30/08/2024
Holdbar træning – fortsættelse ....
Holdbar træning = træning der gør hesten mere holdbar både under træning, men også i de andre 23 timer.
For at kunne opnå holdbar træning, så er vi nødt til at starte med at kigge på os selv og på vores hest. Hvad vil vi gerne opnå eller bare kunne i hverdagen? Og hvor er vi lige nu - både hesten og mennesket? Hvor langt er vi fra der, hvor vi gerne vil være? Og hvad skal der til, for at komme derhen?
Mål og drømme kan være meget forskellige. Det kan være alt fra at starte DM til at kunne ride gode lange ture i skoven i weekenden. Det vigtige er, at vi er bevidste om, hvad vores mål er, også selvom det måske ikke føles som et mål (kan en skovtur virkelig være et træningsmål?). Målet er vores målepind for, hvor god form hesten skal være i (fysisk og mentalt), og hvor meget eller lidt vi kan forvente af hesten lige nu. Målet giver et fokus for en individuel træningsplan og en basis for holdbar træning.
Vi kan grad-inddele intensiteten i det arbejde, hesten laver eller skal gøres klar til. Er det ‘let’, ‘moderat’ eller ‘hårdt’ arbejde? Der er en virkelig vigtig forskel på, om noget er hårdt for den enkelte hest, eller om hesten er i ‘hårdt’ arbejde … Vi ved fra forskning, at heste i reelt hårdt arbejde primært er væddeløbsheste i fuld træning, distanceheste på de lange distancer, og militaryheste i de høje klasser. Resten af vores heste er nærmere i ‘let’ eller måske ‘moderat’ arbejde. Arbejdsintensiteten er også vigtigt for hestens fodring. Mange ryttere tror, at deres heste er i ‘hård’ træning, fordi vi rider på dem regelmæssigt, og de sveder og puster måske også til undervisning. Men hvis vi fodrer vores heste, som om de er i ‘hård’ træning, og de reelt er i ‘let’ træning eller mindre, så er der ikke noget at sige til, at de bliver overvægtige.
Uanset hvad målet er, så skal vi vide, hvor vi starter, for at kunne lave en holdbar plan fremad. Og vi skal være ærlige for hestens skyld. Hvilken grundform er hesten reelt i (ingen undskyldninger eller bortforklaringer, bare sandheden)? Og hvilken grundform er nødvendig for at kunne udføre målene på en sund og holdbar måde? Kondi er altid vigtig, men er hesten også i mentalt god form, og er den posturalt stærk? (se senere)
Vi ved fra studier, at heste, der er i god grundform, har mindre risiko for skader. Men vi kender det faktisk også fra os selv. Kroppen bliver bare mere præcis og hurtigtreagerende, når vi er i bedre form. Det hjælper hesten i træningen, men også i hverdagen. En hest der er i bedre form, er også i mindre risiko for f.eks. foldskader, fordi den reagerer bedre og hurtigere og har styr på sin krop, både på et ujævnt underlag og når foldvennerne kommer buldrende.
Jeg oplever jævnligt, at heste som har haft nedsat præstation eller bare ikke rigtig fungeret, bliver meget bedre, når vi får dem i bedre form. Hesten skal selvfølgelig være sund og rask, men jeg har sat flere heste, der ikke rigtig fungerede og var klinisk udredt uden at finde noget, i ‘boot camp’, hvor vi har skruet op for arbejdet, og vi har fået gladere, mere velfungerende heste, der bruger deres krop bedre. Heste er lavet til at bevæge sig, og vi kommer nok desværre nogle gange til at begrænse deres bevægelse for meget i hverdagen i vores forsøg på at passe på dem.
Virkeligheden er, at mange af vores heste er i dårlig grundform. Jeg spørger nogle gange rytteren om, hvornår hesten sidst har været forpustet, og især hyggerytterne og dressurrytterne må indrømme, at det nok ikke sker ret tit. Er det et problem? Nej slet ikke, hvis vi husker at tilpasse vores forventninger til hesten, så det passer sammen. Men hvis vi gerne vil udvikle hesten og har mål om mere, så skal der gøres noget. Ellers kommer vi til at kræve mere af hesten, end vi har sikret at den er klar til at give, og så risikerer vi skader, bl.a. fordi hesten bliver træt, og en træt krop er bare ikke lige så god til at passe på sig selv.
Jeg er selv lidt skyldig i det her. Vi er dårlige til at tage vores (dressur)heste ud og galoppere, hvor de får pulsen op og kommer til at svede. Vi synes, vi rider hårdt, men bare fordi det måske er hårdt for os, eller hesten sveder, så er det ikke det samme som, at det er hårdt for vores heste, i hvert fald ikke hvis vi snakker om kondi. Det kan sagtens være mentalt udfordrende, og også isometrisk/posturalt hårdt når musklerne skal holde den samme position. Prøv at løfte dine arme ud til siden og hold dem der i et stykke tid. Det er posturalt hårdt, men ikke på den måde, hvor vi bliver forpustet. Hvis vores mål kræver postural og mental styrke, så skal de dele trænes, men på en grundbase af god kondi.
Hvordan får vi så hesten i bedre form? Der er mange muligheder, og hvis man tjekker litteraturen om mennesker og sport, så er der ret blandede holdninger til, om det er bedre at arbejde varieret eller mere disciplin-specifikt. Hos hestene er der en mere bred enighed om, at varieret træning er vigtig. Men uanset hvad vi gør, så har de fleste af os begrænset tid til at træne vores heste i hverdagen, så jo mere ‘gratis’ træning vi kan få ind i hestens dagligdag jo bedre. Der er ca. 23 timer i døgnet, hvor vi ikke har direkte indflydelse på, hvor meget hesten bevæger sig. Lidt af den tid bliver brugt på at hvile og sove, men resten af tiden har hesten mulighed for at få god lav-intens motion, hvis vi planlægger rigtigt. Der er ikke én løsning, der passer til alle heste eller alle situationer, men foldtiden er en oplagt mulighed. Mængden af motion på folden afhænger af flere faktorer: plads, tid, foldvenner (hvor mange og hvor aktive), og faktorer der opfordrer til bevægelse herunder placering af vand og stråfoder, hvis der ikke er græs. Ordet vandrefold kan få mange til at blive overvældet over alt det arbejde, de tror det vil kræve, men jeg har set flere steder, hvor de med ret få ændringer i placering af hegn, led, vand og høbure har opnået en markant større mængde bevægelse i flokken uden at de på magisk vis havde fået mere plads (og hestene tabte sig som bonus). En af de vigtigste faktorer er nok foldvennerne. Jeg har ikke tjekket litteraturen, men jeg tror vi allesammen har observeret vores heste på fold, og en hest der står alene bevæger sig meget lidt eller kun i meget korte aktive øjeblikke, hvor vi lukker øjnene og holder vejret. Heste, der går sammen, flytter rundt på hinanden og lokker hinanden med rundt gennem hele foldtiden. Så vi kan gøre meget under rytter, men husk også folden. Er løsdrift så løsningen for alle? Ikke nødvendigvis. Heste er forskellige og løsdrifte er forskellige. Nogle heste foretrækker at komme ind i stalden for at slappe af, så det vigtigste er at finde den bedste løsning for lige præcis din hest.
Den egentlige træningsplan skal være varieret og individuelt tilpasset. Jeg plejer at anbefale at en uge indeholder 4-5 rytterdage blandet med 2-3 dage med rytterfrit arbejde, hvor hestens ryg får fri, men det er bare et forslag. Hvor mange minutter, kilometer, i hvilken gangart og med hvor mange pauser, med eller uden bomme og spring, osv. kommer helt an på hesten og rytteren og målet, så det er godt at planlægge i samråd med hestens team af fagfolk, og løbende justere efterhånden som hesten udvikler sig..
Hvad så med rytteren?
Hvilken grundform er rytteren i? Hvis vi forventer, at hesten skal præstere og være i form, så skal vi også selv være det. Jo bedre balance, styrke, kropsbevidsthed og kondi vi har med os op på hesten, jo nemmere er det for hesten at bære på os. Vi er allesammen forskellige, men hvis vi vil passe bedst muligt på vores heste, så skal vi turde at kigge os selv i spejlet med åbne øjne og erkende hvad vi ser og justere vores arbejde med hesten, så det passer til både os og hesten. Der kan være mange grunde til, at vores heste eller vi som ryttere ikke er eller kan være i topform, f.eks. sygdom, alder, medfødte skavanker, tidligere skader, mm. hos hesten eller os selv, men så er vi nødt til at være realistiske og tilpasse vores mål.
Er der andre ting, vi skal have styr på, for at vi kan nå hen til vores mål? Ja masser f.eks. vægt, uddannelse, udstyr, mm, men det tager vi en anden gang.
Det er 100 % vores ansvar at sikre, at hesten er klar til opgaven, uanset hvad opgaven er. Jeg snakker træning med de fleste af mine hesteejere, ud fra det jeg ser og mærker, når jeg behandler hesten, og ud fra det de beskriver at de oplever i hverdagen, men også ud fra deres baggrunde og udfordringer og drømme og mål. Men jeg er ‘bare’ dyrlæge. Det er super vigtigt, at vi har samlet et godt team rundt om hesten af uddannede fagfolk og opmærksomme, grundige hestemennesker, bl.a. også en eller flere gode uddannede undervisere, som ser hesten og rytteren regelmæssigt og kan hjælpe og guide i hverdagen og skubbe på eller holde lidt igen, når der er brug for det.
Grundviden og teori er vigtigt, men vi kan ikke læse os til det her – vi er nødt til at øve os og arbejde og få undervisning og hele tiden blive klogere og gøre bedre 🐴❤️
