18/04/2026
Update på Beta Boys by Trialaction💪🇩🇰.
Efter mange timers god trial træning hen over vinteren er sæsonen nu startet.
Vi har trænet intensiv med teknik, kontrol, detaljer, balance, bakkekørsel og hvad der gør tingene lettere i sektionerne, alt sammen for at blive bedre. Vi er nået vildt langt på kort tid og kan nu se at det begynder at virke i sektionerne.
Ingen hemmelighed at vi i år nok stå med det bedste danske ungdomshold 13-16 år nogensinde til NM i september, hvilket vi også træner frem mod.
Hele teamet med Markus, Mads, Christian, Emil, Victor og Daniel som alle er super gode til at ligge pres på hinanden og med Alex som inspirator til flere træninger i hallen i Viborg får vi flyttet meget. Vi har aftaler om at det skal være sjovt og at vi kæmper sammen uanset resultaterne når der køres mod hinanden, det gør at vi rykker 💪.
Denne weekend har vist at det går den rigtige vej, Mads og Christian har i dag deltaget i Sverige ved første SM, Mads ender som vild flot nr.2 mens Christian ender som 5er. Kanon resultater når vi lige tænker på at det er på fjeldet og ikke den danske muld 💪💪.
Markus var i dag i Hårup med Victor og Alex hvor den nye Beta Sincro skulle te**es, efter sigende skulle cyklen være vild sprød og skarp. Vi har i næste måned tur til Norge hvor vi skal bule fjeldet og teste, vi sætter sektioner hver dag, gennemgår dem og kører dem, alt med de små detaljer som gør forskellen.
I sommerferien er færgen så booket til Sverige hvor det svenske fjeld skal trykkes flad, alt for at få masser af timer på det hårde underlag med henblik på NM. Drengen gør det super godt og vi vil vise at vi kan være med hvor det sker. Husk man bliver ikke bedre på sofaen 🤔😉.