17/09/2026
NEMT I VINDERCIRKLEN
Vores banemand Finn M. Lassen fik en god idé, og med opbakning fra Mariagerfjord Golfklub lykkedes det i dag at realisere idéen.
Mariagerfjord Golfklub stiller en af deres golfvogne til rådighed for "Spar Nord Arena - Aalborg Væddeløbsbane" i Store Pris weekenden, og med den kan vi nu tilbyde transport fra staldsiden til vindercirklen for de hesteejere hvis heste vinder løb de næste to dage.
Bliver det den succes vi regner med, vil vi efterfølgende forsøge at finde sponsorer, der vil være med til at indkøbe en vogn, så det bliver et fast element på alle løbsdage.