Lone Ellegaard Yoga

Lone Ellegaard Yoga Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Lone Ellegaard Yoga, Yogastudie, Trehøjevej 13, Årre.

LUKSUS KLANGBAD lørdag d. 24. oktober kl. 11.00 – 12.30Denne dag får jeg besøg af KIRSTEN og LENE og sammen vil vi lave ...
30/08/2026

LUKSUS KLANGBAD lørdag d. 24. oktober kl. 11.00 – 12.30

Denne dag får jeg besøg af KIRSTEN og LENE og sammen vil vi lave et LUKSUS KLANGBAD med masser af syngeskåle, klangskåle, gong, klokker og meget mere.
Du kan putte dig under tæppet, og få lov at ligge helt bekvemt og afslappet og lade dig bade i lyd fra flere sider

En oplevelse, der virker helt ind i krop og sind 🩷

Pris: 250 kr

Tilmelding til Lone 24 21 29 43

Jeg har en enkelt ledig plads på "Hensyntagende yoga og meditation" hos FOF, Esbjerg torsdage kl. 12.15-14.15Vi starter ...
19/08/2026

Jeg har en enkelt ledig plads på "Hensyntagende yoga og meditation" hos FOF, Esbjerg torsdage kl. 12.15-14.15

Vi starter i morgen d. 20. august - måske det er noget for dig?
Ring eller skriv til mig på 24 21 29 43, hvis du er interesseret eller har spørgsmål

Det vil glæde mig at dele yoga med dig 🧘‍♀️🥰

Hensyntagende yoga for dig med særlige behov i Esbjerg, Bramming. Varde og på Fanø med fokus på ro, balance og kropsbevidsthed. Læs mere her.

Lækkerier til sommerfødderne 👣😍Footfizzes 6 stk pakning 115 kr (sæbe til fodbad)Walk about footcreme 125 kr (fodcreme)Vi...
02/07/2026

Lækkerier til sommerfødderne 👣😍

Footfizzes 6 stk pakning 115 kr (sæbe til fodbad)
Walk about footcreme 125 kr (fodcreme)

Vil du forkæle dig selv eller en anden, så har jeg lige fyldt op på hylderne.

Skriv eller ring, hvis du vil kigge forbi 🙂 Lone 24 21 29 43

Dejlige juni dage på Fanø 🌞🧘‍♀️Igen i år har jeg afholdt 3 yogaferier i Sønderho med masser af glade gæster. Vi bor i Br...
01/07/2026

Dejlige juni dage på Fanø 🌞🧘‍♀️
Igen i år har jeg afholdt 3 yogaferier i Sønderho med masser af glade gæster. Vi bor i Brinch hjem, som har masser af plads til os alle. Der er ingen luksus, men masser af hygge og hjerterum.
Yoga og meditation hver morgen og eftermiddag i Sønderho forsamlingshus, som har lige præcist en størrelse, der gør det velegnet til et yogarum.

Edel laver lækkert vegetarmad til os, og i år en enkelt dag med tapas med bla lækkerier fra Fanø Laks og Fanø Slagter. Jeg handler ind til morgenmaden, og overlader køkkenet til gæsterne, - en fin arbejdsfordeling. Så der bliver kogt æg, anrettet ost, varmet boller, gjort klar med frugt, kold havregrød, mysli og mange andre lækkerier.

Vi hygger, snakker og griner, og finder ind i en dejlig let feriestemning. Men tillader også stille stunder, hvor vi fordyber os. Både i yogarummet, og på vandreture, hvor vi nyder naturen omkring Sønderho.

Morgenyoga er hathayoga, hvor vi byder dagen velkommen bla med små blide bevægelser, siddende solhilsen, klassiske stående yogastillinger og omvendte stillinger
Eftermiddagsyogaen er yinyoga, hvor vi vender blikket indad gennem blide yin pulseringer og lange (til tider intense) stræk.
Og masser af åndedræts øvelser, - uanset yogaformen vil det primære fokus i øvelserne være åndedrættet. Så vi kommer ud af hovedet og ned i kroppen.

Jeg udvælger desuden et mantra, vi arbejder med i yoga nidra og meditationen. I år var det en del af Gayatri Mantraet – lysets mantra ”Vi mediterer på det guddommelige lys” og med lotus mudra, der symboliserer evnen til at overvinde den modstand, livet kan byde os.

Og lys havde vi masser af. Vejret viste sig fra sin sommerlige side, med varme og sol på himlen. De få regnbyger, som kom, var ikke noget, som kunne ændre i vores program.

Den eneste ændring i programmet blev d. 10. juni, hvor jeg blev bedstemor til lille søde Ellen. Det kunne jeg fejre med alle gæsterne, heriblandt min mor og moster (som blev oldemor og oldemoster). Og med de søde gæster, som jeg omgiver mig med, så gav de mig muligheden for at kunne tage en hurtig tur på besøg hos den nybagte familie – mit hjerte smelter 🩷

Tak til alle jer, som var med til at skabe disse dejlige dage, - jeg elsker at dele yoga og skabe rammerne for fællesskabet, og er taknemmelig for alle jer, som fylder rammerne ud på bedste vis🙏

Jeg er også glad og taknemmelig for alle de forhåndstilmeldinger, jeg allerede har fået til Yogaferier på Fanø 2027 (mandag til torsdag i uge 22, 23 og 25)

Hvis du kunne tænke dig en plads til næste år, må du gerne ringe eller skrive til mig.
I løbet af efteråret finder jeg ud af fordelingen af værelser, og hvornår, der kan blive plads til dig.

Jeg ønsker alle en god sommer, og holder nu ferie indtil yogastart i uge 34
De bedste sommerhilsner fra Lone 😎

2005 var året jeg trådte første skridt på min yogalærer vej hos Lilly Julier.Her stiftede jeg blandt andet kendskab med ...
01/06/2026

2005 var året jeg trådte første skridt på min yogalærer vej hos Lilly Julier.

Her stiftede jeg blandt andet kendskab med ”Yogaens 3 P’er”:
Practice
Patience
Perciverence

ØVELSE, TÅLMODIGHED OG UDHOLDENHED

Alle disse tre ting har været i spil, hvor jeg nu for 9 år har pakket bilen til Yogaferie på Fanø.
Øvelsen har jeg fået med tiden, men det kræver stadig tålmodighed og udholdenhed, at få plads til det hele.

Og så kan jeg endnu engang konkludere, at en Toyota Yaris er en MEGET rummelig bil 😊

Stilhed på Yogaloftet …. Nu er alle holdene afsluttet for forårssæsonen. Som altid nyder jeg mine timer på loftet, og de...
22/05/2026

Stilhed på Yogaloftet …. Nu er alle holdene afsluttet for forårssæsonen. Som altid nyder jeg mine timer på loftet, og det at kunne dele yogaen med andre.

Vi starter op igen i uge 35, og omkring 1. august ved jeg, hvordan det ser ud med ledige pladser.
Jeg har dog fået et par frameldinger allerede nu, så hvis du kunne tænke dig at være med er der ledig plads på disse to hold:

MANDAGE kl. 11-13 HENSYNTAGENDE YOGA OG MEDITATION
Start: d. 24. august
Slut: d. 14. december
I alt 16 gange á 2 timer
Pris: 2220 kr (incl moms)

Vi arbejder blidt og roligt med yogaen, og retter øvelserne til, så de passer til din krop. Der er fokus på både styrke og smidighed, og mange små pauser undervejs, som giver tid til at mærke, hvad der sker i kroppen.

Vi arbejder med åndedrættet, og hvordan dette kan bruges til at skabe ro og balance i krop og sind. Hver gang afsluttes med Yoga Nidra (lang og dyb afslapning) samt siddende meditation, som giver en oplevelse af ro og harmoni. I meditationen arbejder vi både med lyd og mantra .

Dette hold henvender sig til dig, der har nogle skavanker, der skal tages hensyn til. Måske har du dårlig ryg eller gigt? Er eller har været i behandling for kræft? Måske er du ramt af stress eller depression? Været gennem hjerteoperation/sygdom? Eller noget helt andet.

Generelt lægges der stor vægt på ro i undervisningen, så alle øvelser foregår i et roligt tempo, og de små pauser undervejs er lige så vigtige, som øvelserne.

TIRSDAGE kl. 16 -18 YIN YOGA OG MEDITATION
Start: d. 25. august
Slut: d. 15. december
I alt 16 gange á 2 timer
Pris: 2220 kr (incl moms)

Yin yoga er en yogaform med stor fokus på bindevævet (kroppens hinder, sener og ledbånd). Bindevævet ”binder kroppen sammen” og ”får det hele til at glide” - væv mod væv, muskel mod muskel. Gennem lange stræk (2-10 min´s varighed) bibeholdes bindevævets smidighed og evne til at binde væske. Øvelserne er primært liggende og siddende.

Yin yoga er meget meditativ, - du sænker tempoet, og er bare stille, nærværende og trækker vejret i stillingerne. Kort sagt skaber du plads i krop og sind.

Efter øvelserne bliver du guidet igennem en Yoga Nidra (yogisk søvn), som er en dyb afslapnings teknik, der forbereder krop og sind til meditation. Stilheden fra afslapningen tages med over i en siddende meditation, som giver en oplevelse af ro og harmoni. I meditationen arbejder vi både med lyd og mantra.

Du må endelig kontakte mig, hvis du er interesseret. Er du i tvivl om, hvad der er det rigtige hold for dig, så må du gerne ringe, og vi kan tage en snak.
Jeg har også andre hold, hvor der lige nu ikke er ledige pladser, men hvor du kan komme på venteliste

Så ring eller skriv gerne til mig på 24 21 29 43

Yoga hilsner fra Lone

Vil du med til yoga i naturen? Der er stadig plads til flere,  så du må endeligt tilmelde dig 🌳🧘‍♀️🌞
15/05/2026

Vil du med til yoga i naturen? Der er stadig plads til flere, så du må endeligt tilmelde dig 🌳🧘‍♀️🌞

Midsommer yoga i naturen - en gave til dig selv 🎁

For kræft- og senfølgeramte. For pårørende. For efterlevende. For grupper, der har bevaret kontakten til hinanden efter deres sygdom. Find ro i naturen nogle timer 🌿🌿

Vores midsommer yoga indbyder til at bruge sanserne:

🦗lytte til fuglene og insekterne
🌸 lægge mærke til de dufte, der ind i mellem fanges i næsen
☀ mærke solen i ansigtet eller måske vindens kølighed
🦋 betragte farver og mønstre i naturen

Kroppen udfordres anderledes i stillingerne, når underlaget er mere ujævnt end gulvet i yogalokalet, og balancen kommer ekstra meget på arbejde. 🤸‍♀️ Også åndedrættet stimuleres på en helt anden måde, når vi indånder den friske luft.

Er du nysgerrig efter at opleve yoga i naturen, og hvad det kan gøre for dig, er du velkommen 🌱

Tidspunkt: Onsdag den 17. juni kl. 10-13
Sted: Naturen omkring Marbækgård, Esbjerg V
Instruktør: Yogalærer Lone Ellegaard

Læs meget mere og tilmeld dig her https://www.cancer.dk/faa-raadgivning/kalender/2026/esbjerg/midsommer-yoga-i-naturen/

16/04/2026

Kunne du tænke dig denne fornemmelse i kroppen 🤩 vibrationer fra syngeskålene sætter væsken i dine celler i bevægelse 🎶
Der er stadig et par ledige pladser til " Yin yoga, åndedræt og klang" på lørdag d. 18. April kl. 10-12
Tilmelding på 24 21 29 43

Prisen er 250 kr

YOGA, ÅNDEDRÆT OG KLANG - Lørdag d. 18. april kl. 10-12Måske er det ikke bare så nemt, ikke at lade sig påvirke af virke...
16/03/2026

YOGA, ÅNDEDRÆT OG KLANG - Lørdag d. 18. april kl. 10-12
Måske er det ikke bare så nemt, ikke at lade sig påvirke af virkeligheden omkring sig.
Hvis du ikke har samme evne, som den lille fyr på billedet, så er dette måske en dag for dig 🙂

En stund med fokus på
- at skabe plads og ro i krop og sind
- at bruge åndedrættet til at skabe ro i nervesystemet
- lade klangen skabe vibration i kroppen
- frikvarter til dig uden krav om præstation

Vi arbejder med nogle få nemme øvelser, hvor du får lov at ligge i strækket, så længe som din krop tillader det. Du tager pauser, trækker vejret, fornemmer hvad der sker i kroppen.
Så du arbejder med yogaen lige med den krop, og det sind du har

Pris: 250 kr (incl moms)
Tilmelding på 24 21 29 43

Jeg glæder mig til at dele denne oplevelse med dig
De bedste hilsner fra Lone

Blidt, blødt, ro, sanselighedAhhh ……..Lyst til at lukke øjnene og bare blive derLethed – bare gøre detNaturlighedAfslapn...
30/11/2025

Blidt, blødt, ro, sanselighed
Ahhh ……..
Lyst til at lukke øjnene og bare blive der
Lethed – bare gøre det
Naturlighed
Afslapning – lige væk kort øjeblik → øjeblik af lykkefølelse
Glæder mig til at dele med andre 💗

Dette var en af mine refleksioner fra yin yoga uddannelse på Bali i 2023. Så mine forventninger var høje, da jeg endnu engang landede på Bali.
Og igen fik jeg oplevelsen af, hvor skønt det er bare at lukke øjnene, lande på måtten, og lade mig føre ind i yogaens univers 🧘‍♀️❤️

Temaet denne gang var: ”Din krop, din yoga”, hvor jeg fik lov at nørde en masse anatomi og fysiologi med fokus på forskelligheder i den måde vi er skabt på, og hvordan det selvfølgelig skal give en forskellighed i måden vi laver yoga på.
At der er yoga til enhver krop, og at yogastillingerne skal tilgås ud fra en funktionel tankegang og IKKE en æstetisk. ”Du arbejder med yogaen som din krop er, og med det sind du har” – den sætning har du sikkert hørt mig sige, når du har lagt dig på måtten, lukket øjnene og ladet dig føre ind i yogaens univers
Og disse nye 50 timers yin yoga uddannelse har blot bekræftet mig i min tilgang til yoga, - at der er yoga til enhver krop. Tak til Trine Hedegaard for at dele af din store viden, det er jeg meget glad og taknemmelig for

Bali bød også på mulighed for lidt fordybelse og nye idéer til klangoplevelser – dog ingen nye syngeskåle denne gang. Det lykkedes mig at gå i en stor bue uden om de butikker, selv om det var svært🎶🔔

Bali er jo et fantastisk sted at få et afbræk i den danske efterår og vintertid med masser af dejligt lys og varme. Lækker mad og drikke, smukke omgivelser og rig mulighed for at opleve anderledes kultur og hverdagsliv.
Jeg har derfor også brugt tid på at være på udkig efter et dejligt sted ved vandet, væk fra masseturismen med mulighed for at kunne lave yoga kombineret med små udflugter og wellness/massage.
Måske du kunne have lyst til engang at rejse med mig til Bali på en dejlig varm yogaferie??🌞😎

Lige nu er jeg så landet hjemme igen, prøver at omstille mig i tid og gøre klar til at åbne YOGALOFTET i morgen. Jeg glæder mig til at møde alle mine faste yogadeltagere igen med ny inspiration og med nyt lys i pæren🤩

God december måned fra Lone🌲

Adresse

Trehøjevej 13
Årre
6818

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lone Ellegaard Yoga sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del