05/08/2026
💙 30.000 tak! 💙
Vi er både stolte og taknemmelige over, at 1000 Hasseris med købmand Jakob Dige Pedersen har valgt at støtte Aalborg KFUM Håndbold med et sponsorat på 30.000 kr.
Jakob lagde i dag vejen forbi vores håndboldskole, hvor han kunne opleve den fantastiske energi, de mange smil og glæden ved at være en del af fællesskabet. Det er netop dét, sponsoratet er med til at skabe.
Jakob fortalte samtidig, at sponsoratet er blevet muligt, fordi han har søgt midlerne gennem KFI's lokale sponsorordning, som giver selvstændige købmænd mulighed for at støtte lokale foreninger og fællesskaber.
🙏 Tusind tak til Jakob og 1000 Hasseris for både initiativet og opbakningen. Det betyder meget for vores klub og ikke mindst for de mange børn og unge, som hver uge fylder hallen med liv, fællesskab og håndboldglæde.
Kunne din virksomhed også tænke sig at gøre en forskel?
Når lokale virksomheder vælger at støtte Aalborg KFUM Håndbold , er de med til at skabe rammerne for endnu flere gode oplevelser – fra håndboldskoler og stævner til træning, kampe og sociale aktiviteter, hvor børn og unge udvikler sig både på og uden for banen.
Vi har altid plads til flere samarbejdspartnere, som ønsker at investere i fællesskab, udvikling og lokale oplevelser.
📩 Tag endelig fat i os, hvis du eller din virksomhed vil høre mere om mulighederne for et samarbejde.
Sammen skaber vi oplevelser, der varer ved – langt ud over de 60 minutter på banen. 💙🤾