19/08/2026
I MANGE ÅR FORSØGTE JEG AT BLIVE ET MERE ROLIGT, FATTET OG SAMLET MENNESKE.
Det er faktisk ikke længere mit mål.
Jeg kan ret godt lide mit eget tempo.
Min begejstring. Mit temperament. Min tilbøjelighed til at få en idé og her-og-nu-! begynde at undersøge, om den mon kan blive til noget. Og min evindelige tendens til altid at være i gang med fem forskellige ting samtidig. Mindst.
Engang forsøgte jeg at regulere de sider af mig selv væk - at få ”ro på”. Jeg har faktisk øvet mig på det på det gennem uhyggeligt mange år.
Men mit speciale om EGENOMSORG OG TRIVSEL blev en gigantisk øjenåbner for mig.
Jeg begyndte at forstå, at livet på en måde bor i følelserne.
Ikke kun i de rare, smukke og velregulerede af dem. Men i hele det landskab af følelser, sindsstemninger, fornemmelser og sansninger, som vi konstant oplever både os selv, vores relationer og verden igennem.
Også når det hverken er særligt smukt, farvekoordineret, velduftende eller idyllisk.
”JEG MÅ GODT VÆRE HER”
For nogle år siden havde jeg, som en del af mit job, et samtaleforløb med en kvinde, som var sygemeldt med stress.
En dag sagde hun:
“Jeg må godt være her”
- og det ramte mig simpelthen helt rent. Budskabet om, at hun havde erkendt, at hun ikke behøvede at gøre sig mindre, mere rigtig eller mindre besværlig for at have en plads i sit eget liv. Dét har hængt ved hos mig lige siden. Jeg må godt være her.
Mit tempo, mit temperament og min begejstring er ikke fejl, som nødvendigvis skal “fikses”. De indeholder en kraft, intensitet og livfuldhed, som jeg rigtig gerne vil beholde.
Men omvendt vil jeg også kunne finde roen, når jeg har brug for det.
Kunne geare ned, når mine kræfter er godt brugt.
Især vil jeg gerne kunne mærke forskel på den fremdrift, som giver mig energi, og den, der langsomt bruger mig op indefra.
Og jeg vil meget gerne have evnen til at opdage det, før jeg har arbejdet mig helt om på den anden side af mit eget overskud - dér, hvor man er træt flere dage efter.
Det lykkes ikke altid. Men jeg er blevet væsentligt bedre til det. Og jeg øver mig fortsat på daglig basis.
NEURORESILIENS & Korkpropeffekten
For mig handler selvindsigt og psykologisk modenhed ikke om at blive mere afdæmpet, nem eller velafbalanceret på den dér meget fotogene måde.
Det handler derimod om at kende sig selv så godt, at man får flere valgmuligheder.
Og flere handlemuligheder.
At kunne lade mig føre med af livet, uden at miste mig selv undervejs. Og at kunne lade roen falde på mig, uden at føle, at hverdagen er helt ”nivelleret” og gråt-i-gråt.
Min ambition er at være ægte til stede - også når bølgerne går højt, og livet viser tænder.
Det er jo mit liv.
Det er en del af dét, jeg i ActionWISE kalder neuroresiliens - eller korkpropeffekten; at vi gerne må blive bevæget af livet, hverdagen og vores relationer.
Vi kan blive slået ud af kurs og indimellem også presset helt ned under overfladen.
Men vi kan træne vores evne til at genfinde opdriften og komme tilbage.
Ikke som et andet, “pænere” og mere perfekt menneske.
Men tilbage til os selv.
Til at kunne mærke og være.
Det er noget af dét, vi arbejder med i ActionWISE: at forstå vores nervesystem og træne den kapacitet, som gør det lettere at være til ægte stede, handle og genfinde fodfæstet, når livet bevæger os. Igen og igen.
Den 8. september starter et nyt 12-ugers ActionWISE-kapacitetstræningsforløb i Viby J, og der er åbent for tilmelding nu.
Hvis du er nysgerrig på, om forløbet kunne være noget for dig, er du meget velkommen til at skrive til mig i en privat besked. Det er selvfølgelig ganske uforpligtende.
ActionWISE
Kapacitetstræningsforløb.
Det er jo dit liv.
