05/08/2026
GÅR DU MED EN SVØMMETRÆNER I MAVEN - SÅ ER CHANCEN HER!
Vi søger med øjeblikkelig tiltrædelse, eller fra august 2026, trænere til vore børnehold i svømmeskolen, samt voksenhold med fokus på grundlæggende svømmeteknik. Så elsker du at finde på sjove vandlege, samt inspirere og opmuntre voksne til at blive bedre svømmere, så har vi holdene der er som skræddersyet til dig!
Du har erfaring med at undervise svømmehold fra tidligere og er uddannet svømmetræner eller svømmelærer.
Timetallet afhænger af antallet og typen af hold, men som minimum 2 sammenhængende timer per gang.
Lønnen fastsættes efter lønramme, samt kvalifikationer og tidligere erfaringer.
Send os din ansøgning vedlagt CV på [email protected].
Vi evaluerer løbende indkomne ansøgninger, så tøv ikke for længe!
Dog venter vi gerne på den rette.