12/09/2026
The Silent Assassins strikes again
Det blev en voldsomt spændende debut for Ruth, Annika, Stella og Anastasia i damernes 1. division.
I kælderen under Frihedens Idrætscenter var det i dag Hvidovres spillere der stod på den anden side af bordet. Det blev en spændende holdkamp, der bølgede frem og tilbage - og da sidste kamp var spillet var stillingen 5-5.
Det betød at der skulle spilles et Golden Set, i pigernes (og holdlederens) første kamp i 1 division.
Det blev Stella der skulle spille sættet mod Hvidovres Karina Lundorff. Stella lægger hårdt fra land og oparbejder en fin føring, men Karinas erfaring ved bordet fornægter sig ikke, og bagud 8-10 ser det noget sort ud for vores piger. Men Stella får brudt stimen og det helt store drama opstår, da hun får kæmpet sig op på 10-10 og derfra videre til 12-10.
Debutsejr i divisionen er en realitet, og den kom i hus via godt spil, godt kammeratskab og evnen til at støtte hinanden i svære situationer.
Holdlederen er meget glad og sendte et par trætte men glade spillere på weekend. Næste gang er det Holbæk og Vestegnens toughe ladies der venter, forsættelse følger.. 🔥🏓😎