Aarhus Viking SUP er den første godkendte SUP forening i Aarhus. Vi blev godkendt i juni 2015, og har siden arbejdet vedholdende på at skabe de bedste betingelser for vores medlemmer. Stand Up paddle er en gammel hawaiiansk transport, som nu er videreudviklet til den hurtigst voksende vandsport i verden, formentlig fordi den kan dyrkes på flere forskellige måder; SUP fitness, SUP yoga, børne SUP,
SUP race, SUP Cruise mm, og af alle. Aarhus Viking SUP tilbyder følgende medlemskaber:
Aarhus Viking SUP MEDLEMSKAB (16+ år ) – kr. 600 pr. år
Aarhus Viking SUP BØRN (6-16 år*) – kr. 300 pr. år
SUP INTRO - Nysgerrig på SUP? kom med på en SUP intro tur. Alt udstyr står til din rådighed og vores dygtige instruktører vil introducere dig til sporten. kr. 100 som efterfølgende fratrækkes kontingentet, hvis du indmelder du dig i Aarhus Viking SUP. Tilmelding sker via dette link: http://www.holdsport.net/klub/supr/sider/nyt-medlem
Synes du efter din første tur på SUP, at det bare er det sjoveste i verden, og vil du gerne videre på intro2 og 3, så skriv til os. Så sender vi dig en opkrævning på et kontingent og du er nu medlem af Aarhus Viking SUP - en af de hyggeligste og innovative SUP foreninger i Aarhus. Et medlemsskab i vores SUP forening inkluderer 3 ugentlige træninger fra april-oktober, i november-marts tilbyder vi 1 fast ugentlig træning og ellers vejrvenlige spontane træninger. Er du blevet frigivet som Aarhus Viking SUP medlem, har du fri adgang til vore boards og redningsveste, og kan tage ud på egen hånd. Vi er venskabsforening med Bellevue SUP og surf i Klampenborg, hvilket betyder, at hvis du er i København, kan du frit benytte deres udstyr, såfremt du har kontaktet Aarhus Viking SUP forinden. Vi anbefaler, at du til brug i de kolde måneder, selv køber våddragt og vådsko. Om sommeren (april-september) står vi i løbetøj og bare tæer. Vi holder til på Marselisborg lystbådehavn i Aarhus. Vi gør opmærksom på, at medlemskabet ikke dækker forsikringer, og at al aktivitet på vand såvel som på land sker på eget ansvar. Derudover er du erstatningspligtig hvis du kommer til at ødelægge eller beskadige foreningens udstyr.