12/10/2018
Kære Møllepiger,
Til afslutningsmatchen i søndag informerede Møllepigeudvalget kort om den nye indtastning af scores i Golfbox, som vi vil iværksatte fra næste sæson.
Vi er efterfølgende blevet kontaktet af flere af jer, som er bekymrede for hvordan det kommer til at påvirke jeres rutiner og ikke mindst jeres muligheder for at spille når det passer ind i jeres hverdag.
Først og fremmest vil vi pointere, at på nuværende tidspunkt kender vi ikke alle detaljer til bunds. Det håber vi at I har forståelse for.
Dernæst er der tilsyneladende en del usikkerhed vedr. tilmelding til tirsdagens Møllepigematcher senest søndagen før. Hvad gør man så, hvis man ikke ved præcis, hvornår man kan møde op? Kan man flytte sin tid – også i sidste øjeblik? Og hvad hvis man slet ikke kan nå det alligevel?
Proceduren for tirsdagens matcher bliver som følger:
Du booker en tid i Gofbox – på samme måde som i dag. Hvis du er i tvivl om, hvornår du kan være der, booker du det tidspunkt, du regner med at spille. Altså: Er du i tvivl, så book en tid!
Hvis du kommer senere (eller tidligere) til din tid, laver du en ombooking i Golfbox, som du også kan gøre i dag. Det vigtige her er, at I informerer dem I skulle spille med – og det er ikke anderledes end det plejer at være.
Kan du alligevel ikke nå det, bliver du registeret som ”no show” – det har ingen konsekvenser for dig.
Vi gør opmærksom på, at du stadig skal bekræfte din bookede tid i Golfbox når du kommer, samt tage det allerede printede scorekort (fordi det indeholder de nødvendige informationer til scoreindtastningen).
Dvs. de eneste ændringer i forhold til i dag er, at I senest søndag aften skal booke en tid og anvende det printede scorekort.
Vi følger op med mere information, herunder mulighed for selvregistrering af scores mm.
Hvis I er i tvivl om noget i relation til dette, opfordres I til at kontakte Rosa eller Marianne. Vores kontaktdata findes her: http://xn--mllepiger-l8a.dk/index.php/mollepigeudvalget