08/09/2026
Sæson 2026 er nu endt ! Og i år siger vi tak til vores gæst:
San Clerc Hob-Nob 🥰
Sikke en sommer vi har haft med denne fantastiske hingst ❤️
En kæmpe og hjertelig tak til Hanneke Scheltinga for tilliden og for at lade Hob-Nob tilbringe sin sommer her i Danmark. Det har været en stor fornøjelse og et privilegium at have ham her 🥰
Hob-Nob er i mine øjne en utrolig velbygget hingst. Især hans skulderparti, overlinje og bagpart er lige efter bogen (blot min amatør og subjektiv mening ;)). Dertil kommer hans fantastiske bevægelser – og særligt hans galop fortjener at blive fremhævet. Den er velbalanceret, rummelig og naturlig op-ad-bakke, og netop den kvalitet er noget, jeg mener, vores race har rigtig meget brug for.
Men vigtigst af alt er hans temperament ❤️ Hob-Nob er en hingst med et helt igennem fantastisk sind, og for os vil temperamentet altid være noget af det allervigtigste i avlen.
Nu glæder vi os enormt meget til 2027, hvor vi forhåbentlig får lov til at se skønne Hob-Nob-afkom komme til verden 🥰
Og så skal der lyde en helt særlig tak til alle jer hoppeejere, som har valgt at bakke op om Hob-Nob og bruge ham til jeres hopper i år ❤️
Jeres opbakning betyder mere, end I måske lige tror. At hente gode hingste til Danmark fra udlandet er en stor og omkostningstung proces, og uden opbakning fra jer hoppeejere ville det ganske enkelt ikke være muligt.
Derfor er jeg oprigtigt taknemmelig for hver eneste af jer, der har haft mod og lyst til at være med.
Det handler ikke kun om det enkelte føl – det handler også om at tilføre racen nye blodlinjer, udvide genpuljen og bidrage positivt til den fremtidige avlsudvikling for netop Irish Cob.
Så af hjertet tak for opbakningen i 2026 ❤️
På gensyn i 2027 😊