landsholdsspiller Flemming Nielsen, også på krigsstien:

”Det var en fornærmelse mod folk, der har betalt forhøjede billetpriser i forventning om en acceptabel underholdning, at de skræmte og modløse kravlede i skjul på egen banehalvdel. Hvor var modet? Hvor var viljen? Hvis folket følte sig snydt, skal de ikke bebrejdes. På eget græs burde OB'erne have solgt varen med charme, selv om prisen havde været nogle sportslige skrammer.”

I Liverpool Echo skriver fodboldredaktør Ian Hargreaves:

”Liverpool wreck the fairy tale”, og han lader forstå, at Liverpools eneste bekymring efter kampen er, at holdet ikke forstår at udnytte de mange målchancer. Der er også ros til Lars Høgh for at spille en solid kamp for OB.

- På jorden er det ikke så slemt at følge med, men englænderne når simpelt hen alle bolde i luften og er meget svære at hamle op med i hovedspillet, analyserer OB's hurtige back, skolelæreren Hans Peter Utoft efter kampen.

Richard Møller Nielsen og Joe Fagan møder sammen pressen efter kampen. Joe Fagan er en mand af få, men velovervejede ord, og det er da også først, da der kommer en Albani-pilsner på bordet, at den 63-årige manager åbner lidt op for sproget.

Richard Møller Nielsen ærgrer sig over nederlaget, men understreger flere gange, at det var en meget vanskelig modstander, holdet var oppe imod.

Der er tydeligvis en god kemi og gensidig respekt mellem de to trænere.

Måske genkender Richard Møller Nielsen i virkeligheden noget af sig selv i Joe Fagan:

En lokal mand, der har arbejdet sig op gennem klubben og nu har fået managerposten efter legendariske Bob Paisley.
En mand, der holder af hårdt arbejde på træningsbanen.
En mand, der aldrig vender sin hjemstavn ryggen.
En mand, der otte måneder senere bliver den første engelske manager, der henter tre titler hjem til en klub - uden straks at stille krav om at få rejst en statue af sig selv ...

- Da Dalglish scorede tidligt i kampen, var jeg nervøs for, at Liverpool ville score rigtig mange mål. Men det lod, som om de var tilfredse med det ene, siger Richard Møller Nielsen på pressekonferencen og tilføjer:

- Liverpool er sandsynligvis et bedre hold end England. Jeg ved i hvert fald godt, hvem jeg helst ville spille imod. At tabe med ét mål til verdens bedste fodboldhold var en moralsk sejr for os.

På plussiden kan OB glæde sig over at være blevet millionærer for en dag - og i det mindste sikrer resultatet, at OB stadig har lov til at håbe på et mirakel på Anfield Road 14 dage senere.

Den danske landstræner Sepp Piontek er på lægterne til kampen på Odense Stadion, og selv om han måske ikke får noget retvisende indtryk af de fire engelske spilleres styrke, så kan han ugen efter drage til Wembley med landsholdet og hale en historisk 1-0-sejr hjem.

Odense Boldklub - Liverpool FC, 1. runde i mesterholdenes Europa Cup på Odense Stadion onsdag den 14. september klokken 20.
Tilskuere: 26.000 (tilskuertallet angives flere steder til 28.000).
0-1: Kenny Dalglish, 14. minut.
OB: Lars Høgh - Flemming Nielsen - Jan Jensen (Ulrik Moseby, 53. minut) - Allan Nielsen - Hans Peter Utoft - Frank Petersen - Keld Bordinggaard - Thorbjørn Sørensen - Vilhelm Munk Nielsen (Morten Donnerup, 80. minut) - Jan Bramsen - Preben Knudsen.
På bænken: Tommy Møller Nielsen - Carsten Margaard - Lars Dall-Hansen.

Liverpool: Bruce Grobbelaar - Phil Neal - Mark Lawrenson - Alan Kennedy - Sammy Lee - Graeme Souness - Craig Johnston - Kenny Dalglish - Michael Robinson - Ian Rush.
På bænken: Bob Bolder - Steve Nicol - David Hodgson - Gary Gillespie - David West.

RØVFULD PÅ ANFIELD

Tirsdag den 27. september flyver OB til England for at spille returopgør i første runde af Europa Cuppen for mesterhold på Liverpools historiske stadion Anfield.

Med i bagagen til Beatles-byen har OB et spinkelt nederlag på 1-0 fra det første opgør på Odense Stadion.

Ikke prangende, men lige nok til, at holdet har lov til at tro på et mindre mirakel i udekampen.

OB indkvarterer sig på det firestjernede Atlantic Tower Hotel i Chapel Street tæt på byens havn og træner på Liverpools træningsanlæg Melwood.

- For Liverpool var kampen ikke en af de helt store. Det kunne blandt andet ses ved, at kampen var en af de få, hvor publikum kunne købe billetter direkte ved indgangen op til kampstart. Det var ellers ikke normalt på Anfield, fortæller journalisten Hyder Jawad, der har en fortid på den store lokalavis Liverpool Echo og Birmingham Post.

Det lokale publikum har adgang til kampen for blot ét pund. Den lave pris har dog ikke noget at gøre med, at den danske modstander ikke ligefrem regnes som en publikumsmagnet på disse kanter.

- Billetpriserne i Liverpool er generelt meget lave fra slutningen af 1970'erne til midt-80'erne. Det skyldtes dels, at byen er inde i en voldsom recession, og dels at indbyggertallet i Liverpool skrumper meget i disse år, forklarer Hyder Jawad.

I den lokale Liverpool-presse handler kampen ene og alene om, hvorvidt det vil lykkes Kenny Dalglish at slå Denis Laws britiske scoringsrekord med flest mål i internationale kampe - og måske endda nå op på 100 mål for Liverpool siden skiftet fra Celtic.

Og at backen Phil Neal for første gang siden den 14. december 1974 og efter 365 kampe i træk er blevet skadet og ikke kan være med i returopgøret.

Og så noterer man ellers, at OB også har haft en spiller med navnet Allan Hansen, men at denne nu er rejst videre til den tyske storklub Hamburger SV.

I kampprogrammet ”The Anfield Review” forsømmer manager Joe Fagan ikke lejligheden til at rose dagens modstander fra Danmark, selv om han næppe har haft mange søvnløse nætter før returopgøret.

”Jeg ved af erfaring, at ikke alle rejser til europæisk fodbold ender som begivenheder, der kalder på smil, men vi kan ikke klage over noget som helst efter den modtagelse, som vores værter gav os. De gjorde alt, hvad de kunne for, at vi skulle føle os velkomne”, skriver Joe Fagan i en kommentar og minder i øvrigt publikum om, at de tider, hvor man vandt europæiske fodboldkampe med underlige cricket-cifre, for længst er forbi.

Richard Møller Nielsen føler sig også godt tilpas i det engelske.

Han mærker den særlige gæstfrihed, der ofte findes i store fodboldklubber, når fremmede hold kommer på besøg. Han kan se, hvordan der bliver sørget godt for OB-spillerne ude på Melwood, hvor OB efter træningen tilbydes te og sandwiches i klubhuset. Men Richard Møller Nielsen kan også se, at flere af OB-spillerne sætter kurs mod bussen umiddelbart efter træningen i stedet for at lade sig bespise af de gæstfri værter.

Og det gør ham harm.
- Jeg kaldte dem alle sammen tilbage og sagde, at nu havde de værsgo at skønne på den gæstfrihed, som vi blev vist i klubhuset, har Richard Møller Nielsen fortalt.

- Anfield var et fantastisk stadion med et lysanlæg, der var langt bedre end det i Odense, fortæller Hans Peter Utoft, der i respekt klapper det berømte Liverpool-logo med teksten ”You’ll Never Walk Alone” i spillertunnelen inden entréen på grønsværen.

OB bliver udspillet på Anfield og får en sæk på 5-0. Kenny Dalglish scorer sine to mål og får sin rekord i hus. Den lange angriber Michael Robinson, der året forinden bare var et flop hos Manchester City, bliver også dobbelt målscorer. Og OB's unge højreback Frank Klausen er uheldig at score et nærmest bizart mål i eget net.

- Liverpool var nu på hjemmebane, og holdet skruede op på alle områder. Vi havde dog et par enkelte chancer. Jan Bramsen havde blandt andet et forsøg, hvor han lobbede bolden over Bruce Grobbelaar, men også over målet, husker Hans Peter Utoft.

Hvis pressen havde været hård ved OB efter nederlaget i den første kamp, er det mindst lige så barske artikler, OB-spillerne vågner op til dagen efter i Danmark.

OB er blevet ydmyget.
- Vi blev hånet i pressen efter kampen, siger Hans Peter Utoft, der var på banen i begge Liverpool-kampe og efter kampen i Liverpool nåede at sikre sig Ian Rushs spillertrøje med 9-tallet på ryggen.

Richard Møller Nielsen går i vanlig stil ud og tager tæskene i pressen og beskytter sine spillere.
- Det er mit ansvar, siger OB-træneren efter det samlede nederlag på 6-0.

På bundlinjen står, at de to Liverpool-kampe er med til at give OB-spillerne og klubben en helt særlig fodboldoplevelse.
OB ender da også med at blive en lille part i Liverpools historiske 1983-84-sæson, der stadig regnes for den største i klubbens historie. The Treble. Mesterskabet og senere pokaltriumfen mod lokalrivalerne Everton i League Cup-finalen på Wembley.

Og til sidst Europacup-finalen mod Roma på italienernes hjemmebane Stadio Olimpico i Rom. 4-3 efter straffespark. Fodbold-folklore for enhver Liverpool-fan den dag i dag.

Liverpool FC - OB, 1. runde, anden kamp, i mesterholdenes Europa Cup på Anfield onsdag den 28. september klokken 20.30.
5-0
1-0: Michael Robinson.
2-0: Kenny Dalglish.
3-0: Kenny Dalglish.
4-0: Selvmål Frank Klausen.
5-0: Michael Robinson.
Tilskuere: 14.985.
Dommer: F. Bastian, Luxembourg.
Liverpool: Bruce Grobbelaar - Steve Nicol - Alan Kennedy - Mark Lawrenson - Craig Johnston - Allan Hansen - Kenny Dalglish - Sammy Lee - Ian Rush - Michael Robinson - Graeme Souness (David Hodgson). På bænken: Bob Bolder - Gary Gillespie - David West - John McGregor.

OB: Lars Høgh - Flemming Nielsen - Frank Klausen - Allan Nielsen - Hans Peter Utoft - Frank Petersen - Keld Bordinggaard (Carsten Margaard) - Thorbjørn Sørensen - Vilhelm Munk Nielsen - Jan Bramsen - Preben Knudsen. På bænken: Uffe Pedersen - Ulrik Moseby - Tommy Møller Nielsen - Lars Dall-Hansen.

Adresse

Østergade 38L
Assens
5610

Telefon

+4520436083

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Rewind OB sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Rewind OB:

Del

Type