03/06/2026
Et lidt anderledes take på "mød din træner":
Ni planeter i retrograd - Jeg har gået med følelsen af ikke, at kunne finde ud af livet det meste af mit voksne liv. Hvis det havde været et computerspil, så havde jeg afsluttet og nok ikke respawnet.
Mest af alt fordi intet af det, jeg gjorde, virkede. Intet af det, jeg blev dygtigere til, gav pote. Intet af det, jeg gjorde mit bedste for, ændrede ikke på, at store og svære livsændringer haglede ind over mig.
Syge, døende forældre, traumeramte børn, stor økonomisk utryghed og et sind, som ikke fungerede som andres – var blot et lille udsnit af de hagl klumper, jeg følte var min skyld.
Måske skulle jeg se mere indad? Måske skulle jeg kigge på mine mønstre og livssyn? Måske endda min karma?
For jeg ville så gerne ændre den haglstorm. Jeg ville så gerne føle, at jeg gjorde noget, der lykkedes, noget der havde værdi, og ikke mindst stoppe ulykkerne i at komme.
Jeg gjorde det hele.
Jeg kiggede indad i en måske overdreven grad. I årevis. Døgnet rundt. I drømme, i dagdrømme, i vågne timer, i alt hvad der foregik inde i mig, for at slippe ud af det computerspil, der blev ved med at minde mig om, at jeg STANK til det.
Så en dag rendte jeg ind i en livserfaren kvinde, som jeg øjeblikkeligt klikkede med. Hun var – og er stadig – en af de mest erfarne astrologer, jeg nogensinde har talt med, og efter noget tid blev jeg selv nysgerrig på det der planet-væsen.
Hun foldede mit fødselshoroskop ud, og jeg havde som sædvanlig svært ved at gribe fat i alle de ting, hun sagde. Jeg kunne tydeligt mærke og sanse planeternes energi inde i mig, men jeg havde aldrig kædet det, jeg oplevede inde i mig, sammen med planeterne. Det var som at få sat ord på det, som allerede var i min bevidsthed.
Hun fortalte om retrograde planeter. Jeg husker ikke præcist, hvordan hun forklarede det for mig, men jeg forstod, at det var energier, som var ekstra udfordrende, og som insisterede på, at man stoppede op i livet og kiggede indad. Livskriser, ulykker, sygdom osv.
Langt de fleste har to, måske endda tre af disse retrograde planeter. Noget vi skal lære af. Jeg kan huske, hun sagde, at hun nogle gange havde haft lidt ondt af sig selv, fordi hun havde seks.
Og så sagde hun noget, som ændrede mit perspektiv på livet fuldstændigt.
Hun sagde:
"Og Trine, du har hele ni planeter i retrograd..."
Det var, som om mit system havde sukket efter den sætning.
Ikke at jeg forstod, hvad pokker det egentlig betød med de retrograde planeter, men mit system genkendte:
"Det er ikke min skyld."
"Det er ikke fordi, jeg gør noget forkert."
"Det er fordi energierne inviterer mig til at se indad."
En KÆMPE sten faldt øjeblikkeligt fra mine skuldre, for nu var det ikke fordi, jeg ikke kunne finde ud af livet. Nu handlede det mere om at finde ud af at navigere i livet fremfor at forsøge at vinde i det.
Næsten lydløst inde bagved de almindelige tanker sansede jeg en lille del af mig begynde at tælle de ulykker, jeg allerede havde oplevet. For måske var ni planeter lige med ni ulykker...
Måske var det ovre snart...
Det er selvfølgelig slet ikke sådan, det hænger sammen. Men i det øjeblik var det lige meget. Jeg havde ikke brug for en sandhed. Jeg havde brug for et perspektiv, som gav mit system bevægelsesfrihed til at lære og ikke mindst leve.
Ikke leve rigtigt.
Ikke leve i frygt for haglene.
Men med tiden se haglene som lige så smukke skabelser som solskinnet, tågen, regnen, sneen, tornadoerne, stormfloderne og måneskinnet.
Som liv, der er perfekt, fordi det leves. ❤️
Dbh
Trine Grey
