13/09/2026
Kender du til galopsportens historie?💫
Det første hestevæddeløb i Danmark blev afholdt i 1771, men det var først i 1859 at Danmark fik en godkendt jockeyklub ved navnet Dansk Galop. Otte år efter, i 1867, blev det første autoriserede løb afholdt og i dag er der cirka 250 galopløb om året.
Galophesten er af racen Fuldblod og det siges at alle galopheste i dag kan spores tilbage til tre orientalske hingste, som blev importeret til England i slutningen af 1600-tallet og i dag danner fundament for hele racen:
- Byerley Turk siges at være blevet importeret omkring 1689, da han blev erobret af Kaptajn Robert Byerley under slaget ved Buda.
- Darley Arabian siges at være blevet importeret omkring 1704, da han blev købt i Syrien af Thomas Darley. Han er den mest dominerende stamfader og det siges at over 90% af nuværende fuldblodsheste kan spores tilbage til ham.
- Godolphin Arabian blev importeret omkring 1729. Han var oprindeligt en gave til kongen af Frankrig, men endte senere i England hos Lord Godolphin.
På billedet ses hesten Mongolian Knight som vandt det danske Derby i 1993 og ser vi på hans stamtavle finder vi faktisk alle tre avlshingste. (Foto af Burt Seeger)
På Jydsk Væddeløbsbane startede galoppen den 29. juni 1924, da Jydsk Væddeløbsbane slog dørene op for første gang. I dag er der fire galopstalde tilknyttet banen som til dagligt drives af professionelle galoptrænere der med 100% garanti alle har heste der kan spores tilbage til de tre avlshingste.
Du kan se galopløb på fire af Danmarks otte væddeløbsbaner - hos os på Jydsk Væddeløbsbane her i Aarhus, Klampenborg galopbane i Klampenborg, Spar Nord Arena i Aalborg og Fyens Væddeløbsbane i Odense🐎