23/10/2025
Det er et stykke tid siden jeg har skrevet om hove.
Jeg har været i tænkeboks, og prøvede vel egentlig at snige mig uden om at skulle tage stilling til hvad jeg selv ville med det hele.
Der var lidt forsøg med at andre skulle ind over, så jeg kunne koncentrere mig om andet, men der var jo en grund til at jeg i sin tid startede på uddannelse.
Mine egne heste havde problemer.
Godt nok var de kommet med de problemer, men de blev ikke bedre her ved mig.
Og derfor tog jeg springet ud i en beskærringsuddannelse.
Uddannelsen var en blandet fornøjelse, men jeg gik derfra med en stor ny portion viden. Og en klar følelse af hvad jeg selv kan stå inde for. Både hvad angår oplevelsen af selve beskæringen, og hvordan det skulle være for mig og mine heste at der blev ordnet hove....men ikke mindst hvordan det efterfølgende skulle være for hestene at gå og bruge hovene i livet.
Det hele er essentielt, og i min verden, skal denne del være med hesten som som co. pilot, da det er dem der skal leve med de beskæringer der bliver lavet.
Min smukke og højt elskede Prima Rosa er min pejling på mange ting her hos os. Hun er umådelig vis, og en rigtig feminin og stærk hoppe. Hun har lært mig at lytte, og da hun blev ved med at råbe vagt til gevær ang. den oplevelse hun havde under beskæringer, valgte jeg at tage hovbeskæringen op igen....og det er jeg virkelig glad for jeg gjorde.
Ny beskæringsmester er fundet og jeg studere flittigt, frem til de første kurser.
Herhjemme i stalden under beskæring, ønsker jeg hestene kan stå uden at blive bundet, altid.
De skal have muligheden for at vise effekten af beskæringen når de efterfølgende står på gulvet med vægt på hoven.
Det næste billede viser Rosa der er færdig med alle 4 hove, og står med vægt på alle 4. Hendes oplevelse var fredfyldt, og hun vælger at tage en lur på rækværket.
Rosa blev bedøvet i sin tid grundet voldsom farlig adfærd under beskæring, så jeg er glad for vores udvikling
